De første to måneder gjorde ondt

Fuldstændig ødelagt. Sådan følte Ditte Krag Jakobsen sig de første to måneder på sit nye arbejde. Som nyuddannet sygeplejerske begyndte hun på Respirationscenter Øst på Rigshospitalet i november sidste år. Men det var hårdt.

”Jeg husker specielt en aften med en meget dårlig patient på afdelingen. Han blev ved med at besvime, og jeg kom ikke ud fra stuen i tre timer, fordi jeg stod og arbejdede med ham. Da jeg kom hjem den dag, var jeg rædselsslagen,” fortæller hun.

Oplevelser som denne gjorde hendes første tid svær. Hele tiden havde hun frygten indeni. Var der noget, som kiksede? Fik hun gjort det hele? Kunne hun have gjort det anderledes?

Ditte Krag Jakobsen ved, at det er en frygt, alle nyuddannede har. Men for hende blev frygten forværret af, at hun ikke følte, hun havde den praktiske viden, jobbet krævede.

”Der var flere basale praktiske ting, jeg ikke kunne, f.eks. lægge kateter, sonde og venflon. Det vidste jeg ikke, hvordan man gjorde, ”fortæller Ditte Krag Jakobsen. Og det stressede hende.

”De to første måneder gjorde ondt. Jeg gik hjem fuldstændig smadret. Ikke rent fysisk, men psykisk, ”husker Ditte. ”Hvad nu hvis der skete noget, hvor min mangel på viden var skyld i, at der skete noget med en patient? Det vil jeg aldrig kunne bære. Havde jeg de redskaber, arbejdet krævede?”

Ditte Krag Jakobsen betegner sig selv som fremme i skoene, og det skal man være, hvis man skal klare springet fra skolen og ud på afdelingerne, mener hun.

”Folk siger, at det først er, når du er færdig som sygeplejerske, du skal i gang med at lære. Men når du er færdig, har du ikke den samme tid.”

Efter en måned på afdelingen bad Ditte Krag Jakobsen om at få en kontaktperson. Det skulle være legalt, at hun stadig havde brug for hjælp, selv om hun var uddannet. ”Du skal være klar til at sige, at det her, det ved jeg ikke. Det tror jeg, de fleste har svært ved. Man føler jo, at man burde kunne.”

Ufleksibel praktik

Ditte Krag Jakobsen gik på overgangsordningen og tog de første fire semestre på den gamle uddannelse, de sidste fire på den nye. På den gamle uddannelse var praktikforløbene ikke bare længere, de var også

Side 11 

mere fleksible, fordi studiedage og undervisningsdage lettere kunne flyttes. Det er ikke tilfældet med den nye struktur, og derfor er der ikke samme mulighed for at være til stede på afdelingerne, mener Ditte Krag Jakobsen.

”I praktikken på syvende semester skulle jeg hele tiden stresse rundt til alt muligt andet end at koncentrere mig om at være på afdelingen og lære de praktiske ting og vænne mig til at få overblik over en stresset hverdag,” siger hun.

Når hun f.eks. ikke fik lært at lægge en sonde under uddannelsen, var det, fordi hun var til undervisning de dage, hvor der blev lagt sonder på afdelingen. Derfor har hun som færdigudannet været nødt til at bede en kollega om at lære hende det.

 I syvende semester var Ditte i praktik på den afdeling, hvor hun i dag er ansat. Det har været en kæmpe fordel for hende. Hun kender til arbejdspladsen, kollegerne og arbejdsrutinerne. Derudover vidste de på afdelingen, hvad hun kunne, og hvad hun manglede at lære. Selv om hun er meget tilfreds med afdelingen og sine kolleger, så var begyndelsen ikke let.

”Du skal virkelig kæmpe i starten. Men på længere sigt er du formentlig bedre rustet end dem, der har den gamle uddannelse, fordi du kan være med til at gå ind i sygeplejen og gøre den anderledes og gerne bedre,” siger hun.