Boganmeldelser

En god nattesøvn bidrager til et godt liv

Jes Gerlach

Søvn

København: PsykiatriFonden 2003
154 sider, 150 kr.

Vi sover ca. en tredjedel af vores liv, og de andre to tredjedele af livet er afhængige af søvnens kvalitet. ”Søvn” handler om den almindelige nattesøvn og dens betydning for energi og livskvalitet, om hvorfor vi sover, om mekanismerne bag søvnen, om biologiske rytmer, om børns søvn, ældre og dementes søvn, søvn og motion, søvn og kosttilskud, søvn, alkohol og medicin, A- og B-menneskers søvnbehov, om for lidt og for meget søvn, om ekstra behov for søvn om vinteren, om snorken, om søvngængeri og om at tale i søvne.

Søvnen er med til at forbedre immunforsvaret, styrker hukommelsen og kreativitet og er med til at forebygge stress, angst og depression. Er man presset, gælder det om at være ekstra opmærksom på søvnen og søvnkvaliteten. Søvnproblemer, søvnens sygdomme, herunder den farlige sygdom søvnapnø, og søvnbehandling beskrives også. Under den livsvigtige dybe søvn lader organismen op til den nye dag.

Den dybe søvn stimulerer væksthormonet, der hos barnet og den unge fremmer udviklingen af krop og hjerne og hos voksne vedligeholder hud, muskler, knogler, hår m.v. Under den ejendommelige drømmesøvn (REMsøvn) er hjernen lige så aktiv som i vågentilstanden. 

Drømmesøvnen, der optræder flere gange om natten, afsluttes ofte med en let opvågning. Det bliver mere udtalt med alderen og medvirker til, at mange ældre har fornemmelsen af ikke at have sovet godt. Bogen er let at gå til og henvender sig til alle mennesker. Et par kapitler går i dybden med biologiske mekanismer, som er tungt stof for ikke-fagfolk. Forfatteren advarer selv: ”I det følgende kapitel bliver signalstofforhold beskrevet nærmere. Det kan være for biokemisk-fagligt for nogle læsere, så man kan blot springe frem til det efterfølgende kapitel om hormoner.” Den omsorgsfulde bemærkning er kendetegnende for bogen. Forfatteren vil læseren det godt med sit budskab om, at en god nattesøvn bidrager til et godt liv. 

Af Inger Jerichau, uddannelsesleder, Sundhedsforvaltningen, Roskilde Amts Sygehusvæsen. 

Dæmonisering af velfærdsinstitutionerne

Redigeret af: Margaretha Järvinen, Nanna Mik-Meyer

At skabe en klient

Institutionelle identiteter i socialt arbejde

København: Hans Reitzels Forlag 2003
242 sider, 250 kr.

Antologien handler om klientgørelse i et forskningsperspektiv, der belyser, hvordan institutioner skaber og påvirker problemidentiteter. Der stilles skarpt på relationen mellem hjælper og modtager, og der gøres op med illusionen om at møde det hele menneske uden forudfattede meninger. 

Klientgørelse er en proces, der kendetegner de fleste møder mellem individ og institution. En proces, hvor menneskelige problemer oversættes til systemsprog. Individets situation afklares ud fra institutionelt fastlagte diagnoser og forståelsesramme. Klienten tilpasses kategorier, der modsvarer de foranstaltninger og handlingsmodeller, velfærdsinstitutionen råder over. 

Margaretha Järvinen analyserer tre alkoholmisbrugeres livshistorie og viser, at menneskers selvoplevede identiteter ikke er så private, som vi ofte forestiller os, men at de snarere re- flekterer sociale og institutionelle forhold. Hun demonstrerer, hvordan problemidentiteter kan relateres til en ”benægtelsesdiskurs” i misbrugsbehandlingen. Det betyder, at klienter først er færdigbehandlede, når de erkender, at de har problemer, fordi de drikker, og ikke mener, at de drikker, fordi de har problemer. Tine Egelund analyserer de konstruktionsprocesser, familier gennemgår i mødet med forvaltningen. Forældre opdeles i to typer:

De værdigt trængende og de uværdigt trængende. Diagnosticeringen afhænger bl.a. af, om klienterne betragtes som skyldige eller uskyldige i forhold til deres problemer. Nana Mik-Meyer viser, at afklaringsarbejdet i en revalideringsinstitution ikke kun handler om at få fastlagt, om klienterne kan arbejde, men også om klienterne vil arbejde. 

Turf Böcker Jakobsen viser, at klager bliver til eller udebliver i et kompliceret samspil mellem klienter og socialarbejdere i en socialforvaltning. Katrine Vitus Andersen viser, hvordan fritidsinstitutioner beskriver deres klienter som omsorgssvigtede, foreningsløse og som børn, der ikke kan lege, og hvordan disse diagnoser ser ud til at reflektere både institutionens konfliktfyldte mandat og børnenes livssituation. Tobias Stax analyserer og belyser tre hjemløse mænds møde med en socialforvaltning og finder frem til, at en klients opførsel ikke må afvige for meget fra det forventede, hvis han eller hun skal have indfriet sine ønsker med besøget. 

Kaspar Villadsens litteraturstudie viser nogle udviklingstendenser i konstruktionen af sociale problemer og problemløsningsmodeller. 

”At skabe en klient” er banebrydende og provokerende ved en nærmest dæmonisering af de danske velfærdsinstitutioner. Bogen henvender sig til studerende ved de sociale højskoler, universiteter og praktikere i både sundheds- og socialsektoren. 

Af Anne Winkel, oversygeplejerske på Afdeling for almen psykiatri, Nykøbing S.