Sygeplejersken
Ny titel giver mange muligheder
Akademisering. Som professionsbachelor i sygepleje valgte 29-årige Steffen Hogg Christensen at gå forskningsvejen. Bachelortitlen åbner flere døre for nyuddannede sygeplejersker.
Sygeplejersken 2004 nr. 25, s. 16
Af:
Ulrik Norup Jørgensen, journalist
Alle skulle tage en beslutning: Skal jeg fortsætte på den gamle uddannelse, eller skal jeg skifte over til den nye professionsbacheloruddannelse? Steffen Hogg Christensen var sikker på, hvad han ville.
”Den nye uddannelse åbnede flere muligheder for mig, og jeg ville ikke begrænse mine muligheder ved at fortsætte på den gamle uddannelse,” siger han.
I dag er Steffen Hogg Christensen ikke i tvivl om, at han valgte rigtigt. I juni måned i år blev han færdig som professionsbachelor i sygepleje, og kort efter begyndte han på sit nye job som forskningsmedarbejder.
Den mere akademiske tilgang til faget i professionsbacheloruddannelsen har givet ham nogle redskaber, som han kan bruge i sit nye job.
Forsker i søvn
På Rigshospitalets Hjertecenter sidder Steffen Hogg Christensen og arbejder på flere undersøgelser. Helt aktuelt en undersøgelse af søvnen og dens betydning for patienterne.
I en jungle af mange millioner sygeplejefaglige artikler leder han efter relevante tekster og afhandlinger, der kan bruges til forskningsprojektet. Samtidig er han med til at indkredse, hvad det specifikt er, undersøgelsen skal gå i dybden med.
Allerede da han var under uddannelse, overvejede han mulighederne for at forske.
Derfor kontaktede han en forelæser på studiet og forhørte sig om mulighederne. Det førte til, at han i dag har indgået en aftale om at arbejde otte timer om ugen som forskningsmedarbejder.
På længere sigt regner han med at uddanne sig videre inden for sygeplejeforskningen og folkesundhed, men lige nu er næste mål at finde et almindeligt job som sygeplejerske ved siden af forskerarbejdet.
”Jeg tror kun, du kan lave god forskning, hvis du har været ude i det praktiske felt. Så har du set, hvordan det foregår, og du kan evt. finde problematikker, du kan forske i,” siger han og uddyber:
”Hvis jeg eksempelvis hjælper en patient med et problem, kan det være, at jeg får en idé til, hvad man kunne forske i. Og så ender det måske med, at jeg kan hjælpe 1.000 patienter med samme problem.”
Overgangsordninger. Den 1. september 2001 trådte den nye professions-bacheloruddannelse i kraft.
Med reformen blev sygeplejerskeuddannelsen skåret med et kvart årsværk, som primært er taget fra den praktiske uddannelse, og samtidig er der kommet større fokus på den teoretiske del af uddannelsen.
Vægtningen mellem de teoretiske elementer og den praktiske del af uddannelsen er dog stort set den samme som tidligere. Den enkelte studerendes studieforløb er fastlagt i skolernes individuelle studieordninger.
Den første fuldblods professionsbachelor får sit eksamensbevis i begyndelsen af 2005, og i øjeblikket uddannes sygeplejersker, der har gået på overgangsordningen mellem den gamle og den nye uddannelse. Da uddannelsen trådte i kraft, fik studerende, der pr. 1. september var begyndt på andet semester eller efterfølgende semestre i uddannelsen, mulighed for at skifte over til den nye uddannelse.
Studerende, som var begyndt på sjette, syvende eller ottende semester pr. 1. september 2001, færdiggjorde grunduddannelsen efter den gamle bekendtgørelse, men fik mulighed for at få professionsbachelortitlen gennem en otte måneders deltidsuddannelse. Cirka to tredjedele af de studerende, som fik tilbudt overgangsordningen, valgte den.