Boganmeldelser

Kønsforskelle i forhold til sygdomsudvikling

Karin Schenck-Gustafsson (red)

Kvinnohjärtan - hjärte- och kärlsjukdomar hos kvinnor 

Stockholm: Studenterlitteratur 2003
326 sider, 395 kr.   

Bogen giver en detaljeret og omhyggelig gennemgang og beskrivelse af den foreliggende evidens i forhold til diagnosticering, behandling og forebyggelse af hjertesygdom. Det specielle ved den er, at man har forholdt sig specifikt til kvinder som gruppe i erkendelsen af, at de fleste gængse diagnosticerings-, behandlings- og forebyggelsestiltag bygger på undersøgelser, som er lavet på mænd. Der peges på og vises, hvorfor man ikke ukritisk kan overføre disse undersøgelsesresultater til kvinder. Den anskueliggør vigtigheden af at forstå grundene til kønsforskelle i forhold til sygdomsudvikling både i behandlings- og forebyggelsesøjemed. 

Redaktøren har valgt et patogenetisk perspektiv primært i relation til fysiologiske og genetiske kønsforskelle. Det er bogens begrænsning, og det er de præmisser, man skal læse den på. Det kunne måske have været interessant også at se på kønsforskellene i et salutogenetisk perspektiv med et større fokus på patienters egenvurdering. F.eks. ved vi fra danske undersøgelser, at kvinder har en positiv holdning til forebyggelse, og at to tredjedele af danske kvinder mener, egen indsats er meget vigtig. Hjerteforeningen har fundet, at næsten ni ud af ti kvinder gør noget for at bevare eller forbedre helbredet. 

Ifølge bogens forfattere mangler man forskning lavet på kvinder i forhold til de store hjertesygdomme. Dette er paradoksalt, idet kvinder faktisk er storforbrugere af medicin og dermed ville udgøre en oplagt målgruppe for studier initieret af medicinalindustrien. 

Bogen er skrevet af læger og er nok primært rettet til læger. Den baserer sig på det naturvidenskabelige paradigme og apparatfejlsmodellen. Min vurdering er dog, at sygeplejersker med specialviden inden for kardiologi og/eller thoraxkirurgi med fordel kan læse og få udbytte af bogen. 

Af Birgitte Fogde, rehabiliteringssygeplejerske, Hjertecentrets ambulatorium afsnit 3112, Rigshospitalet.

En klassiker om sygeplejeforskning

Marit Kirkevold

Videnskab for praksis?

Oversat fra norsk af Birthe Kamp Nielsen
200 sider, 240 kr.  

Det evindelige spørgsmål om teori og praksis forholdet i sygeplejen vendes og drejes, så kompleksiteten træder frem i Marit Kirkevolds klassiker. Birthe Kamp Nielsen har tilføjet enkelte danske referencer. Det er professor Kirkevolds opfattelse, at sygeplejepraksis ikke er en anvendt videnskab, men at sygeplejevidenskabelig viden kan anvendes og være til nytte. 

Bogen, der udkom første gang i 1996, blev hurtigt en brugsbog, et redskab for kundskabssøgende og opgaveskrivende sygeplejestuderende og sygeplejersker, der kunne se den integrerede faglige viden respekteret. 

Samtidig viser bogen veje til, hvordan videnskabelighed kan anvendes af den reflekterede praktiker i de daglige praktiske udfordringer. Det er tydeligt for læseren, at videnskab ikke er så enkelt at anvende. Men vi tages ved hånden, og der skabes mulighed for, at videnskab kan medvirke til, at klinikeren ser situationer i nye perspektiver. Kirkevold stiller implicitte krav til forskerne om at inddrage formidlingsaspektet til det faglige miljø og til læseren om at vælge relevant viden ud fra systematik og ved hjælp af komplekse færdigheder. 

Det sidste forudsætter ressourcepersoner, der kan støtte og vejlede i kritisk vurdering og brug af viden, hvilket ikke er en enkel kunst. Det påpeges, at der stadigvæk er rigeligt af områder for sygeplejeforskningen at tage fat på. Det er kun et lille hjørne, der indtil nu har været forskningsinteresse for. Men sygeplejeforskningen er ny, og sygeplejepraksis rummer forskellige typer af situationer med forskellige typer af udfordringer for sygeplejersker, hvilket stiller forskellige krav til viden og kompetence. 

Problemstillingerne er stadig aktuelle i Danmark. Kirkevold refererer en undersøgelse, der viser, at norske sygeplejersker stiftede bekendtskab med videnskabelig viden på kurser, seminarer og på konferencer og ved at uddanne sygeplejestuderende. Af skriftlige kilder var hovedkilden ”Sykepleien,” den norske pendant til Sygeplejersken. Meget få sygeplejersker læste forskningstidsskrifter. Den danske udgave følger fuldt ud den norske originaltekst. Et forord anno 2003 fra forfatterens hånd havde klædt bogen, der således kunne være ført ind i det 21. århundredes kontekst. 

En enkelt logistisk indvending er, at der løbende henvises til andre kapitler, men der mangler kapitelnummerering i den danske udgave. 

Af Marianne Mahler, uddannelseskonsulent i Kvalitetsstaben i Sundhedsforvaltningen i København.