Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Dansk Sygeplejeråd må markere sig fagligt

Fagforeningstrætte. Utilfredse meldinger fra Dansk Sygeplejeråds medlemmer i Frederiksborg amtskreds var baggrunden for at undersøge, hvordan sygeplejersker oplever forandringerne i deres hverdag. Medlemmerne har brug for en anden form for støtte, end de får i dag, lyder anbefalingen.

Sygeplejersken 2004 nr. 23, s. 16

Af:

Kirsten Bjørnsson, journalist

Sygeplejersker har et stærkt fællesskab på den enkelte arbejdsplads og hjælper hinanden, når det brænder på. Men de har ingen tradition for at handle kollektivt, og de identificerer sig ikke med deres fagforening, viser undersøgelsen fra Frederiksborg Amt.

De har ikke overblik over, hvad fagforeningen er oppe imod af økonomi og politik, og de overvurderer langt hen Dansk Sygeplejeråds muligheder over for politikere og arbejdsgivere.

De er stærkt utilfredse med, at Dansk Sygeplejeråd ikke har skaffet dem den anerkendelse og løn, de fortjener, og de har ingen oplevelse af at få støtte fra fagforeningen i de mange daglige problemsituationer.

Professionel identitet

Undersøgelsen bekræfter sådan set kun de oplevelser, der fik amtskredsen til at sætte undersøgelsen i gang.

”Der blev stillet mange spørgsmål til Dansk Sygeplejeråd. Hvad laver de egentlig? Hvad får vi for vores kontingentpenge?” siger amtskredsformand Dorthe Steenberg.

”I amtskredsen kunne man ikke forstå, at medlemmerne var så passive i forhold til fagforeningen. De var jo aktive nok på arbejdspladsen,” siger en af de tre forfattere til rapporten, Betina Dybbroe.

Hun mener, at sygeplejersker har mere brug for deres fagforening end nogensinde. De har selv et ansvar for at handle, men uden en stærk professionel identitet vil de som faggruppe stå splittet og svagt, og det vil i sidste ende gå ud over hele sundhedsvæsenet.

Hendes anbefaling til Dansk Sygeplejeråd er at markere sig stærkere fagligt.

”Dansk Sygeplejeråd kunne gøre meget for at diskutere problemerne i sundhedsvæsenet med medlemmerne og lægge op til faglige diskussioner af den udvikling, der sker,” siger Betina Dybbroe.

Dorthe Steenberg er enig:

”Og så skal vi være forsigtige med at give for store løfter. Medlemmerne føler sig snydt af Dansk Sygeplejeråd, fordi vi sagde ”himlen er loftet,” da vi fik ny løn. Det har givet negative erfaringer hos medlemmerne, og i sidste ende ført til, hvad forskerne kalder ”fagpolitisk ensomhed.”

Dansk Sygeplejeråd bør drage konsekvensen af de problemer, rapporten peger på. Men det bør arbejdsgiverne også, mener Dorthe Steenberg.

”Den giver jo en række bud på vigtige problemer, som lederne bør tage fat på. Hvad forskellene i uddannelsesbaggrund betyder. Hvad sygehuskulturen betyder. Hvordan man skaber forandringer - det findes der viden om. Og endelig kan man ikke komme uden om, at der også er nogle ressourcemæssige problemer. Der er nok at tage fat på.”