Resuméer af international forskning

Forældre som rollemodel ved forebyggelse af hjertesygdom hos børn 

Norton DE, Froelicher ES, Waters CM, Carrieri-Kohlman V. Parental influence on models of primary prevention of cardiovascular disease in children. Eur J Card Nursing 2003;2:311-22. 

Formålet med litteraturstudierne var at få viden om 1) forældres betydning for børns opfattelse af sundhed og adfærd inden for områderne kost og fysisk aktivitet, 2) programmer tilknyttet skolen med henblik på reduktion af kardiovaskulær risiko, og 3) race, køn og socioøkonomiske betragtninger. 

Der blev inkluderet 17 studier i litteraturgennemgangen. Undersøgelserne blev fundet i Medline, CINAHL og PsycINFO og var publiceret i perioden 1980-2002. Studiet viste, at børns livsstil, sundhedsopfattelse og sundhedsadfærd blev påvirket markant af forældrene, og påvirkningen varede ved til efter pubertetsalderen. Forældre kunne fungere som effektive rollemodeller og som lærer af en positiv sundhedsadfærd, når de blev vejledt af professionelle. Forældrenes betydning lod til at være påvirket af race, etnisk baggrund og socioøkonomiske faktorer. 

Artiklen bringer en grundig gennemgang af samtlige 17 undersøgelser og kan derfor give sygeplejersker god indsigt i forskningsresultater om forældre som rollemodeller ved forebyggelse allerede i barnealderen. 

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

Sammenhæng mellem samarbejde og patientresultater i intensivafdelingen  

Wheelan S, Burchill CN, Tilin F. The Link Between Teamwork and Patients´ Outcomes in Intensive Care Units. Am J Crit Care 2003;12(6):527-34. 

Baggrund: Sammenhængen mellem samarbejde (teamwork) og slutresultater er blevet etableret inden for forskellige fagområder, mens sammenhængen inden for sundhedssektoren har været tvetydig. 

Formål: At undersøge sammenhængen mellem selvrapporteret tværfagligt samarbejde i intensivafdelingen og patientresultater. 

Metoder: 394 personalemedlemmer fra 17 intensivafdelinger udfyldte et spørgeskema (Group Development Questionnaire), herunder demografiske spørgsmål. Spørgeskemaet giver et nøjagtigt og pålideligt mål for graden af samarbejde og effektivitet. Hver afdelings forudsete og faktiske mortalitetsfrekvens for den pågældende måned blev indsamlet. Data blev analyseret ved hjælp af Pearsons korrelationer. 

Resultater: Personalet på afdelinger med mortalitetsfrekvenser, der var lavere end forudset, oplevede en høj grad af tværfagligt samarbejde. De oplevede, at hvert medlem af gruppen var mindre afhængig og mere tillidsfuld end personalet på afdelinger med højere mortalitet i forhold til forudsigelsen. 

Konklusion: Denne undersøgelse påviser en sammenhæng mellem tværfagligt samarbejde og patientresultater på intensivafdelinger. Evidensen er tilstrækkelig til at anbefale implementering af strategier, der skal øge det interkollegiale samarbejde på intensivafdelingen. 

Af Ingrid Egerod, adjunkt, cand.cur., ph.d. 

Sedering af respiratorpatienter på intensivafdelingen: en svensk undersøgelse  

Samuelson KA, Larsson S, Lundberg D, Fridlund B. Intensive care sedation of mechanically ventilated patients: a national Swedish survey. Intensive Crit Care Nurs 2003;19(6):350-62. 

Introduktion: Sedering af intensivpatienter er en kompleks, men vigtig indsats, der er med til at sikre den intuberede patients velvære. 

Formål: Formålet med denne undersøgelse var at gennemgå eksisterende sederingspraksis for respiratorpatienter på svenske intensivafdelinger. 

Metode: Spørgeskemaer blev sendt til oversygeplejersker på 89 respiratorafdelinger i Sverige år 2000. Besvarelsesprocenten var 98. 

Resultater: Respiratorpatienter blev rutinemæssigt sederet på 91 pct. af afdelingerne. Midazolam og propofol udgjorde sammen med opioider den foretrukne behandling på 76 pct. af afdelingerne. På 63 pct. af afdelingerne blev patienterne sederet tungt, mens 78 pct. af sygeplejerskerne foretrak lettere sedering. Kun 16 pct. af afdelingerne brugte scoringssystemer for sedering. 

Konklusion: Vaner og personlige præferencer har indflydelse på sedering, hvorfor det er nødvendigt at beskrive praksis og implementere scoringssystemer og retningslinjer for sedering. Der er behov for yderligere forskning, der belyser patienternes velvære ved forskellige sederingsniveauer, risiko for mulige komplikationer og validering af scoringssystemer for sedering. 

Af Ingrid Egerod, adjunkt, cand.cur., ph.d. E-mail: ingrid@ucsf.dk