Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Faglig kommentar: Kvalitetssikring af jul og sygepleje

Vil vi følge den afstukne rute, eller vil vi forholde os kritisk til tiden og tendenserne? Vi træffer selv valget.

Sygeplejersken 2003 nr. 51, s. 19

Af:

Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder

Hvilken sygeplejerske aftvinger størst respekt hos patienten? Hende, der siger: ”Kig i spejlet, spis mindre og bevæg dig mere.” Eller sygeplejersken, der måler hudfold, måler, vejer, laver kurver og beregner Body Mass Index? Hvis en kollega med mellemrum melder sig syg pga. hovedpine, vil en evt. mistro blive gjort til skamme, hvis hun skal MR-skannes. Målinger er bedre end skøn og fornemmelser. Tal gør godt. De giver ordene vægt. Tal giver troværdighed. Det gælder patienter, og det gælder sygeplejersker. 

Tendensen er klar. Det begyndte med, at vi beskrev patienterne og deres liv og bekymringer i rubrikker og søjler i en plejeplan. Nu scorer vi for demens, depression og funktionsniveau og taler om smertescore, hvis noget gør ondt. Vi kan hæve os over det individuelle og beskrive befolkningsgrupper i profiler, og vi kan beskrive det hele i fælles sprog. 

Men hvorfor stoppe her, når det går så godt? 

Sygeplejersker stræber efter at få kompetencer, lader sig måle på kompetencerne og bliver beskrevet efter kompetenceniveau. Patienter kan instrumentaliseres. Sygeplejersker kan instrumentaliseres, og sygeplejen kan operationaliseres. Politikere og forvaltninger sætter mål og grænser. Læger definerer arbejdsopgaver, så behandlersygeplejersker kan effektuere dem efter instruks og præcise beføjelser. Sygeplejersker definerer opgaver og kompetencer, så social- og sundhedsassistenter og portører kan udføre dem uden risiko for patienterne. Beslutningerne om, hvordan opgaverne skal udføres, flyttes stadig længere væk fra den udøvende. Det kaldes kvalitetssikring. Etik og værdier kan indbygges i kompetence- og opgavebeskrivelser, så den udøvende ikke selv behøver gøre sig svære overvejelser. Bureaukraterne har kronede dage. 

En gang var kritisk forholden sig til og fagligt skøn plusord, der karakteriserede den gode sygeplejerske. Nu er det målbare kompetencer, der er så plusværdige, at man kan få ny løn. Blev sygeplejen bedre? Hvad mener patienterne? Fører kvalitetssikring til god sygepleje? Eller er det bureaukraternes forsikring? Vil vi følge den afstukne rute, eller vil vi forholde os kritisk til tiden og tendenserne? Vi træffer selv valget. 

Nu er det snart jul, og vi skal have kvalitetssikret julen. Vi kan kvalitetssikre julen ved at huske at besøge moster Ingeborg, skrive 28 julekort, holde kvalitetstid med børnene, klippe, klistre, bage småkager og se tre julekalendere i fjernsynet. Købe økologisk juletræ og få mandariner fløjet den halve jord rundt med jetfly. Tænde lys i adventskransen og opfylde ønsker, pakke pakker ind, købe juleneg og julemærker. Sylte og snebajere. Kvalitetssikre julen fra først i november til sidst i december. 

Men hvad med juleglæden? Kan man sikre sig juleglæden ved at kvalitetssikre julen? 

Vi vælger selv, om vi vil lade andre definere den gode jul og følge trop, eller om vi selv vil lede efter juleglæden. 

Jeg ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og god sygepleje.