Sygeplejersken
Synspunkt: Farvel til 50 års faglig ledelse
Vi er dybt bekymrede over den anseelse, intensiv- og anæstesisygeplejen vil få med en thoraxkirurgisk ledelse, ikke blot på Gentofte Amtssygehus, men i hele landet.
Sygeplejersken 2003 nr. 46, s. 21
Af:
Lis Svensson, anæstesisygeplejerske
Det er i år 50 år siden, at de to første selvstændige anæstesiologiske afdelinger blev oprettet i Danmark. I de 50 år, der er gået, har såvel intensiv- som anæstesisygeplejen gennemgået en rivende udvikling, som er kommet mange patienter til gode. Intensiv- og anæstesisygeplejersker har fagligt meget til fælles og hører alle under det anæstesiologiske speciale og dermed også under den samme anæstesiologiske ledelse.
Vores glæde over 50 års god udvikling inden for vores fag er nu på Gentofte Amtssygehus vendt til en dyb sorg og vrede.
Sygehusledelsen på Gentofte Amtssygehus har besluttet at tvinge ét ud af fem anæstesiafsnit - det thoraxanæstesiologiske afsnit og en ny thoraxintensiv afdeling - ind under en kirurgisk afdelingsledelse. Den ledelsesstruktur, man vil gennemtvinge - trods massiv protest - vil øverst oppe bestå af en afdelingsledelse (kirurgisk overlæge + kirurgisk oversygeplejerske). Under dem vil man have afsnitsledelser, som bl.a. skal bestå af en såkaldt specialeansvarlig anæstesiologisk overlæge og en afdelingssygeplejerske.
En specialeadministrerende anæstesiologisk overlæge vil blive associeret til afdelingsledelsen. Den særlige tilknytning til afdelingsledelsen består i, at overlægen i sager, der vedrører funktionen (den thoraxanæstesiologiske og thoraxintensive) og er inden for det anæstesifaglige område, deltager i afdelingsledelsens drøftelser - men ikke i selve beslutningerne.
Som det fremgår af ovenstående, vil denne specialeadministrerende anæstesiologiske overlæge skulle repræsentere os uden at have nogen reel kompetence. Helt uacceptabelt i sig selv og selvfølgelig ekstra uacceptabelt for alle os sygeplejersker, fordi sygehusledelsen dermed mener, at vi skal repræsenteres af en læge. En læge, som oven i købet ingen reel indflydelse har.
Vores argumenter overfor sygehusledelsen imod denne organisatoriske omstrukturering har været mange. Et faktum er, at vi alle oplever en stærk fagidentitet som sygeplejersker. Et andet faktum er, at vores faglighed som intensiv- og anæstesisygeplejersker er dybt forankret i det anæstesiologiske speciale.
Kravet for os må selvfølgelig være at arbejde under en anæstesiologisk ledelse, som har den samme kompetence og ansvar - den samme ligeværdighed - som de specialer, vi arbejder sammen med. Hospitalsledelsen vil ikke forstå os og forsøger at give os følelsen af, at vi ikke er omstillingsparate.
Vi skal ikke tro, at vi er noget specielt, blot fordi vi har med syge mennesker at gøre. Mange andre end os kan leve med at blive underlagt en eller anden form for ledelse, som de ikke selv har valgt. Vi har måttet høre på kommentarer som: ”I vil nok hellere ledes af en pølsemand end af en kirurg.” Et forsøg på at latterliggøre og personliggøre problemerne.
Vi er dybt bekymrede over den anseelse, intensiv- og anæstesisygeplejen vil få med en thoraxkirurgisk ledelse, ikke blot her på Gentofte Amtssygehus, men i hele landet.
Hospitalsledelsen vil først evaluere det hele om to år, så vi kan forudse store rekrutteringsproblemer langt ud i fremtiden. Og det fordi fagligt højt kvalificerede intensiv- og anæstesisygeplejersker anser uddannelse, udvikling og sparring på et højt fagligt niveau med kvalificerede ledere for et krav til arbejdsstedet.
Vibeke Schaltz, amtskredsformand i Københavns Amt, skriver i sit valgoplæg til amtsbestyrelsen i år, at sygeplejerskernes fagidentitet vil stå øverst på hendes dagsorden de næste par år. Tak for det. Det bliver der brug for. Lige nu er det på Gentofte Amtssygehus, at vi skal opleve dette. Hvor mon det bliver i morgen?
Skrevet på vegne af anæstesisygeplejerskerne, Anæstesiafsnit R, KAS Gentofte.