Sygeplejersken
Integration gennem faglighed
Faget er det samme, men kulturen forskellig i mødet mellem danske og udenlandske sygeplejersker. En frivillig og fagligt baseret mentorordning kan hjælpe kvinderne med at forstå den danske hospitalskultur.
Sygeplejersken 2003 nr. 49, s. 10-12
Af:
Fie Lundsgaard Olsen, journalist
Fagligheden er et sted, hvor man kan mødes ligeværdigt, selv om alle andre ting i ens liv ser forskellige ud. Foto: Søren Svendsen
Der skal energi til at være ny på en arbejdsplads. Man er sikker i sit fag, men kender intet til kollegerne, omgangstonen eller arbejdsgangen. Og når man kommer fra et andet land, er der oven i købet et nyt sprog og en ny kultur, man skal lære at kende. Lucy Mogensen fra Peru ved, hvad det kræver at komme til Danmark som sygeplejerske. Derfor er hun blevet frivillig mentor for iranske Mahsa Javidi, som netop har fået midlertidig dansk autorisation.
De to kvinder er blevet matchet via KVINFOs mentornetværk (se boks side 12), der bringer flygtninge- og indvandrerkvinder sammen med danske. Vel at mærke ikke fordi, de skal skabe et venindeforhold, men fordi kvinderne arbejder med samme fag.
Netværket skal gøre det lettere at deltage i og forstå det danske arbejdsmarked. At kvinderne måske udvikler et venskab og kan give hinanden noget på det sociale plan, er en positiv sidegevinst.
En anden hospitalskultur
Når mentor og hendes mentee - som betegnelsen for den udenlandske kvinde er - mødes første gang, udarbejder de en aftale om, hvilke ønsker de har til hinanden. Foreløbig har Lucy Mogensen og Mahsa Javidi kun mødt hinanden denne ene gang.
Lucy Mogensen på 42 har været i Danmark i 17 år og arbejder som specialiseret psykiatrisk sygeplejerske i Det Opsøgende Psykoseteam på Amager. Sideløbende er hun nu i gang med at tage en mastergrad i voksenpædagogik på Roskilde Universitetscenter.
28-årige Mahsa Javidi kom til Danmark i februar 2002. Hun har midlertidig autorisation og er jobsøgende.
Begge kvinder kom til Danmark, fordi det var her, mændene i deres liv boede. Mahsa Javidis håb for fremtiden er at komme i arbejde. Men først vil hun lære sproget, kulturen og hospitalsvanerne at kende, og det kan Lucy Mogensen hjælpe hende med. ”Jeg føler mig tættere på en mentor, der ikke er min kollega. Hvis jeg har problemer, er det rart at tale med en, der er udenforstående, og som kan hjælpe mig med at forstå kulturen på hospitalet,” siger Mahsa Javidi.
Hun synes bl.a., det er vanskeligt at vide, hvornår man skal blande sig i, hvad ens kolleger siger og gør. Og hvordan man taler til en patient, som man gerne vil have til at vende sig.
Mahsa Javidis sygeplejerskeuddannelse er fireårig og ligner den danske. I Iran er der mangel på sygeplejersker, men ikke råd til at ansætte flere. Derfor har hver enkelt sygeplejerske ansvaret for
Side 11
8-10 patienter, og der er ikke tid nok til at tage sig ordentligt af dem, fortæller Mahsa Javidi.
”I min praktik på Hvidovre Hospital (se boks næste side) oplevede jeg, at der var tale om ca. fem patienter pr. to sygeplejersker i Danmark. Jeg synes, det er positivt, sådan som danske sygeplejersker arbejder. De plejer patienterne godt, forklarer dem om tingene, respekterer dem og har tid til de pårørende,” siger hun.
Brug for positiv støtte
Lucy Mogensen havde længe gået med tanken om at blive mentor, da hun via en bekendt hørte om KVINFO. For da hun selv kom til Danmark og fik autorisation som sygeplejerske, var der meget, hun ikke vidste og forstod.
”Man har jo en følelse af at mangle noget; man kan få en følelse af mindreværd. Hver gang, man oplever noget nyt, er angsten der. Jeg kan se, at nye danske sygeplejersker har det på samme måde. Men når man også er udlænding, kræver det dobbelt energi og et godt netværk. I mit tilfælde var det min mand, der støttede mig,” fortæller hun.
Lucy Mogensen satser på at være positiv og give sine erfaringer videre som mentor.
Bl.a. fordi hun mener, at danske arbejdsgivere godt kunne være mere opmærksomme på deres udenlandske medarbejderes manglende rutine på det danske arbejdsmarked. Hver gang, man vil tage et skridt opad, er man igen et sted, man ikke kender, som hun siger. Det kan stadig mærkes, at hun trods 17 års erfaring måske nok er fagligt ”lige” med sine kolleger, men ikke altid er det socialt.
I Danmark lærer børn at være kritiske, fra de er helt små, mens man som udlænding ofte er mere autoritetstro, mener Lucy Mogensen. Derfor forklarer hun sin mentee om tingenes sammenhæng på en måde, så hun selv kan tage stilling til dem og ikke kun gør, hvad der bliver sagt.
”Jeg tror på, at lige meget hvor man er i verden, skal man være sig selv. Jeg har ikke tænkt mig at lave om på nogen. Men man kan rykke ved sin lydhørhed, og det er dér, jeg kan hjælpe,” siger Lucy Mogensen.
Bryder social isolation
I KVINFO er man begejstret for den succes og udvikling, mentornetværket har gennemgået. Siden projektet blev søsat sidste år, har det bredt sig som ringe i vandet. 400 kvinder er nu tilknyttet det københavnske projekt, og man udvider snart med en lokalafdeling i Århus.
Side 12
Lorraine Hayles, som er koordinator for mentornetværket i KVINFO, lægger især vægt på, at det ikke er et kulturmøde, men et fagligt møde, der er tale om, når kvinderne bliver matchet.
”Fagligheden er et sted, hvor man kan mødes ligeværdigt, selv om alle andre ting i ens liv ser forskellige ud,” siger Lorraine Hayles.
Hun oplever, at mange mentorer er nysgerrige efter at lære en flygtning eller indvandrer at kende. De vil vide, hvordan det er at stå i deres sko som ny i Danmark. Og hun mener, at det også betyder noget, at forholdet er frivilligt. Både mentor og mentee mødes, fordi de har lyst. Ikke på grund af økonomisk vinding, men fordi engagementet er der.
Flygtninge- og indvandrerkvinderne kommer fra f.eks. sprogcentre, foreninger og kaffeklubber i Københavnsområdet.
De får tilbuddet, og så henvender de sig selv. Netop den aktive holdning er central for, at netværket kan fungere, og den er med til at bryde den sociale isolation, man kan komme ud for som ny i et land.
”En mentor kan støtte op om mentee´ens egne initiativer omkring jobmuligheder, jobsøgning og generel viden om hendes fagområde i Danmark. Samtidig kan en mentor hjælpe med at snakke de dagligdags oplevelser igennem, som man får på en arbejds- eller praktikplads. For det er typisk emner, som alle ”bare ved,” men som ingen taler om,” siger Lorraine Hayles.
En mentor er en frivillig, dvs. ulønnet, personlig vejleder. Mentor og mentee matches på en faglig baggrund. Mentor har et fagligt stabilt netværk, som hun er villig til at åbne for sin mentee.
En mentee er en kvinde med flygtninge- eller indvandrerbaggrund, der søger faglige råd og vejledning til at navigere på en dansk arbejdsplads. Mentees har vidt forskellige uddannelser som f.eks. sygeplejerske, tolk, jordemoder, økonom, sekretær, ingeniør, lærer, jurist, revisor, journalist eller tandtekniker. En kontaktperson modtager e-mails fra KVINFO, der efterlyser mentorer ca. en gang om måneden. En kontaktperson behøver ikke blive mentor, men kan hjælpe andre kvinder videre i netværket.
Det anslås, at godt 50 pct. af alle job i Danmark formidles via personlige kontakter.
Siden mentornetværket startede som pilotprojekt i 2002, er omkring 400 personer blevet samlet. I uge 47 foretog KVINFO 84 matchninger, hvoraf 71 er kørende i øjeblikket. Der er 119 mentees, 145 mentorer og 129 kontaktpersoner. Vil man være mentor, mentee eller kontaktperson, kan man ringe på tlf. 3313 5088 eller skrive til mentor@kvinfo.dk
KVINFO er et selvejende, landsdækkende informations-, dokumentations- og kulturcenter under Kulturministeriet, som formidler viden om kvinde- og kønsforskning. Mentorprojektet er finansieret af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.
Hvidovre
På Hvidovre Hospital har man haft succes med at bruge en lønnet mentorordning som led i integrationen af udenlandske sygeplejersker, læger og andet sundhedspersonale. Projektet blev kaldt Kompetenceudviklingsforløb for 2002. En evalueringsrapport fortæller, at netop mentorordningen var afgørende i det praktikforløb, som de udenlandske kursister gennemgik. De modtog fag- og sprogundervisning i hospitalsregi og afsluttede med praktikforløbet, hvor den enkelte kursist fik en mentor, som var ansat på hospitalet, at følges med i det daglige.
Resultatet blev bl.a., at fem ud af syv sygeplejersker, der deltog som kursister, fik prøveansættelse efter endt forløb. Forløbet på Hvidovre Hospital er et led i H:S´ handlingsplan fra 2002 om etnisk ligestilling.
(Læs Sygeplejersken nr. 2/2003, 32/2003 og 48/2003).
Viborg, Sønderjylland og Ribe
Integrationsministeriets Integrationspris 2003 gik, som omtalt i Sygeplejersken 44/03, til sygeplejeskolerne i Viborg, Sønderjylland og Ribe Amter. Det tre-årige projekt ”Sygeplejerskeuddannelsen for nydanskere” har indtil videre haft succes med at lade 15 sygeplejersker, hvoraf ca. halvdelen selv har indvandrerbaggrund, fungere som mentorer for udenlandske studerende på skolerne.
Det har resulteret i, at 25 udenlandske studerende er startet på sygeplejerskeuddannelsen. De studerende gennemgår et halvt års forkursus for at forberede dem på sproget og kulturen, inden de starter på sygeplejerskeuddannelsen. Projektet er støttet af Den Europæiske Socialfond.