Et ønske om at kvalificere den miljøterapeutiske behandling fik en afsnitsledelse på Psykiatrisk afdeling i Randers til at undersøge, om det var muligt at udvikle metoder, som kunne sikre, at behandlingen blev konkretiseret og dokumenteret.
Kognitiv miljøterapi er et redskab til at tydeliggøre, strukturere og individualisere den miljøterapeutiske behandling.
Sammen med afsnittets psykolog, som har en specialistuddannelse inden for kognitiv terapi, blev det besluttet at udarbejde et pilotprojekt med udgangspunkt i kognitive behandlingsformer på afsnit E3 (siden E1) på psykiatrisk afdeling i Randers.
Projektet blev udført i perioden fra 1. maj 2001-31. december 2001.
Igennem 3/4 år inden projektperioden blev alle patienter ved udskrivelsen bedt om at udfylde et spørgeskema omhandlende afsnittets miljøterapeutiske behandling og deres forståelse af egen deltagelse i aktiviteterne.
Den tværfaglige personalegruppe udfyldte et lignende spørgeskema, hvor personalet bl.a. svarede på, hvad de mente patienterne kunne træne i de enkelte miljøterapeutiske aktiviteter.
Inden projektperioden, blev personalegruppen undervist på et tre-dages grundkursus i kognitiv miljøterapi. De blev undervist i brug af kognitive miljøterapeutiske skemaer, så de kunne udarbejde en individuelt tilpasset tværfaglig behandlingsplan.
De enkelte trin i den individuelle tværfaglige behandlingsplan består af:
- Udarbejdelse af en problemliste
- Udarbejdelse af mål og delmål
- Udarbejdelse af et ugeskema, evt. et dags-skema.
- Udarbejdelse af en rollefordelingsliste.
Alle skemaerne udfyldes i samarbejde med patienten, og skemaerne evalueres mindst én gang om ugen.
I projektperioden fik personalet tilbudt to former for supervision:
- Projektsupervision med fokus på de anvendte kognitive metoder og arbejdsredskaber samt gennemgang af udvalgte patienters kognitive behandlingsplan.
- Kognitiv casesupervision med fokus på caseformulering samt på forskellige parters opfattelser af problemerne.
Afsnittets souschef blev frikøbt og oplært med henblik på at blive daglig støtteperson og superbruger i afsnittet for at sikre, at personalet hurtigt kunne få vejledning og støtte undervejs i projektperioden.
Der blev udarbejdet operationaliserede manualer over samtlige miljøterapeutiske aktiviteter.
De indeholdt en beskrivelse af aktiviteten og generelle formål med deltagelse, og de åbnede mulighed for, at patient og kontaktperson udarbejdede individuelle formål for patientens deltagelse i aktiviteterne.
I projektperioden fik alle patienter tilbudt et spørgeskema ved udskrivelsen. Det var et spørgeskema magen til det, de første patienter havde udfyldt ved udskrivelsen.
Ligeledes blev personalet bedt om at udfylde et spørgeskema, da projektperioden var afsluttet.
En opgørelse af spørgeskemaerne viser bl.a. at:
- Personalet er blevet bedre til at dokumentere og konkretisere den miljøterapeutiske behandling, herunder mål for indlæggelsen.
- Et tættere samarbejde med patienten medfører større patientansvar i forhold behandlingsplanen.
Den kognitive miljøterapi har gjort formålet med det daglige behandlingsarbejde tydeligere for personale og patienter.
Patienternes tilfredshed var som udgangspunkt meget høj (jvf. Århus Amts brugerundersøgelse ”Brugerne har ordet” september 2001).
Implementeringsprocessen har ikke medført mindre patienttilfredshed, og der ses en tendens til, at patienterne har fået større viden om formålet med de miljøterapeutiske aktiviteter.
Susanne Bendix er sygeplejerske og proceskoordinator på psykiatrisk afdeling i Randers.