Når ”vi plejer” ikke er tilstrækkeligt

Sygenlejespecialisterne Annette de Thurah og Henriette Vind Hansen skal bestemt ikke være bange for, at deres og kollegernes indsats med at udarbejde en klinisk retningslinje for temperaturmåling havner i skuffen hos deres chef på Århus Sygehus. Tværtimod. Chefsygeplejerske Kirsten Bruun, der med fusionen mellem Århus Kommunehospital og Århus Amtssygehus nu er leder for mere end 1.700 sygeplejersker, har allerede sagt god for deres arbejde og er om nogen den, der har sørget for, at den kliniske retningslinje anbefales som standard både i eget hus og på Skejby Sygehus. Her vil der også blive gennemført en audit, som skal vise, om sygeplejerskerne nu også bruger retningslinjen.

Kirsten Bruun er primus motor i en udviklingsproces, hvor målet er en sygepleje på et mere vidensbaseret niveau end nu. Derfor bakker hun naturligvis op om den nye kliniske retningslinje til temperaturmåling og vil gøre sit til, at den også bliver implementeret i de kliniske afdelinger på sygehuset.

En vidensbaseret sygepleje er nemlig med til at sikre, at plejen til patienterne hviler på dokumentation og ikke på tilfældigheder eller den forhåndenværende erfaring, som den enkelte afdelings sygeplejersker måtte have. ”Vi plejer-kulturen” er ikke længere tilstrækkelig, mener hun.

Ifølge Kirsten Bruun betyder det, at sygeplejerskerne skal lære at reflektere over deres praksis og stille spørgsmål til det, de gør.

Hvad er det bedst mulige evidensniveau, og hvad er bedste kliniske praksis i forhold til de problemer, den pågældende patient har? Det er de spørgsmål, hun så gerne vil have sit plejepersonale til at stille som en helt naturlig og indarbejdet rutine.

”Jeg ved, der er tale om ændring af en hel kultur, og det gør man selvfølgelig ikke uden videre,” siger hun og tilføjer:

”Vi er dog godt i gang med processen, hvor vi både lærer at lære, og hvor vi udvikler os i forhold til den nye viden, vi tilvejebringer.”

Alle skal være med

Den nye viden til den kliniske sygeplejepraksis på Århus Sygehus hentes primært gennem litteratursøgninger og systematiske undersøgelser. Det har man taget fat på i et stort anlagt, nu afsluttet, fire-årigt projekt, som har involveret

Side 11 

samtlige 17 kliniske afdelinger på det tidligere Århus Kommunehospital. ”Monitorering af den sygeplejefaglige kvalitet” er titlen på projektet, som har haft Kirsten Bruun for bordenden.

”Alle skal gennemføre et projekt,” var hendes klare udmelding. Derefter var det op til sygeplejerskerne selv at vælge et emne, som de brændte for. Som en af projektdeltagerne udtrykker det:

”Projektet blev hele afdelingens barn.”

Publikationen, som har samme titel som projektet, og som er lige er kommet på gaden (1), viser både mangfoldigheden af projekter - fra reblødning og kostindtagelse hos patienter indlagt med epistaxis til forebyggelse af vandladningsproblemer og urinsvejsinfektioner hos rygopererede patienter - og afspejler også den proces, det har været for de enkelte afdelinger at nå frem til nogle evidensbaserede kliniske retningslinjer med tilhørende målepunkter og kvalitetsmål.

At det ikke har været lige nemt, viser udtrykket ”når afdelingen væltede” - enten på grund af vakante stillinger, stort patientflow eller overbelægning.

”Så er det bedre at parkere projektet på en hylde, indtil der er ansat en ny person, eller afdelingen falder til ro. Så får man ikke dårlig samvittighed imens,” som en medvirkende i projektet siger.

Fra teori til praksis

”Der er ikke tale om forskning, men om at blive god til at søge og tilegne sig forskningslitteratur for dermed at finde frem til den bedste viden og få den omsat til praksis,” siger Kirsten Bruun og understreger, at det naturligvis ikke er alle sygehusets sygeplejersker, der skal til at pløje litteraturstudier igennem for at kunne evidensbasere deres sygepleje. Det er sygeplejespecialisterne, de specialeansvarlige samt udviklings- og uddannelsessygeplejerskerne, som har den opgave.

Det er også primært dem, der har været med i projektgrupperne, hvor de har fået undervisning i litteratursøgning, evidensvurdering, udformning af retningslinjer, formidling og audit. 

 
Det næste træk er selve implementeringen af al den nye viden i praksis. Det er her, den bestående afdelingskultur kommer på prøve:

”Fra min stol kan jeg anbefale en klinisk retningslinje som f.eks. den om temperaturmåling, men det er op til de enkelte afdelingsledelser at tage den endelige beslutning, om de vil bruge den.

I virkeligheden er det jo ikke anderledes end det, der sker på det medicinske område.

Her sker der også ændringer hele tiden, i og med at der produceres ny viden,” siger Kirsten Bruun.

Litteratur

1. Monitorering af den sygeplejefaglige kvalitet. Århus Universitetshospital/Århus Sygehus. Århus Amt: 2004.