5 faglige minutter: Ondt i moralen

Merete melder sig syg onsdag morgen, og faktisk vidste hendes kollegaer godt, at opringningen ville komme, for i går klagede hun over træthed og hovedpine. Katrine synes godt nok også, det har været en streng dag, og når hun mærker efter, er der både træthed, hovedpine og ømme ben at mærke.

5 faglige minutter skrives på skift af fire sygeplejersker:
	Jette Bagh, sygeplejerske, cand.cur. Uddannet i 1981 på Frederiksberg Hospitals Sygeplejeskole.
	Jørn Ditlev Eriksen, sygeplejerske, forstander på botilbuddet Slotsvænget. Uddannet i 1987 på sygeplejeskolen ved Rigshospitalet.
	Anne Vesterdal, sygeplejerske, Uddannet i 1970 på sygeplejeskolen ved Rigshospitalet
	Birgitte Harild, sygeplejerske, P.t. bosat i Frankrig. Uddannet i 1980 ved Frederiksborg Amts Sygeplejeskole i Hillerød.

Men Katrine er på arbejde om onsdagen, og er faktisk aldrig sygemeldt. 

Hvornår er man for syg til at gå på arbejde? Diskussionen opstår jævnligt på alle arbejdspladser, den foregår bare i det lokale skyllerum. Her har både Lis og Lene en mening om Meretes sygefravær, og hvis de snakker rigtig højt, kan det være, deres leder hører det. For de er godt trætte af det, der opfattes som planlagte sygedage. 

Den ansvarlige leder kører sygefraværssamtaler. Her vendes arbejdsmiljø, udviklingsmuligheder, arbejdsglæde og andre motiverede faktorer, og enkelte ansatte reagerer med angst for den aktive observation eller glæde over fremtiden på grund af nye muligheder. Men det er stadig politisk ukorrekt for lederen at sige: Jeg tror, du har ondt i moralen. 

Moral er en sjov størrelse. Vi arver og tillærer os en adfærd ud fra observationer og erfaringer om straf og belønning. Men den er en mobil størrelse, og den kan flyttes, selv om det er hårdt arbejde. 

Jeg tror ikke en døjt på lægeerklæringer. De dokumenterer kun, at sygeplejersken har været hos læge med et symptom. Og jeg tror bestemt på, at Merete har ondt i hovedet og er træt. Der er bare forskel på opfattelsen af diverse symptomer og frekvensen af nødvendigt fravær, og jeg savner fokus på ansvarligheden for arbejdspladsen og kollegaerne. 

Citat, sygeplejerskeetiske retningslinjer 1.4: ”Sygeplejersken skal bidrage til et godt arbejdsmiljø og støtte kolleger i vanskelige situationer.” 

Vi har her to grupper: Den der vælger at blive hjemme for at se, om symptomerne letter, eller arbejdspladsen ændrer sig, mens de er hjemme, og så de kollegaer der støtter den sygemeldte sygeplejerske ved at forholde sig til problemet, når hun ikke er der. Det rykker ikke meget, vel? 

Kan vi tale om det? Højt og frit - udgangspunktet behøver ikke være i den lokale Merete. 

Lav en case story, og diskuter den på din arbejdsplads, stil de frække spørgsmål: Er det i orden at tage en dag hjemme, når verden eller kroppen kan mærkes, eller kan man godt komme på arbejde på halv kraft? Kan man bestride et fuldtidsjob, hvis man reelt kun er på arbejde på deltid, og hvad sker der, hvis jeg ringer og siger, at jeg kommer - men først om en time, for verden er af lave? 

Find arbejdspladsens kollegiale tolerancetærskel. 

For et jævnligt sygefravær er ikke kun et ledelsesproblem, men belaster hele arbejdspladsen. 

Og skær så helt ind til benet, for det er dér, moralen sidder.