Sygeplejersker prioriterer familien

Billde

Side 11 

Flere og flere sygeplejersker vælger at gå på nedsat tid. Umiddelbart ser det også ud som en rigtig god ordning for alle parter.

Sygeplejersken kan finde den balance mellem arbejde og privatliv, der er den rigtige for hende og familien.

Arbejdspladsen får tilfredse medarbejdere, som er glade for at komme på arbejde og ikke brænder ud. Samtidig giver mange deltidsansatte stor fleksibilitet. Det bliver lettere at få dækket weekendvagterne, når der er flere hoveder i afdelingen. Der bliver også flere at kalde ind af, når der er sygdom eller travlhed.

Alligevel vækker tendensen bekymring. Især i den vestlige del af Danmark, hvor en fraskilt sygeplejerske eller andre med en stram økonomi skal være heldige for at finde et job på fuld tid.

”Det er ikke holdbart,” konstaterer amtskredsformand Poul Engholm, Dansk Sygeplejeråd, Viborg amtskreds.

”Jeg ved godt, at mange sygeplejersker gerne vil have deltid. Men nogle har brug for en fuldtidsstilling, og det har de svært ved at få.”

Eydna Skov arbejder 32 timer om ugen i organkirurgisk sengeafdeling K1 på Sygehus Nord, Thisted. Hun har selv valgt sit timetal, først og fremmest af hensyn til sine tre børn.

Men hun synes alligevel, det er en overvejelse værd, at kun tre sygeplejersker af de 15 i afdelingen er ansat på fuld tid. Den ene er afdelingssygeplejersken, den anden er souschefen, kun den tredje er sygeplejerske uden specielle funktioner.

”Er det, fordi alle prioriterer deres børn og fritid, eller er det, fordi arbejdet er blevet så belastende, at man ikke kan holde til fuld tid?” funderer Eydna Skov.

Som gruppe arbejder sygeplejersker lidt mindre end andre kvinder på arbejdsmarkedet.

En undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd viser, at sygeplejersker i 2000 havde en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 33,2 timer. Til sammenligning havde danske kvinder på arbejdsmarkedet en gennemsnitlig arbejdstid på 34,0 timer i 1997.

Forskellen er altså ikke ret stor og kan let forklares med, at sygeplejersker får lidt flere børn end andre danske kvinder. Det har Dansk Sygeplejeråd nemlig tidligere konstateret, og der er en klar sammenhæng mellem antallet af børn og arbejdstiden.

Redskab i sparerunder

Ifølge undersøgelsen er langt de fleste sygeplejersker, 82 pct., tilfredse med deres timetal. 4 pct. ønsker flere timer, 14 pct. ønsker færre timer.

Når sygeplejersker er gået ned i tid eller har et ønske om det, er det helt overvejende af hensyn til familien og for at få mere fritid.

Det gælder for to tredjedele, både af dem, der har nedsat tid, og dem, der ønsker det.

Eydna Skovs kolleger og hendes kolleger i K1 er alle gået frivilligt ned. Men der er alligevel et mønster.

”Da jeg startede her for 10 år siden, var alle på fuld tid, undtagen aftenvagterne,” fortæller Eydna Skov.

”Det begyndte, da man ikke længere skulle afspadsere søndage og aftenvagter.”

Efter overenskomsten i 1995 blev hovedreglen, at overtid, søn- og helligdagsgodtgørelse mv. skulle udbetales, ikke afspadseres som før.

Mange steder i landet førte det til besparelser i normeringerne. Arbejdspladserne fik nemlig ikke udvidet budgetterne, så der var penge til udbetaling. Dem måtte man selv finde i personalebudgettet.

Men selv om nogle sygeplejersker gik ned i tid som en konsekvens af overenskomsten, var de også selv interesserede, siger Eydna Skov.

”For dengang det hele blev afspadseret, lå der jo også i det, at man havde flere fridage.”

Flere af hendes kolleger er siden gået ned i tid i forbindelse med de sparerunder, sygehuset har været igennem.

”For tre-fire år siden kom den første runde, hvor vi blev spurgt, om nogle frivilligt ville gå ned, så andre ikke skulle afskediges,” fortæller Eydna Skov.

”Det var der et par stykker, der sagde ja til.”

Kun ledere på fuld tid

Efter den seneste omstrukturering i foråret er der meget få sygeplejersker tilbage på fuld tid i Thisted, i hvert fald i de medicinske og kirurgiske sengeafdelinger.

Der er flere blandt narkose- og operationspersonalet, men i sengeafdelingerne er der som regel kun fuld tid til afdelingssygeplejersken, de studerendes vejleder og andre med specialfunktioner.

I det hele taget er nedsat tid mest udbredt

Side 12 

blandt sygeplejersker i basisstillinger. Deltid er kun mere udbredt hos sundhedsplejersker.

Til gengæld har næsten alle oversygeplejersker og afdelingssygeplejersker fuld tid, og det samme har de fleste sygeplejelærere.

”Sygeplejerske i basisstilling” dækker både sygeplejersker på sygehuse og i hjemmeplejen. Men sammenligner man i stedet de forskellige typer arbejdspladser, viser det sig, at deltid er endnu mere udbredt i kommunerne end på sygehusene.

Bekymring i Viborg

I løbet af de seneste år er andelen af sygeplejersker på fuld tid faldet stille og roligt fra 50 pct. i 1999 til 48 pct. i 2003. Ældre tal er ikke til at skaffe.

Meldinger om mere og mere deltid fik i foråret Dansk Sygeplejeråd, Viborg amtskreds, til at sende et spørgeskema ud til 20 pct. af sygeplejerskerne.

”Vi havde også en formodning om, at en hel del blev presset ned i tid,” siger amtskredsformand Poul Engholm.

Den opfattelse måtte amtsbestyrelsen dog revidere, da besvarelserne var gjort op.

”Langt de fleste var tilfredse med deres ansættelsesbrøk. Meget få deltidsansatte ønsker en fuldtidsansættelse,” siger Poul Engholm.

Til gengæld var deltid endnu mere udbredt, end amtsbestyrelsen regnede med, især i kommunerne, hvor 60 af de 72, der svarede, er på deltid. Det vakte nogen bekymring, ikke mindst fordi en tredjedel af de deltidsansatte her har under 28 timer om ugen.

”Det går jo ud over kontinuiteten, og det kan også gå ud over det faglige engagement,” siger Poul Engholm.

Faglig smertegrænse

Når man diskuterer deltid og fag, er der gerne to holdninger, tilføjer Poul Engholm:

”Nogle mener, at det ikke er noget problem fagligt, for så har man mere overskud, når man er der. Andre mener, at det går ud over fagligheden, når man er for lidt til stede. Og at det tager for lang tid at komme ind i tingene, når man er væk i længere tid ad gangen.”

En afdeling med mange deltidsansatte kan dog sagtens have et højt fagligt niveau, mener afdelingssygeplejerske Jonna Riis fra afdeling K1 i Thisted.

”Hvis man kommer ned omkring de 24-25 timer, kan det mærkes. Vi er en afdeling, hvor der foregår masser af udvikling, og der er hele tiden nye ting, som man skal engagere sig i. Men næsten alle sygeplejersker her ligger omkring de 32 timer, og det har f.eks. ikke været noget problem i forhold til vores arbejde med at beskrive sygeplejen.”

Jonna Riis oplever det som en klar fordel,

Side 13 

at personalet selv har vurderet, hvor megen tid, de vil bruge på arbejdet, og hvor megen tid de vil bruge på børnene derhjemme.

”De er glade for at komme på arbejde, og det er rigtig dejligt.”

Men - tilføjer Jonna Riis - hvis personalet ikke frivilligt var gået ned i tid, ville hun have problemer med vagtskemaet. Så skulle sygeplejerskerne arbejde mere end hver anden weekend.

”Vi kunne ikke klare det i afdelingen, hvis der kun var fuldtids. Så ville vi få problemer med fremmødet i weekenden. Højere er normeringen nemlig ikke.”

Normeringen udhulet

Her ligger et af de store problemer begravet, mener Poul Engholm. Der er noget galt med normeringen, når en afdeling ikke kan dække vagterne, hvis personalet arbejder fuld tid. Fordi der så er for få at tage af.

”Når man ikke længere kan få noget til at hænge sammen, som godt kunne hænge sammen for 10-15 år siden, er det jo ikke, fordi der er kommet flere i vagt om aftenen og natten. Det er normeringen, der lige så stille er skåret ned gennem 80´erne og 90´erne.”

Der kommer flere patienter igennem på kortere tid. Men der er mindre personale til at passe dem, fordi arbejdspladserne ikke har fået ekstrabevillinger til at ansætte flere, når personalets fremmøde blev begrænset i forbindelse med en ny overenskomst, påpeger Poul Engholm.

”Man har nedsat arbejdstiden uden kompensation, man har sat udbetalinger til afspadsering uden kompensation, osv.

I vores undersøgelse siger folk, at de er tilfredse med deres arbejdstid. Men hvad er alternativet, hvis det er for hårdt at være på fuld tid?

På nogle arbejdspladser er normeringen så stram, at det hele vælter, hvis én bliver syg. Når man oplever, at ens frihed hele tiden bliver inddraget, kan man jo også beskytte sig ved at gå ned i tid. Så har man stadig frihed tilbage, selv om noget af den bliver inddraget.”

Over for Jonna Riis har sygeplejerskerne i K1 aldrig givet udtryk for, at de foretrækker deltid, fordi arbejdet er for hårdt. Det har altid været familien og privatlivet, der vejede i personalets overvejelser.

”Men vi er en meget travl afdeling med flere og flere forløb. Forløbene er kortere, og det giver automatisk flere opgaver. Selv om folk ikke siger det, kan man ikke komme uden om, at det kan være en medvirkende grund.”

Tallene fra 2000 er hentet i et internt arbejdsnotat fra Dansk Sygeplejeråds centrale sekretariat, som ikke er offentliggjort.

Undersøgelsen fra Dansk Sygeplejeråd, Viborg amtskreds er fremlagt på amtskredsens hjemmeside under www.dsr.dk