Resuméer af international forskning

Effekten af sygestuer med variabel sygeplejekompetence i forhold til pleje og patientflow  

Hendrich AL, Fay J, Sorrells AK. Effects of Acuity-Adaptable Rooms on Flow of Patients and Delivery of Care. Am J Crit Care 2004;13(1):35-45. 

Forsinkede patientoverførsler mellem afdelinger og medfølgende sengemangel udgør et betydeligt problem, der øger omkostningerne og reducerer sygeplejekvalitet og patient- og personaletilfredshed. Spørgsmålet er, om man kan bruge sygeplejersker med forskellige kompetencer f.eks. medicinske, kirurgiske, opvågnings- eller intensivsygeplejersker på samme lokalitet i stedet for at flytte rundt på patienterne. 

Formål med undersøgelsen: At teste, om sygestuer med variabel sygeplejekompetence kan løse problemerne med overførsler, tilfredshedsniveau og fejlbehandling. Variabel sygeplejekompetence betyder i denne sammenhæng, at man tilpasser sygeplejen efter patientens behov. 

Metoder: En før- og eftermålingsmetode blev anvendt til at sammenligne effekten af et ændret design i forhold til kliniske og økonomiske parametre. Undersøgelsen tog udgangspunkt i 12 resultatorienterede spørgsmål, hvor udgangsdata blev målt i to år inden flytning af afdelingen, og resultatdata blev målt i tre år efter flytningen, hvorefter data blev analyseret. 

Resultater: Der var signifikante forbedringer i kvalitet og økonomi efter interventionen, herunder en betydelig reduktion af overflytninger og overflytningsrapporter. Antallet af fejlbehandlinger blev reduceret, patienttilfredsheden steg, og udgifterne til sygepleje faldt samtidig med, at der blev frigivet tid til mere direkte patientpleje. I løbet af det første år efter interventionen fandt der personaleudskiftning sted, men det stabiliserede sig de følgende to år. 

Konklusion: Data inden for fem nøgleområder (patientflow og hospitalskapacitet, patienttilfredshed, utilsigtede hændelser, indlæggelsestid og allokering af sygeplejekompetencer) ser ud til at være tilstrækkelige til at teste en lignende omstrukturering i fremtiden, eller til kopiering af modellen inden for en velegnet patientpopulation. 

Af Ingrid Egerod, adjunkt, cand.cur., ph.d.

Sundhedsrelateret livskvalitet hos patienter med pacemaker  

Malm D, Svensson E, Karlsson J-E, Fridlund B. Health-related quality of life in pacemaker patients: a single and multidimensional selfrated health comparison study. Eur J Card Nurs 2003;2:291-302. 

Formålet med undersøgelsen var generelt at beskrive livskvaliteten hos mennesker med pacemaker og at sammenligne patienternes livskvalitet med sociodemografiske data set i lyset af selvvurderet helbred. 

I den svenske spørgeskemaundersøgelse indgik 869 patienter fra 18-98 år, i gennemsnit 76 år. 51 pct. var mænd og 39 pct. var enlige. Der blev benyttet testede instrumenter. 697 patienter besvarede spørgeskemaet. Svarene viste, at patienterne havde en acceptabel helbredsrelateret livskvalitet. Mænd i alderen 65-84 år, der boede med en partner, og havde haft pacemaker i 4-7 år var den gruppe patienter, der angav at opleve den bedste livskvalitet. 

Undersøgelsens forfattere pegede på, at det kan være nødvendigt med specifik rehabilitering til kvinder og ældre enlige, der angiver en dårlig helbredsrelateret livskvalitet i forbindelse med implantering af en pacemaker. 

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

Alkoholbaseret hånddesinfektion - en systematisk litteratur gennemgang  

Picheansathian W. A systematic review on the effectiveness of alcohol-based solutions for hand hygiene. Int J Nurs Pract 2004;10:3-9. 

Formålet med litteraturgennemgangen var at afdække effektiviteten af alkoholbaseret håndhygiejne. 

Undersøgelsen byggede på resultater fra artikler publiceret i perioden 1992 til 2002. Der blev foretaget en systematisk litteratursøgning i databaserne CINAHL, Medline, DARE og Dissertation Abstract International. Søgningen i databaserne blev suppleret med håndsøgning. Undersøgelser blev udvalgt på baggrund af præcise kriterier. Til bedømmelse af undersøgelsernes kvalitet blev der anvendt internationalt anerkendte tjeklister. 

Litteraturgennemgangen viste 58 undersøgelser i perioden, hvoraf 41 var af en sådan kvalitet, at de kunne indgå i litteraturgennemgangen. I alt 26 undersøgelser handlede om alkohols effektivitet over for forskellige typer af mikroorganismer. De øvrige studier beskæftigede sig med, i hvor stor udstrækning personalet fulgte anvisninger på håndhygiejne, hudproblemer og anvendt tid. 

Forfatteren konkluderede, at brug af alkoholbaserede opløsninger til hånddesinfektion var en effektiv metode til at fjerne mikroorganismer. Det giver færre hudproblemer, og der blev anvendt mindre tid end ved almindelig håndvask. Nem adgang til hånddesinfektionsmidler forbedrede personalets håndhygiejne. 

Denne systematiske litteraturgennemgang bidrager med væsentlige informationer om et meget fundamentalt og væsentligt område af patientplejen. 

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

Side 33   

Amerikanske og islandske forældres opfattelse af sundhedstilstanden hos deres mindre børn med kronisk astma  

Svavarsdóttir EK, Rayens MK. American and Icelandic Parent´s Perceptions of the Health Status of their Young Children with Chronic Asthma. J Nurs Scholarsh 2003;35(4):351-8. 

Formål: At identificere faktorer, der har indflydelse på amerikanske og islandske forældres sundhedsopfattelse i familier med små børn med astma. 

Design: Tværsnitsundersøgelse med 76 amerikanske familier og 103 islandske familier. Data blev indsamlet i den midt-vestlige del af USA og i Island fra august 1996 til januar 2000. 

Metode: Forældre i disse to lande, som havde børn på seks år og derunder med kronisk astma, udfyldte spørgeskemaer angående familiens krav, omsorgsbehov, familiens hårdførhed, fornemmelse af sammenhold, og sundhedsopfattelse. Beskrivende statistik, q-test, t-test og multi-regressionsanalyse blev udført. 

Resultater: Amerikanske familier afveg fra islandske i forhold til familiens hårdførhed. I begge lande fandt man varierende opfattelser af omsorgsbehov og sundhedsopfattelser blandt mødre og fædre. Sygdomsgraden og omsorgsbehov påvirkede begge forældre. 

Konklusion: Genopretningsevne-modellen (Resiliency Model of Family Stress, Adjustment, and Adaptation) øgede forståelsen af forældrenes sundhedsopfattelser i de to lande og kan være med til at påvirke forældrenes sundhedsopfattelse i forhold til deres børn med astma i fremtiden. 

Af Ingrid Egerod, adjunkt, cand.cur., ph.d.

Information før gastroskopi 

Thompson K, Melby V, Parahoo K, Ridley T, Humphreys WG. Information provided to patients undergoing gastroscopy procedures. J Clin Nurs 2003;12:899-911. 

Formålet med undersøgelsen var at få beskrevet den information, der gives til patienter, som får foretaget gastroskopi. 

Undersøgelsen blev gennemført blandt patienter og sygeplejersker i Nordirland. De deltagende hospitaler var udvalgt efter tilfældighedsprincippet. Data blev indsamlet fra tre kilder: Patienter, skriftlig patientinformation og sygeplejepersonale. Der var udviklet et spørgeskema til både patienter og sygeplejersker. Der blev udleveret spørgeskemaer til 917 patienter, der fik foretaget gastroskopi for første gang. Spørgeskemaet omfattede proceduren, påvirkning af sanserne i forbindelse med undersøgelsen og tilfredshed med den givne information. 

Patienternes svarprocent var 43,8. Der indgik 82 sygeplejersker i undersøgelsen, hvoraf 75 pct. svarede på et spørgeskema, der fokuserede på sygeplejerskens rolle ved information af patienterne. 

Undersøgelsen viste, at patienterne generelt var tilfredse med den information, de modtog, men undersøgelsen afslørede også, at der på nogle afdelinger var en konflikt om, hvem der var ansvarlig for at informere patienten. 

Undersøgelsen indeholder en række tabeller, hvori det angives, hvilken information patienterne modtager. Disse oplysninger kan anvendes som inspiration ved gennemgang af egne patientinformationer eller som udgangspunkt for en undersøgelse af informationsniveauet hos danske patienter, der får foretaget gastroskopi. 

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

En dobbelt bekymring: Danske bedstefædres oplevelser ved et lille barnebarns kritiske sygdom  

Hall EOC. A double concern: Danish grandfathers´ experiences when a small grandchild is critically ill. Intensive Crit Care Nurs 2004;20(1):14-21. 

Introduktion: Artiklen drejer sig om bedstefædres oplevelser, når et nyfødt eller lille barnebarn bliver kritisk syg. Bedstefædre har sjældent været i fokus i sygeplejeforskningen, selvom forskning i intensiv sygepleje har bevæget sig fra et snævert patientperspektiv til også at omfatte sygepleje til patientens familie. 

Metode: Et bekvemmelighedsudvalg af syv bedstefædre blev inkluderet i undersøgelsen, og hver deltager blev interviewet en enkelt gang. 

Resultater: Ved hjælp af Van Manens fænomenologiske metode trådte essensen af fænomenet frem som en ”dobbelt bekymring.” De overordnede temaer var ”at være far og bedstefar,” og ”at være midt imellem livet og døden.” Seks underordnede temaer tydeliggjorde betydningen af de overordnede temaer. Bedstefædrene oplevede bekymring, både som forældre og som bedsteforældre. I livstruende situationer følte de både frygt og afmagt; de forsøgte at berolige og trøste; de håbede stadig på det bedste; de følte, at de tilhørte inderkredsen, så længe sundhedspersonalet holdt dem underrettet om spædbarnets tilstand. Personalets information og tilstedeværelse havde betydning for bedstefædrenes velvære. 

Konklusion: Resultaterne giver en systematisk og tematisk beskrivelse af danske bedstefædres oplevelser og øger derfor den eksisterende viden om familieperspektivet i forhold til intensiv sygepleje. 

Af Ingrid Egerod, adjunkt, cand.cur., ph.d.