Sommeren ender på skadestuen

Sammenlignet med farerne ved naturen i tropiske egne kan det virke komisk, når velvoksne danskere går i panik, hver gang en hveps nærmer sig frokostbordet, eller nogen svømmer ind i en brandmand. Men oftest er det med god grund, at vi reagerer på de små risici i den hjemlige natur. Den danske flora og fauna er ikke helt ufarlig og sender mange på skadestuen hver sommer.

Bid og bjørneklo

Hugorme, fjæsinger, hvepse og bier er blandt de dyr, der oftest får skylden for skadestuebesøg med bid eller stik. Bliver man bidt af en hugorm, som det sker for ca. 200 danskere årligt, er det nødvendigt at søge hjælp, for biddet er giftigt. Det gælder også de små fisk fjæsinger, som, hvis man træder på dem, afgiver en smertefuld gift.

Hvepse- og bistik er normalt ikke farlige, medmindre man bliver stukket i munden eller af mange på samme tid. Men de allergiske reaktioner, der kan forekomme, er voldsomme - i værste fald kan man besvime, få krampe eller blive bevidstløs. Hvert år kræver bier og hvepsestik dødsfald, og hvert år er der ca. 9.000 danskere, der må på skadestuen med alvorlige allergiske reaktioner på insektstik.

Hvad angår planter, er det nærkontakt med f.eks. kæmpe bjørneklo, der kan sende danskerne på skadestuen. Bjørneklosaft fremkalder hos nogle mennesker voldsom, brandvabellignende eksem, der forstærkes af sollys, og det kan tage op til seks måneder, før sårene heler.

Den lille mide

På skadestuen ved Hillerød Sygehus har de første tilfælde af hugormebid allerede meldt sig. Og når badesæsonen først kommer i gang, er det helt sikkert tid for opsvulmede fødder med fjæsingstik, fortæller en sygeplejerske på skadestuen.

Ifølge sygeplejersken er en tilbagevendende sommerbølge af patienter også dem, der bliver bidt af skovflåter. Her er de fleste er nærmest hysteriske af frygt for borreliasmitten, som de små millimeterstore dyr kan overføre. Det fokus, der har været på den lille sorte mide, har måske været skræmmende stort, men den er heller ikke helt så harmløs, som dens størrelse kunne antyde.

I årene mellem 1997 og 2002 fik gennemsnitligt 34 danskere årligt neuroborelliose, også kaldet borrelia, som følge af flåtbid, og senest er en anden, alvorlig sygdom også tilskrevet de danske flåter. Den kaldes TBE - Tick Borne Encephalitis eller Centraleuropæisk Hjernebetændelse. I løbet af foråret har forskere konstateret, at TBE har spredt sig fra Bornholm, hvor den har været kendt i flere år.

Ingen danskere uden for Bornholm har dog endnu oplevet at blive smittet med TBE af en flåt. Og langt de fleste borreliatilfælde ender godt, fordi de kan behandles med antibiotika.

Så der er ingen grund til flåtpanik, og sygeplejersken på Hillerød Sygehus´ skadestue oplever da også, at det værste hysteri forsvinder, når selve flåten er fjernet. Folk synes nemlig, at den er ulækker.

På motorcykel uden tøj

Bortset fra de dyre- og planterelaterede skader og skavanker tror sygeplejersken fra Hillerød skadestue ikke på, at der er noget, der hedder sommerulykker. Hun

Side 9 

mener, at der stort set sker det samme med danskerne året rundt - det er bare af andre årsager, alt efter hvilken sæson, man befinder sig i. Om vinteren falder folk, fordi det er glat - om sommeren, fordi de løber på rulleskøjter, vælter på cyklen eller springer på hoppepuder. For et par år siden var det løbehjulet, der var den store synder. Men det, synes børnene vist, er yt igen.

Det er dog ingen hemmelighed, at der er en vis sammenhæng mellem antallet af solskinstimer og antallet af ulykker med f.eks. haveredskaber. Når havefolket får fingrene op af lommen, skærer de sig på græsslåmaskinen, saver sig i fingrene eller river sig på torne, fortæller afdelingssygeplejerske Inge Rasmussen fra skadestuen på Næstved Sygehus.

Desuden har danskerne det med at tage for meget tøj af om sommeren. Det giver tilskadekomster som f.eks. solskoldning, hedeslag og diverse objekter, der bliver trådt op under de bare fodsåler.

Inge Rasmussen husker specielt engang, en ung mand kørte ud i solen på sin motorcykel kun iført badebukser:

”Han havde hentet en hel kasse øl, som han kørte rundt med. Da han så kom til en grusvej, væltede han. Uden tøj og uden styrthjelm. Vi måtte simpelthen lægge ham i blød i et badekar og skure ham med en børste i halvandet døgn, før hans hudafskrabninger var renset,” fortæller hun.

Kilder: Statens Serum Institut, Astma-AllergiBladet, www.skovognatur.dk