Sygeplejersken - 2004 - 24

Livskvalitet. Mange steder i Danmark er det stort set kun ledere og sygeplejersker med specialfunktioner, der arbejder fuld tid. Sygeplejersker i sengeafdelinger og kommuner arbejder på deltid, og langt de fleste er glade for det. Problemet er, at nogle har brug for de fuldtidsjob, som ikke længere findes.

Familietid. Eydna Skov har valgt nedsat tid for at få en god hverdag med sine tre børn.

Faglig hverdag. Arbejdet fungerer meget bedre for Rita Nymann med fuld tid end de 26 timer, hun havde i en kort periode.

Mange sygeplejersker på deltid bliver tilkaldt, når der er sygdom eller travlhed på deres arbejdsplads. Man kan ikke nægte at påtage sig det ekstra arbejde, med mindre man er syg eller har andre tungtvejende grunde.

Når man går ned i tid, koster det ikke bare løn, men også pension på et senere tidspunkt. Med mindre man vælger selv at indbetale det beløb, der mangler:

Hvis man arbejder mindre end 30 timer om ugen, kan man blive deltidsforsikret i sin a-kasse.

Omstrukturering. Ti sygeplejersker mistede timer, da Viborg Amt reducerede fire medicinske sengeafdelinger til tre. Oversygeplejersken gjorde, hvad hun kunne for at gennemføre omstruktureringen på en ordentlig måde. Men det tæller ikke rigtig for den sygeplejerske, der står med et hul i familiens budget.

Nøgleperson. Der er demenskoordinatorer i over halvdelen af alle kommuner i Danmark. De har forskellig baggrund, vekslende funktioner og forskellige ansættelsesvilkår. I Ringkjøbing Amt er demenskoordinatoren sygeplejerske og har en central placering i kommunen.

De første. Der har været stor interesse for kursus i urodynamiske undersøgelser, som afholdes på Glostrup Amtssygehus. Deltagerne kommer fra hele landet inklusive Grønland. Den første, der blev certificeret, var sygeplejerske - og ovenikøbet den første i verden, der modtog diplomet.

Videreuddannelse. Ny diplomuddannelse skal sætte sygeplejersker og andre ansatte i sygehusvæsenet i stand til at dokumentere, kvalitetsudvikle og evaluere den forebyggelsesindsats, der allerede nu sker i det danske sundhedsvæsen.

Dansk vildmark. Sommermånederne er lig med udendørsliv. Det betyder, at landets skadestuer modtager en del friluftsglade danskere, der har været i lidt for tæt kontakt med naturen.

Marte Meo. Supervision af personale på plejehjem ved hjælp af Marte Meo-metoden gør plejen af demente mennesker overskuelig og tilfredsstillende for både hjælperen og den demente.

Kemoterapi. Flere steder i landet er der gode erfaringer med at behandle kræftpatienter med kølehætter, så de undgår at miste håret. Alligevel er der ingen planer om at udvide behandlingen til flere patienter.

Hårtab. Det er på sygeplejerskernes initiativ, at kølehættebehandling er blevet afprøvet og indført på Herning Sygehus og amtssygehuset i Herlev.

Læs anmeldelserne i dette nummer af Sygeplejersken

Nu har vi i årevis bygget sundhedsvæsenet op efter de professionelles behov, nu må det være tid til at tage udgangspunkt i brugernes behov.

Selvtilliden sidder i håret. Ny behandling med kølehætter betyder, at kræftpatienter i cytostatikabehandling kan undgå at miste håret og at skulle bruge paryk.