Demenskoordinator med mange funktioner

Demenskoordinatortitlen blev kendt for 11 år siden, da Omsorgsorganisationerne udbød en særlig uddannelse inden for demensområdet. I kølvandet på uddannelsen opstod organisationen Demenskoordinatorer i Danmark (DKDK), som er en faglig sammenslutning af de koordinatorer, som havde uddannelsen.

I dag er der demenskoordinatorer i over halvdelen af alle kommuner i Danmark med vekslende funktioner og ansættelsesvilkår. Demenskoordinator er ikke en beskyttet titel, og funktionsbeskrivelserne er forskellige i kommunerne. Nogle kommuner vælger i stedet titlen demenskonsulent, sædvanligvis når der er tale om en deltidsfunktion. Mange forskellige faggrupper har funktionen: Social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, plejehjemsassistenter og sygeplejersker.

Kommunen er ikke forpligtet til at oprette en særlig stilling på demensområdet, og nogle kommuner vælger at have flere demenskoordinatorer/-konsulenter ansat på færre timer i plejen i hvert lokalområde.

Der er også ansat demenskoordinatorer på gerontopsykiatriske afdelinger og i amtslige institutioner for både svært demente og udviklingshæmmede.

Spændende job

Det er et rigtig spændende job at være demenskoordinator, og som eksempel på hvad jobbet kan indeholde, vil jeg fortælle om mine funktioner i Ikast Kommune. Jeg blev for tre et halvt år siden ansat til at opbygge stillingen, som er placeret i en stabsfunktion til sundhedschefen. Jeg rådgiver medarbejderne i alle lokalområderne i spørgsmål om pleje af demente og har sammen med Herning Kommunes demenskoordinator gennemført en uddannelsesprogram for de to kommuners primærsygeplejersker og visitatorer. Sidstnævnte rådgiver jeg løbende om visitation til både hjemmeplejeydelser, daghjem og bolig.

Samtidig er jeg kontaktperson for borgere med demens, som ikke får ydelser fra døgnplejen, og deres pårørende. I disse sager er jeg altid på flere besøg i hjemmet. Alle kommunens borgere kan få telefonrådgivning i spørgsmål om hukommelsesproblemer og demens. Det har vist sig at være en god måde til at komme i kontakt med borgere, der senere får brug for omsorg. Jeg har fået etableret et samarbejde med kommunens praktiserende læger om udredning af demenssymptomer, og det fungerer rigtig godt. Jeg har tæt kontakt med Gerontopsykiatrisk Afdeling i Herning. En vigtig del af koordinatorarbejdet er støtten til de dementes pårørende, som bl.a. har udmøntet sig i oprettelse af støttegrupper. Endelig er jeg sundhedsafdelingens særligt kyndige i magtanvendelse og værgemål, hvilket bl.a. skal udformes i en vejledning til ledere og medarbejdere på området.

Der kan ligge et dilemma i dobbeltfunktionen ved både at være omsorgsgiver og støtteperson for borgerne og være myndighedsudøver. Dilemmaet er kendt i alle former for socialt arbejde. På Årskursus for Demenskoordinatorer i november 2003 blev dette dilemma vendt og drejet af fagfolk, politikere og deltagere. Det er derfor vigtigt, at den enkelte kommune og demenskoordinator gør sig klart, hvilke

kompetencer der er behov for, og hvilke beføjelser demenskoordinatoren kan tildeles. Mange demenskoordinatorer løser opgaver både i myndighedsleddet og i udførerleddet.

Arbejdsområdet fordrer i høj grad kompetencer, som sygeplejersker har gode forudsætninger for at tilegne sig. Det er dog nødvendigt med en særlig uddannelse, da der er mange nye principper for pleje og omsorg, megen ny viden om sygdom og behandling, et stort lovstof at håndtere og et stigende antal borgere med demensdiagnose.

Lena Baungård er demenskoordinator og sygeplejerske i Ikast Kommune.