Resuméer af international forskning

Forældres bedømmelse af personalets kompetence

Cescutti-Butler L, Galvin K. Parents´ perception of staff competence in a neonatal intensiv care unit. J Clin Nurs 2003;12:752-61. 

Formålet med undersøgelsen var at beskrive forældres opfattelse af personalets kompetence på et intensivafsnit med neonatale børn. Forældre til otte indlagte børn blev interviewet efter grounded theorymetoden. Interviewene blev optaget på bånd og udskrevet, hvorefter der blev foretaget tematisk analyse.

Ved analysen fremkom følgende fire temaer, som forældrene bedømte personalets kompetencer ud fra.

1. Forældrene blev hjulpet til rette i afdelingen, og de måtte ikke føle, at de var en byrde for personalet.

2. Forældrene skulle have en følelse af kontrol, når de var i afsnittet.

3. Forældrene skulle have mulighed for at vælge til og fra i forbindelse med deltagelse i observation af barnet.

4. Der skulle være en god kommunikation med personalet, og forældrene skulle modtage de nødvendige informationer.

Temaerne bliver diskuteret og holdt op imod relevant litteratur. Undersøgelsen viste, at der i forældrenes bedømmelse af personalets kompetence indgik andre parametre end rent faglige.

Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske ph.d 

Betydningen af interaktion mellem diabetespatient og behandler

van Dam HA, van der Horst F, van den Borne B, Ryckman R. Crebolder H. Provider- patient interaction in diabetes care: effects on patient self-care and outcomes - A systematic review. Patient Educ Couns 2003;51:17-28. 

Formålet med litteraturgennemgangen var at få svar på, om behandlerpatient- interaktionen har betydning for patientens handlinger i forbindelse med diabetes, patientens egenomsorgs niveau, den ydede behandling og det samlede resultat set i lyset af patientens sundhed. 

Der blev søgt litteratur i perioden fra 1980-2001 i søgebaserne Medline, Embase, The Cochrane Libary, Psyclit/Psycinfor. Den fundne litteratur blev derefter nøje gennemgået for metodologiske svagheder. Denne gennemgang efterlod kun otte studier, der er resumeret. Studierne var alle gennemført i primær sektor eller i ambulant regi. 

Litteraturen viste, at interaktion mellem patient og behandler havde positiv betydning for patienternes handlinger i forbindelse med deres diabetes, deres egenomsorgsniveau og det samlede resultat set i lyset af patientens sundhed. Gennemgangen viste også, at den største effekt var opnået, når patientens og ikke behandlerens handlinger var udgangspunkt for interventionen. Forfatterne understreger, at både indholdet og metoden til at formidle indholdet havde betydning for det samlede forløb for diabetes patienter. 

Litteraturgennemgangen kan give inspiration til udformning af diabetesskoler, men resultaterne kan sandsynligvis også anvendes ved anden patientundervisning.

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske ph.d.

Undervisning af pubertetsbørn med kroniske lidelser

Kyngnäs H. Patient education: perspective of adolescents with chronic disease. J Clin Nurs 2003;12:744-51. 

Formålet med den finske undersøgelse var at beskrive patientundervisning fra pubertetsbarnets perspektiv. 

Der blev gennemført interview med 40 børn i alderen 13-17 år. Børnene havde alle kroniske lidelser i form af astma, epilepsi, juvenil reumatoid artritis eller insulinkrævende diabetes. Interviewene blev analyseret ved hjælp af indholdsanalyse. 

I analysen fremkom følgende kategorier: 1. Rutineinformationsprogrammer. 2. Dårligt tilrettelagt undervisning. 3. Atmosfæren under undervisningsforløbet. 4. Kvaliteten af skriftlig patientinformation. 

I forbindelse med rutineprogrammer blev undervisningen givet, når det passede personalet, og den var ikke baseret på barnets behov. Dårlig planlægning blev beskrevet som manglende plan for undervisningen, at personalet var uforberedt og manglende plan for den videre opfølgning af den givne undervisning. Atmosfæren ved undervisningen blev beskrevet som god, når personalet viste respekt for barnets meninger, opfordrede til spørgsmål og relaterede dette til barnets erfaringer. 

God patientundervisning var karakteriseret af planlægning, at der blev taget udgangspunkt i barnets behov, og at den mundtlige information blev fulgt op af skriftlig informationsmateriale. Når det var tilfældet, hjalp undervisningen barnet til at erhverve nye færdigheder og til bedre at klare sig selv. 

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske ph.d.