Du kan ikke gøre det om

Huset på Møllevej i Thisted er altid fuldt af børn. Både Nichlas på ni og Rebecca på syv har tit kammerater med hjem - Tobias på to er lige lille nok endnu.

”Mine børn har aldrig været passet fuldtids,” forklarer Eydna Skov, 35, der er sygeplejerske i organkirurgisk afdeling K1, Sygehus Nord i Thisted.

Hun har arbejdet 32 timer om ugen siden 1998 for at have bedre tid til børnene og sine mange interesser - hun syr f.eks. selv det meste af sit tøj.

I en periode i foråret har hun endda været nede på 24 timer om ugen, fordi hun har hjulpet til i en hvidevareforretning, der tilhører hendes mands familie.

Det har til gengæld været for lidt i forhold til arbejdet som sygeplejerske, konstaterer hun. Ikke mindst fordi hun samtidig blev valgt ind i Dansk Sygeplejeråds amtsbestyrelse i Viborg Amt, og har haft fravær også på den konto.

”Men 32 timer er perfekt. Man kan sagtens engagere sig i sit arbejde med 32 timer, og samtidig behøver børnene ikke blive passet mere end tre dage om ugen,” siger Eydna Skov.

Hendes mand arbejder hver anden lørdag og kommer også sent fra forretningen på hverdage. Familien må ty til en barnepige for at få det til at hænge sammen, når Eydna Skov f.eks. skal starte i aftenvagt, før hendes mand er kommet hjem. Alligevel er hun tilfreds med sit timetal og sine blandede dag- og aftenvagter.

”Vagterne giver huller og luft i hverdagen, som kommer børnene til gode. Det prioriterer jeg højt. Det er jo grundlaget for resten af deres liv. Og du kan ikke gøre det om.”

I løbet af de sidste ti år er deltid blevet reglen, ikke undtagelsen, i den afdeling, hvor hun arbejder.

”Og jeg oplever ikke, at det giver mindre engagement eller dårligere faglig kvalitet.”

Hun oplever nærmest de ekstra fridage som en faglig fordel.

”Det er en meget travl og hektisk afdeling. Arbejdet er klart blevet mere belastende i de ti år, jeg har været der, og belastninger er også psykisk.

Vi har mange cancerpatienter, mange terminale, mange der skal leve med deres sygdom mellem et halvt og tre år, og som vi får ind igen og igen.

Så kan man føle sig meget magtesløs som sygeplejerske, når man ikke kan lindre tilstrækkeligt.”