Sygeplejersken
Synspunkt: Forkastelig transplantationsturisme
I den vestlige verden har vi meget større overskud af penge end af sund moral. Derfor kommer nogen i tvivl om, hvornår man udnytter og udbytter andre mennesker.
Sygeplejersken 2004 nr. 12, s. 13
Af:
Henning Egholk, dialysesygeplejerske
To patienter stod frem i TV, radio og aviser i januar og forklarede, at de ingen moralske problemer havde med at tage til et tredjeverdensland for at købe en nyre fra en levende, ukendt donor. Baggrunden herfor var manglen på organer til transplantation. Efterfølgende foretog den ene patient rejsen igen, fulgt af et TV-hold fra Danmarks Radio.
Det, patienten foretog sig, er ikke tilladt ifølge dansk lovgivning. Det er ikke strafbart, som det f.eks. er i Tyskland. I Danmark straffes man ikke, men bliver endda tilbudt livslang kontrol og efterbehandling med supprimering af immunforsvaret, når man vender hjem efter transplantationsrejsen.
Som sygeplejerske på en hæmodialyseafdeling kan det ikke undgå at påvirke mig.
Hvilken moral kræver det af en patient at rejse til Pakistan for at købe en ny nyre?
Den økonomiske forskel mellem vores del af verden og den tredje verden er lige præcis, at vi bogstavelig talt ikke lever i den samme verden. Fysisk lever vi på den samme planet, men ud over dette faktum lever vi i forskellige verdener. Livsvilkår, herunder skolegang, uddannelsesforhold, sundhedstilstand og økonomi er for en meget stor del af jordens over seks mia. mennesker så ringe, at få vel egentlig gør sig forskellen klar.
I realiteten kan alle danskere komme i behandling med dialyse, hvis deres nyrekapacitet er så nedsat, at det er påkrævet. Nedsat nyrefunktion kan være en følge af hypertension, skrumpenyre, diabetes og bindevævssygdom, men også en følge af ubehandlede infektioner, f.eks. halsbetændelse. Der er stort set ingen kriterier, heller ikke alder, der vil forhindre ordination af dialysebehandling.
Der er ingen ventetid på at komme i behandling. Der er dialysecentre i alle amter i Danmark. Nogle er fyldt op, mens andre har overskudskapacitet og kan aflaste naboamter. Roskilde Amts Sygehus har akut beredskab med døgnvagt, lige som der er i de fleste amter. Dvs. at akut opstået nyresvigt, kaldet ATIN, der typisk opstår i forbindelse med svære infektioner eller under operationer, vil blive behandlet, typisk på en intensivafdeling. Altså kan enhver med forbigående eller kronisk nyresvigt komme i behandling straks, behovet opstår.
Behandlingen af den kroniske patient udføres af engageret, fagligt dygtigt og rutineret personale. Patienterne møder typisk tre gange om ugen, dag eller aften efter eget ønske, og de tilbringer 3-5 timer på dialyseafdelingen hver gang. Det er altså muligt at leve et almindeligt liv - også med arbejde ved siden af. Patienten er selvfølgelig bundet en del timer hver uge, men det er nødvendigt, hvis behandlingen skal være sufficient.
Med tiden kan patienten gennemgå et udredningsprogram, som evt. vil godkende ham til at blive optaget på en transplantationsliste, som dækker hele Skandinavien. Organer, der doneres til skandinaviske patienter, stammer fra hjernedøde patienter, der har givet tilsagn om donation.
Familiedonation forekommer også, typisk fra forældre til børn, stor set aldrig den anden vej. Søskende eller fætter/ kusine-donation kan også komme på tale. Det kaldes levende donation.
Et nyt spørgsmål er, om det danske sundhedssystem og danske politikere med tiden vil tillade levende, anonym donation.
Jeg mener, at patienter, der tilbydes den bedst tænkelige behandling ved nedsat eller ophørt nyrefunktion, hæmodialyse eller posedialyse (CAPD), må affinde sig med situationen og bruge de muligheder, der er i det danske system.
Nogle af mine kolleger synes, det er helt i orden at rejse til et tredjeverdensland og købe et organ fra en levende donor. Til dem vil jeg stille spørgsmålet: Er det så også i orden at tage til Rumænien eller Thailand, fordi man har tilbøjeligheder til at have sex med børn, drenge eller piger?
Der findes tusindvis af fattige børn, der med eller uden deres forældres vidende er villige til at sælge sig selv for penge. Penge, som vi fra den rige vestlige verden har overskud af. Meget mere overskud af end overskud af sund moral, der burde fodre ens bevidsthed, så man ikke var i tvivl om, hvornår man udnytter og udbytter andre mennesker. Mennesker, de ikke har anden interesse i, end at de også hører til arten homo sapiens.
Henning Egholk er ansat på Roskilde Amts Sygehus.