Illustration: Bodil Molich
Bitten ryster pga. Parkinsons sygdom, så krummerne fra brødet flyver omkring hende. Hun er træt og udmattet og beder en ung kvinde - en elev eller studerende - om hjælp med maden. Den unge kvinde klasker en serviet ned i Bittens skød og går videre. Lidt senere kommer en mere moden sygeplejerske forbi, og Bitten spørger: ”Kan du ikke hjælpe mig med at spise?”
”Jo, hvis jeg skal,” svarer sygeplejersken og skovler fire skefulde yoghurt i munden på hende, før hun suser videre.
Bitten sukker og tænker, at hun godt kan forstå, de gamle sulter, når de er på sygehuset.
Om aftenen kommer Bittens datter, der er jurist, på besøg. Hun får historien om det vanskelige morgenmåltid og bliver meget vred. ”Det skal du ikke finde dig i, mor. Hvis du ikke klager over den behandling, så gør jeg. Det kan ikke være meningen, at man skal tigge og bede om hjælp til noget så basalt som at få mad i munden.”
Bitten overvejer sagen grundigt før hun beslutter sig for at...
Hvad synes du, Bitten skal gøre, og hvorfor?
Kommentar i Sygeplejersken nr. 25 2004
Fortæl om din oplevelse
Mange mennesker mener, at Bitten skal klage. Rettigheder og krav står stærkt hos os alle. Når Bitten dog ikke allerede har klaget, kan det skyldes, at Bitten vil appellere til andet end retsetik. Bitten fornemmer måske, at hun ved en traditionel klage fremmer yderligere forsvar og distancering i plejen. Kan hun på en anden måde få sit budskab frem?
Hvis jeg var Bitten, ville jeg fortælle min oplevelse af at være afhængig af andre mennesker, der hellere går forbi end hjælper. Det er historien om ”Den barmhjertige Samaritan.” De to første gik forbi - nu appelleres til dét menneske, der standser på, ser, berøres og handler til den andens bedste. Bittens datter kan være en stor hjælp til at få Bittens oplevelser skrevet ned. Fortælling vækker etik hos os, fordi vi lever os ind i den fortalte situation og bliver berørte og bevidste. Sygeplejersker kan hverken undskylde sig med travlhed, ressourcemangel, pres fra ledelsen eller manglende viden. Vi har ifølge De Sygeplejeetiske Retningslinjer (2.6, 3.2 og 3.3) pligt til at ændre på forhold, som hindrer os i at udføre en forsvarlig sygepleje.
Edith Mark psykiatrisk sygeplejerske og formand for Sygeplejeetisk Råd.