Effektiv håndhygiejne i daginstitutioner

Det er velkendt, at fokus på håndhygiejne i daginstitutioner kan nedbringe børns sygefravær med op til en tredjedel (1). Det er ikke forbavsende, da smitteoverførsel meget ofte sker via genstande og hænder (indirekte kontaktsmitte). Hænderne er den vigtigste enkeltstående faktor i forebyggelse af smittespredning (2). Men at vaske hænderne er åbenbart sværere end som så.

Tal viser, at hospitalspersonale vasker hænderne i halvdelen af de tilfælde, hvor de burde gøre det (3), og efter toiletbesøg vasker 20 pct. af kvinderne og 40 pct. af mændene ikke hænder (4).

Forsøg med tarmbakterie

I forbindelse med mit studium til hygiejnesygeplejerske udførte jeg et forsøg med en tarmbakterie (Serratia Marcescens), der har den egenskab, at den danner røde kulturer på en agar-plade, hvilket gør den nem at se. Forsøget foregik på klinisk mikrobiologisk afdeling, Slagelse Sygehus, i samarbejde med hygiejnesygeplejerske Marianne Sillemann Pagh.

Otte forsøgspersoner deltog opstillet i to rækker, hvor kun den forreste i hver række fik sat lidt Serratia Marcescens på den ene hånds fingerspidser med en vatpind. Herefter vendte disse to forreste sig om til nr. to i rækkerne og klappede hånd med nr. to. Nr. to vendte sig derefter om og klappede hånd med nr. tre osv.

Da alle deltagere havde klappet hænder, satte de fingerspidserne på hver sin rene agarplade.

Dernæst vaskede deltagerne i den ene række hænder i vand og sæbe i 15 sekunder og tørrede dem i engangshåndklæder. Deltagerne i den anden række fik 2-5 ml. håndsprit - ethanol med glycerol - og fordelte det uafbrudt på hænderne i 30 sekunder.

Til sidst satte alle deltagerne igen deres fingerspidser på hver sin rene agarplade, som blev sat i varmeskab til næste dag.

Overbevisende resultat

Resultatet af undersøgelsen var overbevisende:

• Der var vækst på agarpladerne for alle otte deltagere, som havde klappet hænder sammen, selv ud i fjerde led, dvs. fortyndet fire gange.
• Rækken, der havde vasket hænder, skulle ud i fjerde led, før der ikke sås bakterievækst.
• Rækken, der kun havde benyttet håndsprit, havde ingen bakterievækst overhovedet.

Forsøget, der er foretaget af andre før mig, bekræfter, at man ikke kan vaske hænderne fri for bakterier ved en enkelt gang vask af hænderne, og at håndsprit er betydelig mere effektivt til at fjerne bakterier med. Derfor bør man benytte handsker, når man ved, at man vil komme i berøring med bakterier, f.eks. gennem afføring, for selv om man vasker hænder bagefter, vil der stadig være bakterier på hænderne.

For at illustrere dette kan man købe noget håndcreme (Glitterbug), der er tilsat et fluorescerende middel. Man smører hænderne ind i håndcremen, for herefter at vaske dem så godt man kan. I et mørkt rum kan man nu med en infrarød lampe se lysende prikker på hænderne alle de steder, hvor man ikke har fået vasket cremen af.

Håndsprit er mere skånsom

Det er hårdt for hænderne at blive vasket mange gange i løbet af en dag. Først udtørrer vandet (5) og så sæben. Bagefter skrubbes der med et ru håndklæde, og så kan man faktisk alligevel ikke fjerne alle bakterierne fra hænderne ved en enkelt håndvask.

Fordelen ved håndsprit er, at det kun tager 30 sekunder at vaske sine hænder, og det er langt mere skånsomt for hænderne end almindelig håndvask (6), da glycerol er et hudplejemiddel, der opvejer sprittens udtørrende virkning. Spritten kan man have i lommen, så den er ved hånden på legepladsen, når man har hjulpet med at tørre en snottet næse eller er i skoven, hvor man har hjulpet et barn, der har haft afføring.

Håndsprit dræber de bakterier, man har på besøg på hænderne (transiente flora), og som kan være sygdomsfremkaldende. Derimod skader spritten ikke den normale hudflora (residente flora), der beskytter os mod fremmede bakterier. Spritten virker meget kortvarigt, og den residente flora ligger dybt nede i huden (7).

Man kan erstatte almindelig håndvask med hånddesinfektion, når hænderne er synligt rene, men alligevel bør rengøres, f.eks. før spisning og før madlavning.

Endvidere bør hånddesinfektion benyttes efter almindelig håndvask ved infektioner i institutionen som f.eks. Norwalk virus (Roskildesyge) eller børnesår for hurtigt at stoppe smittespredningen. Side 23
 

Skulle nogen få lyst til virkelig at opkvalificere håndhygiejnen i institutionen, er der nu udkommet en Dansk Standard for styring af infektionshygiejnen i sundhedssektoren (8), hvor del to handler om håndhygiejne (se boks).

Det er muligt for en institution at blive certificeret til denne standard. Hermed fås det officielle blå stempel på, at her udføres korrekt håndhygiejne, og der udføres løbende kontrol med institutionen, for at den kan oppebære det blå stempel.

Børn skal lære at vaske hænder for at fjerne snavs fra hænderne, og voksne kan i vid udstrækning benytte sig af den nemme, hurtige og effektive hånddesinfektion, hvis de har synligt rene hænder.

Inge Nandrup-Bus er sundhedsplejerske i Fredensborg-Humlebæk Kommune.

Video: Hånddesinfektion som intervention

Litteratur

1. Ladegård MB, Stage V. Håndhygiejne og småbørnssygelighed i daginstitutioner, Ugeskrift for Læger, 1999;161(31):4396-4400.
2. Pittet D. Improving Compliance With Hand Hygiene in Hospitals, Infection Control and Hospital Epidemiology, 2000;21(6):381-86.
3. Zimakoff JDA. Håndhygiejne en Holdningsundersøgelse, Ugeskrift for Læger, 1987;149(42):2872-75.
4. ddd.state.wy.us/Documents/handwash.htm
5. Tsai TF, Maibach HI. How irritant is water? An overview. Contact Dermatitis 1999;41:311-14.
6. Boyce JM. Using Alcohol for Hand Antisepsis: Dispelling old myths, Infection Control and Hospital Epidemiology, 2000;21(7):438-41.
7. Jensen, K. Medicinsk mikrobiologi og infektionspatologi, 12. udgave, København: Nyt nordisk forlag Arnold Busck; 2000.
8. Dansk Standard, Styring af Infektionshygiejne i Sundhedssektoren - Del 2: Krav til håndhygiejne, DS 2451-2, 1. udgave, 2001; 1-27.