Boganmeldelser

Psykisk sammenbrud efter hjertearytmi

Helle Bossen Konradsen

Når angsten får magten

Solrød: Helle Bossen Konradsen/kommission Schultz Information 2004
194 sider, 229 kr.  

Forfatteren, en kvindelig læge, har altid haft kontrol over sit liv og succes i privat- og arbejdsliv. Da hendes hjerte pludselig begynder at banke uregelmæssigt, oplever hun angst, fordi hun ikke mere kan kontrollere sit hjerteslag og sit liv. Helle Bossen Konradsen skriver om de syv år, hvor hun gennemgår alverdens undersøgelser og mere eller mindre heldige behandlingsforsøg af hendes ellers ufarlige hjertearytmi. Nogle læger fokuserer udelukkende på det somatiske problem, mens hun selv udvikler en angst, som begrænser hendes liv mere og mere. Et trafikuheld, som kun giver hende mindre fysiske, får angsten til at kulminere, og hun bryder psykisk sammen. 

Hun opsøger en psykolog og begynder i psykoterapi. Behandlingen ændrer hendes måde at forholde sig til livet og hjertesymptomerne på. 

Et år efter hun startede behandling, udkommer nu hendes bog. Sygdom og krise har været en så stærk oplevelse, at det er vigtigt for Helle Konradsen at komme ud med sit budskab, så ingen andre skal få de samme oplevelser. Hun giver gode råd til hjertepatienter, pårørende og ansatte i sundhedssektoren. Rådene listes op i bydeform med et lille hjerte foran. De er fornuftige og gode, men det virker overvældende med 13 sider i punkt- og bydeform. Den lægelige vinkel inddrages, dels ved, at Helle Konradsen beskriver sit eget forløb meget systematisk, dels i et appendiks over hjertets anatomi og fysiologi og de former for hjertelidelser, der kan give arytmier. 

Bogen er skrevet i et enkelt, til tider lidt ensformigt og beskrivende sprog. Afsnittet om forfatterens psykoterapi og de erkendelser, hun kommer frem til, er det mest spændende. Ind imellem virker det, som om forfatteren prøver at beskytte sin familie. Hun roser dem konstant, og jeg fik en følelse af at være inde på privat område, hvor jeg læser om noget, der ikke rager mig. 

Det er svært at skrive en bog om egen personlig udvikling, uden at familien bliver impliceret, men jeg har aldrig før haft den oplevelse af at snage i andres privatliv, når jeg har læst bøger om personlige oplevelser, som jeg fik her.Helle Bossen Konradsen vil forebygge, at andre mennesker med kroniske lidelser kommer i krise og oplever psykisk sammenbrud. Det, tror jeg ikke er muligt. Kriser får vi, når vi har brug for at ændre vores liv, og nogle gange skal vi opleve sammenbruddet, før vi tager vores situation alvorligt og får hjælp. Der findes allerede mange bøger om personlige oplevelser med sygdom, tab og det at komme tilbage til livet. ”Når angsten får magten” er en af dem, og den bidrog til at genopfriske min viden om hjertearytmier, og jeg fik indsigt i, hvordan det er at arbejde med sin angst ud fra en kognitiv terapeutisk indfaldsvinkel. Bogen er hurtig læst, men budskabet er allerede formidlet bedre af andre. 

Af Berit Fekkes, selvstændig psykoterapeut og sygeplejerske  

Ligning med negativt fortegn

Kari Killèn, May Olofsson

Sårbare børn Børn, forældre og rusmiddelproblemer

Oversat fra norsk af Ole Thorneye
København: Akademisk forlag 2003
240 sider, 275 kr.

Det bliver netop nu debatteret, om gravide med rusmiddelproblemer bør tvangstilbageholdes og behandles af hensyn til det ufødte barn. May Olofsson, overlæge og leder af familieambulatoriet på Hvidovre Hospital, hvor gravide og børn af mødre med rusmiddelproblemer behandles, er ikke i tvivl. Hendes budskab er: ”Ja, vi bør ligesom i Norge tilbageholde gravide rusmiddelbrugere. Gør vi ikke det, er vi som samfund med til at ødelægge børns liv. I FN-konventionen om barnets rettigheder står, at barnet også før fødslen har behov for beskyttelse og omsorg.” 

Kari Killèn og May Olofsson er kendt af de fleste, som arbejder med børn og børnefamilier. Her skriver de om omsorgssvigt og udviklingsforstyrrelser hos børn som følge af forældres brug af rusmidler og om intervention ved og forebyggelse af disse ulykkelige situationer. 

Set fra barnets perspektiv er alkohol det farligste af alle rusmidler. I den vestlige verden er det den hyppigste årsag til mental retardering hos børn og den eneste, som det er muligt at forebygge 100 pct. Ved føtalt alkoholsyndrom får barnet hjerneskade, væksthæmning, specielle ansigtstræk og for ca. halvdelens vedkommende også medfødte misdannelser i andre organer. Mødrene er imidlertid også sårbare og har foruden deres rusmiddelproblem ofte multiple andre problemer af psykisk, social og helbredsmæssig art. 

Et nyfødt barn, som er alkoholskadet eller har abstinenser, er meget uroligt og følsomt over for stimuli. At blive holdt i favn, have øjenkontakt og blive madet vil tilsammen overvælde barnet med stimuli, det ikke er i stand til at strukturere. Barnet kan ikke udelukke sanseindtryk og bliver derfor kaotisk og grædende. Det er derfor en meget vanskelig opgave, at give sådan et barn tilstrækkelig omsorg, at få god kontakt og dermed et godt samspil med barnet. De sårbare børn og de sårbare mødre giver således en ligning med negativt fortegn, og barnet får en rigtig skidt start, som trækker spor resten af livet. 

I ”Sårbare børn” beskrives den forebyggelse og behandling, som gives på familieambulatoriet på Hvidovre Hospital. Forfatterne viser, hvad problemer med rusmidler betyder for omsorg, tilknytning, samspil og forældreevne og for børnenes fremtid. Veldokumenteret, illustrativt og detaljeret i beskrivelsen af symptombillede og pleje af det abstinensprægede og alkoholskadede barn og i optagelse af forældreanamnese. Der er indflettet små casestories, og sproget er flydende og let. 

En detaljeret indholdsfortegnelse, oversigt over de enkelte kapitler og en omfattende litteraturliste gør den til en tilgængelig arbejdsbog. Jeg vil anbefale ”Sårbare børn” til fagbiblioteket på min arbejdsplads. Den har været en fornøjelse at læse trods sit triste tema. 

Af Hanne Lindhardt, sundhedsplejerske i Farum Kommune. 

Fra opbevaring til forsøg med familiepleje

Verner Beyer Petersen :

De Psykiatriske Plejeanstalter på Djursland Dalstrup, Råmosegård og familieplejen Århus

Ovartaci Fonden Psykiatriske Hospital i Århus 2004
126 sider, 140 kr.

En sidegevinst ved de mange omstruktureringer i sundhedsvæsnet er, at arkiverne fra mange af de mindre institutioner, der bliver nedlagt, kommer for dagens lys. Ikke i bogstavelig forstand, men de kommer til større samlinger af den ene eller den anden art, og nogen får øje på den eller de historier, arkiverne rummer. 

Sådan er det også med arkiverne fra de psykiatriske plejehjem Dalstrup og Råmosegård og ikke mindst familieplejen knyttet hertil. Da materialet kom til Psykiatrisk Museum i Risskov, ønskede ledelsen dels materialet katalogiseret, dels at der kom en bog ud af arbejdet, og nu foreligger så ”De Psykiatriske Plejeanstalter på Djursland.” Bogen er skrevet af en historiker og bygger på arkiverne og på interview med institutionernes tidligere fælles forstanderinde sygeplejerske Inger Bloch. 

Både Dalstrup og Råmosegård blev opført omkring 1880 som fattiggårde, men i løbet af godt 20 år var udviklingen løbet fra dem, og nye aktiviteter skulle til for, at man kunne anvende de efter tidens standard gode bygninger. 

Det blev de kronisk psykisk syge, der kom til at befolke stederne op til slutningen af 1990erne. Det er således behandlingen og opbevaringen af denne svage gruppe af borgere, der skildres gennem ca. 100 års forløb. 

Men ikke bare institutionernes historie og behandlingen eller manglen på samme behandles. 

Ind i den store historie fletter sig historierne om nogle af de mennesker, der kom til bygningerne som patienter, og det er med til at gøre bogen levende og vedkommende for andre end dem, der har haft tilknytning til stederne. 

Til dette kommer så historien om forsøgene med familieplejen, et fænomen som ikke tidligere er beskrevet ret meget. Tankerne bag og forløbene af disse familieplejer var langt fra altid harmoniske og i overensstemmelse med de gode intentioner. Det er vigtigt for den kollektive hukommelse, at netop dette område bringes frem, når vi vil forstå udviklingen i dansk psykiatri. 

Bogen er let læselig og rummer et omfattende noteapparat, tidstavle og kildeoplysninger, så den har derfor bud til såvel professionelle inden for det faglige speciale som til undervisere og almindeligt historisk interesserede. 

Af Kirsten Stallknecht, sygeplejerske og forhenværende formand for Dansk Sygeplejeråd.