Resuméer af international forskning

Stressfaktorer i sygeplejen   

McVicar A. Workplace stress in nursing: a literature review. J Adv Nurs 2003;44: 633-42. 

Stress er et subjektivt fænomen, som kan udløse både eustress og distress. Det er også kendt, at en sygeplejerskes arbejdsplads byder på mange stressfaktorer. 

Formålet med denne artikel var at beskrive stressfaktorer i sygeplejen, og hvad der er gjort for at reducere denne stress. Artiklen bygger på et litteraturstudium af over 100 artikler, skrevet i løbet af de sidste årtier. 21 af disse studier blev valgt som primærkilder. 

De var alle udført med den hensigt at beskrive, hvad der forårsager stress hos sygeplejersker på somatiske afdelinger. 

Overordnet fremgår det, at stress på arbejdspladsen er et kompliceret fænomen, og at sygeplejerskers stress kan skyldes en lang række foreteelser. I litteraturen nævnes arbejdspres, konflikter med samarbejdspartnere og ledelse, diskriminering, usikkerhed, skiftearbejde, manglende tid til omsorg af patienten og andre faktorer, der sandsynligvis ikke kommer som en overraskelse for nogen. Mere interessant er måske, at årsagerne til stress har ændret sig gennem årene.

I dag angiver sygeplejersker i voksende grad mangel på anerkendelse som en stresskilde. Interessant er også, at der er store individuelle variationer af stressoplevelser. Man har fundet, at de, der lever alene, har lavere stressniveau end de, der lever sammen med en partner. Ligeledes har de, der har egne børn, et højere stressniveau i forhold til patient og pårørende end de, der ingen børn har. Forfatteren fandt få undersøgelser, der dokumenterer, hvordan stress på arbejdspladsen kan reduceres. 

Undersøgelsens fund er hentet fra engelsksprogede lande, men må også have interesse for sygeplejersker og ledere i det danske sundhedsvæsen. 

Af Elisabeth O.C. Hall

Patienters brug af online konsultation hos lægen i Sverige  

Umefjord G, Petersson G, Hamberg K. Reasons for Consulting a Doctor on the Internet: Web Survey of Users of an Ask the Doctor Service. J Med Internet Res 2003 Dec.

Patienter bruger primært online-konsultation af bekvemmelighed, viser en undersøgelse af den svenske sundhedsportal, www.infomedica.se, som skaber kontakt mellem patienter og nogle for dem ukendte læger. I 1998 åbnede en ”Spørg lægen” service på Infomedica. Alle med adgang til Internet kan uden omkostninger spørge om helbredsrelaterede forhold. 

Studiets formål var at afdække, hvorfor brugerne valgte at konsultere nogle for dem ukendte læger på Internettet. Fra november 2001 til januar 2003 blev 3.622 brugere spurgt, om de ville deltage i en webbaseret spørgeskemaundersøgelse. 1.036 mænd (29 pct.) og 2.586 (71 pct.) kvinder deltog. 186 svar blev ekskluderet. Resultaterne baseres på kvalitiative og kvalitative analyser af spørgsmålet: ”Hvorfor valgte du at stille et spørgsmål til Infomedicas ”Spørg Lægen” service?” 1.223 brugere svarede på opfordringen (36 pct.), heraf 26 pct. mænd og 74 pct. kvinder. 52 pct. angav bekvemmelighed som den vigtigste grund. 36 pct. angav anonymitet. 21 pct. at deres praktiserende læge havde for travlt. 16 pct. havde for travlt til at gå til læge. 13 pct. havde svært ved at få en tid. 9 pct. følte, det var ubehageligt at møde lægen fysisk. 3 pct. angav, at de ikke havde råd til at få besøg af en læge. En kvalitativ analyse af fritekstsvar afdækkede flere motiver:

Ønske om en anden professionel vurdering, utilfredshed med tidligere læger, ønske om en foreløbig evaluering af et medicinsk problem, før brugeren besluttede, om der skulle søges læge, flove eller følsomme spørgsmål, ønske om information på vegne af slægtninge. Nogle foretrak skriftlig kommunikation, og nogle var på farten eller levede langt væk fra sundhedstilbuddene. 

Forskerne konkluderede, at hovedårsagen til, at servicen blev brugt, var bekvemmelighed, men at den også havde værdi for mennesker med behov, som den traditionelle sundhedsservice ikke havde været i stand til at imødekomme. 

De forudser et stigende behov for Internet- og e-mailbaseret konsultation. Teknologier, der omfatter lyd og billede vil med tiden kunne forbedre kvaliteten af konsultationen i forhold til i dag. 

Af Raymond Kolbæk, sygeplejelærer.