Sygeplejersken
Chikane stoppet med samtale
Trods det ubehagelige arbejdsklima, der opstod, da en borger chikanerede plejepersonalet, fandt de sig i det. Der måtte en tredjepart til at forklare både hjemmeplejerne og den problematiske borger, at der var grænser.
Sygeplejersken 2004 nr. 13, s. 12
Af:
Fie Lundsgaard Olsen, journalist
Det var konen i huset, som var patient. Manden selv var rask, men krænkede plejernes blufærdighed med en opførsel, der bedst kan beskrives som verbal, seksuel chikane. Parret havde ikke været uden for en dør i mange år, og de blandede sig begge to konstant i, hvordan alle detaljer i plejen skulle udføres, og hvem der var bedst til at gøre sit arbejde.
Efterhånden spillede ægteparret personalet så meget ud mod hinanden, at ingen kunne finde ud af, hvad der var rigtigt og forkert. Men der var ingen, som tog fat i problemerne.
Lederen af den pågældende personalegruppe i en kommune i Storstrøms Amt forklarer problemet med, at urimelighed er en naturlig reaktion på at blive syg og miste magten over egne valg. Den smule, som den syge kan bestemme selv, f.eks. hvordan hun vil ligge i sengen, kan være irrelevant for personalet, men er altafgørende for den syge. Derfor ser man ofte på sådanne konflikter som noget selvfølgeligt, og tænker ikke på, hvor meget de generer og gør ondt, før de til sidst bliver for meget.
Samarbejde hjalp
”Det var jo egentlig manden, der var vores problem. Han gav stikpillerne videre gennem konen, så det lød, som om det var hendes holdninger. Men det var hans, og han styrede hende på den måde,” fortæller lederen, der ønsker at være anonym.
Den erkendelse fik hende til at henvende sig til den lokale afdeling af Bedriftssundhedstjenesten (BST). For at se, som hun siger, om BST-pligten kunne bruges til noget. Det kunne den. Sammen med psykolog Niels Busch-Jensen fra BST Storstrøm i Sakskøbing fik parterne sat sig ned og talt tingene igennem. Før de besøgte borgeren i hjemmet, havde Niels Busch-Jensen gjort det klart for personalet, at de reagerede som de gjorde, fordi grænsen var nået.
”Vi snakkede med de to mennesker og deres pårørende om, hvad de gerne ville have, og der blev lavet en komplet tjekliste over, hvordan alle aspekter af dagen skulle forløbe. Helt ned i petitesser, så ingen kunne være i tvivl om, hvordan de skulle forholde sig. Og det var løsningen på selve problemet,” fortæller lederen. Den udførlige beskrivelse ligger nu som fast anvisning til de plejere, der besøger parret.
Samarbejdet med BST hjalp, men for fremtiden vil hun prøve selv at foregribe problemerne:
”Før var jeg ude til sådanne sager cirka en gang om året. Men nu vil jeg tage tidligere afsted, så vi ikke først griber ind, når problemet er i fuld gang,” siger hun.