Tveægget hormonbehandling

Kvinder, som får hormoner efter overgangsalderen, er til en vis grad beskyttet mod knogleskørhed (osteoporose), men samtidig har de en forhøjet risiko for at få brystkræft. Desuden skal kvinderne tage hormoner i mange år for at få den bedste effekt, og virkningen aftager forbavsende hurtigt, når hormonbehandlingen stoppes. 

Der skal en individuel vurdering til, før det kan afgøres, om fordelene ved behandlingen opvejer ulemperne for den enkelte kvinde. Hormonerne skal altså ikke gives til alle kvinder, men forebyggende til kvinder, der er i risikogruppen for at få skøre knogler. Det vil sige dem, som er arveligt disponerede, eller som har undladt at forebygge knogleskørhed gennem deres livsstil. 

Mange kvinder vælger dog - med god effekt - at bruge hormoner for at lindre hedestigninger og svedtendens, som kan være stærkt generende i og omkring overgangsalderen. 

Resultaterne er baseret på data fra Den danske Sygeplejerskekohorte, hvor alle danske sygeplejersker over 44 år (med medlemskab af Dansk Sygeplejeråd) er blevet spurgt om deres livsstil og helbred i 1993 og 1999. (Se også boks). 

På et symposium i slutningen af november arrangeret af Dansk Sygeplejeråd og Statens Institut for Folkesundhed blev bl.a. to endnu ikke offentliggjorte undersøgelser om hormoner og helbred fremlagt. Sygeplejerske, ph.d. Yrsa Andersen Hundrup, seniorforsker ved Statens Institut for Folkesundhed, præsenterede en undersøgelse om sammenhængen mellem hormonbehandling og knogleskørhed. Læge og ph.d.-studerende Claudia Stahlberg, Hvidovre Hospital, fremlagde en undersøgelse om sammenhængen mellem hormonforbrug og brystkræft. 

Forebyg hele livet 

Den danske sygeplejerskeundersøgelse bekræfter resultaterne fra flere udenlandske undersøgelser: Hormoner beskytter mod knoglebrud. Den danske undersøgelse viste, at kvinder, der tager hormoner, har halvt så stor risiko for at få brud på hofte, håndled eller overarm som kvinder, der ikke er i hormonbehandling. Når kvinder har taget hormoner i mere end ti år, er de endnu bedre beskyttet mod knogleskørhed. Herudover viser det sig, at kvinder, der har taget hormoner i forbindelse med overgangsalderen, har en dobbelt så stor risiko for at få brystkræft som kvinder, der aldrig har været i hormonbehandling.

”Behandling med hormoner er et tveægget sværd. Vi ved, at hormoner beskytter mod osteoporose, men de skal tages i mange år for at have en god effekt, og så øger de samtidig risikoen for brystkræft,” siger Yrsa Andersen Hundrup.

”Derfor handler det om at forebygge osteoporose med sin livsstil så tidligt som muligt. Man skal sørge for at opbygge sit skelet ved at være fysisk aktiv og spise en ”knoglevenlig” kost, altså kost med kalk og D-vitamin (via fisk eller sollys), især i ungdommen. Den maksimale knoglemasse opnås omkring 20-25 års alderen, men i den tredje alder, hvor knogletab skal forebygges gennem kost og motion, er det lige så vigtigt med tilstrækkeligt kalk og D-vitamin i kosten. Man kan selv sætte ind hele livet, som voksen, som forælder og som sygeplejerske, når man rådgiver patienter,” påpeger hun. 

Fremtid ikke klarlagt

Næste skridt for holdet bag hormonundersøgelserne bliver at se, om de kan identificere kvinder i risikogrupper. Fremtiden for Den danske Sygeplejerskekohorte er endnu ikke fuldt klarlagt, men Yrsa Andersen Hundrup håber, at der bliver gennemført endnu en spørgerunde blandt sygeplejerskerne i 2005.

”Vi ønsker at fortsætte undersøgelserne for at få belyst ikke bare sammenhængen mellem hormonbrug og senere sygdomme, men også for at få mere at vide om sammenhængen mellem livsstil og helbred. Vi ser nu, at randomiserede undersøgelser standses (Danish Osteoporosis Prevention Study, red.). I fremtiden vil kun undersøgelser som Den danske Sygeplejerskekohorte kunne give disse svar. Det er en helt enestående chance, som kun vi har,” siger Yrsa Andersen Hundrup.