Boganmeldelser

Den moderne tro på fremskridt

Redigeret af: Kirsten Bjerg, Mette Bønløkke, Else Kobow og Ulli Zeitler

Perspektiver på udvikling

Århus: Udviklingsinitiativet for Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Amt 2004
300 sider, 149 kr.

Udviklingsbasering er et af nøgleordene i de mellemlange videregående uddannelser. ”Perspektiver på udvikling” er en samling på 16 tekster, der kommer rundt om begrebet udvikling ved at beskrive uddannelsesmæssige problemstillinger, fulgt af mere teoretiske indlæg for afsluttende at præsentere analyser og perspektiver fra klinisk praksis. Antologiens kerne er den vekslen i perspektiver, der inspirerer til tænksomhed og diskussion og kan forstyrre de vanlige tankerækker. Undervisere, ledere og andre, der er optaget af udvikling, kan derfor have interesse i tekstsamlingens forskellige perspektiver. 

Et tilbageblik over en række forhold i uddannelsessystemets udvikling gør krav, udfordringer og sammenhænge tydelige og problematiserer dem. Udfordringen ligger i at udvikle på en sådan måde, at akademisering og videnskabeligt fællesskab bliver et gode i patientplejen og personalets uddannelsespraksis. 

Den teoretiske vinkel belyser det moderne arbejdsliv med dets tro på fremskridt ud fra et civilisationskritisk perspektiv. Et forskningsperspektiv tydeliggør betydningen af en professionel og systematisk tilgang til projekter og undersøgelser, så det fører til rigtige konklusioner og den rette indsats. Der er overvejelser om værdigrundlaget og dets betydning og overvejelser om en bæredygtig udvikling, hvor etik og tværfaglighed er medtænkt. I et idehistorisk perspektiv argumenteres for det synspunkt, at udvikling kan opfattes som en ideologi eller ”udviklingsisme,” der oversvømmer alle menneskelige processer i et uendeligt og livslangt udviklingsprojekt. De forskellige perspektiver i teksterne kan på hver sin måde bidrage til debatten om udvikling. 

Der sættes ord på den komplekse virkelighed ved at beskrive spændingsfeltet mellem krav og ressourcer i pædagogisk udvikling. Der er didaktiske refleksioner over projektarbejde og over værdien af et udviklingsorienteret læringsmiljø. Desuden beskrives betydningen af, at forskningsresultater og evidensbaseret praksis når ud til den enkelte sygeplejerske. 

Af Birgit Huus, sygeplejelærer, cand.pæd, Sygeplejeskolen i Vejle Amt. 

Katastrofe eller gave

Morten Dige

Det genskabte menneske

En filosofisk-etisk undersøgelse af genetisk manipulation med mennesker
København: Munksgaard Danmark 2003
152 sider, 188 kr. 

Den genteknologiske udvikling udfordrer politiske, religiøse og kulturelle grupperinger foruden, at der er store økonomiske interesser på spil. 

Der er også ved at indkredse sig to positioner i diskussionen. Den ene hævder, at vi ikke vil kunne styre den bioteknologiske udvikling. Dertil er mennesket alt for kortsynet og magtbegærlig. Muligheden for at manipulere de menneskelige arveanlæg vil få katastrofale følger for den politiske orden i fremtiden. Det 20. århundredes totalitære ideologier og regimer ville med kyshånd have misbrugt teknologien, hvis den havde været tilgængelig. 

Den anden position hævder med lige så stor sikkerhed, at bioteknologien er en stor gave til alle mennesker. Nu bliver det muligt at hjælpe mennesker med sygdomme, der tidligere var uden for terapeutisk rækkevidde. 

Morten Dige argumenterer for en moderat holdning, som går ud på, at begrænset brug af genteknologi på mennesker skal være tilladt, når det medfører klare forbedringer i behandlingen af alvorlige sygdomme, uden at vi har gode grunde til at frygte negative virkninger. Genmanipulation med henblik på at forbedre mennesker skal ikke tillades. 

Morten Dige beskriver, hvordan mange mennesker nu oplever, at højteknologiske muligheder - især inden for medicin og bioteknologi - melder sig med foruroligende hast og vidtrækkende perspektiver. Tendensen går i retning af, at vi panisk halser efter den teknologiske udvikling og ikke giver os tid og rum til en grundig teknologivurdering. Vi står over for principielt nye problemstillinger, som vi ikke er parat til at håndtere. 

I bogen hældes til den holdning, at de demokratiske samfund kan styre udviklingen i fornuftig retning. Det moderne, vestlige menneskesyn er centreret om det enkelte menneskelivs værdighed. Derfor behøves ikke nye etiske teorier for at styre den bioteknologiske udvikling, og samfundet vil afvise en teori, som ikke lægger en særlig værdi i, at det enkelte menneske har et godt liv. Der er ikke meget Hollywood science fiction film over bogen, men derimod en velargumenteret begrundelse for, at sund fornuft, kendskab til filosofi og gode eksempler gør, at fremtidens teknologiske udvikling måske ikke opfattes som truende. 

Af Lise Therkelsen, sygeplejerske, konsulent, cand.mag.