Fokus på håndelaget

Så kom vi af sted til millionbyen Fuzhou på Kinas østkyst, hvor vi i to uger forhåbentlig ville blive præsenteret for noget andet end det, vi var vant til hjemmefra. Vores gruppe bestod af seks sygeplejestuderende fordelt på forskellige semestre i uddannelsen samt sygeplejelærer Gerda Hestbech, H:S Sygeplejerskeuddannelsen.

SARS, fugleinfluenza og vores økonomi gjorde, at vi først på et sent tidspunkt kunne være sikre på, at studierejsen ville blive til noget. Igennem næsten et år havde vi forberedt os til den ved månedlige møder med foredrag, læsning og afklaring på vores fælles forventninger til opholdet. Vi følte os mere end parate.

Gerda Hestbech havde sammen med en gruppe fra H:S Sygeplejerskeuddannelsen allerede fire år tidligere besøgt Fuzhou og skabt de kontakter og aftaler, som gjorde studierejsen mulig. (Se boks.)

Formålet med studierejsen var bl.a. at observere og sammenligne sygeplejen i Kina og at udveksle viden og erfaringer med sygeplejersker og studerende.

Vi havde ikke fået noget program fra vores værter i Kina, så vi vidste ikke særlig meget om, hvad der ventede os ved ankomsten. Vi vidste blot, at vi den første uge skulle i observationspraktik på People´s Hospital of Fujian, tilknyttet University of TCM (Traditional Chinese Medicine - se boks side 36), og den anden uge på Union Hospital, der hørte til FMU, Fujian Medical University.

30 timer efter afgang fra Kastrup landede vi en aften i marts i Fuzhou, hvor vi blev mødt af vores guide og tolk , Mailing.

Mailing er sygeplejerske og uddannet i Finland. Det var overraskende for os at møde en kineser, der havde valgt at tage sin uddannelse så langt væk fra Kina som Finland, men Mailing havde befundet sig godt i Finland under sin uddannelse og fortalte, at hun håbede på at få mulighed for at vende tilbage og tage en masteruddannelse i Skandinavien. Ved vores besøg kom vi i kontakt med flere sygeplejersker, som havde arbejdet i lande som f.eks. Japan, Singapore og Schweiz. Vi delte altså lysten til at lære fra andre og få indblik i, hvordan nye kulturer håndterer sundhed og sygdom med kineserne.

Vakte stor opmærksomhed

Efter en anderledes nattesøvn i en stenhård seng med larmende trafik og en byggeplads lige nedenfor campus, var vi fit

Side 38 

for figth. Vi begyndte vores observationspraktik på People´s Hospital of Fujian, hvor man vægter den traditionelle kinesiske medicin højt.

Vi fik en usædvanlig oplevelse, da vi kom til hospitalet og skulle præsentere os. Vi blev mødt af et udvalg bestående af sygehusets administrativt ledende personer, forskellige afdelings- og oversygeplejersker samt en ansvarlig for fotografering, for alt skulle naturligvis foreviges. 

Fotograferingen af os stoppede langtfra her, men fortsatte hele opholdet igennem, idet vi tydeligt vakte stor opmærksomhed overalt, hvor vi kom. Fuzhou er ingen turistby, og vi så eller mødte da heller ingen vesterlændinge under opholdet. Både på hospitalet og andre steder blev vi modtaget som meget prominente personer. Vi blev behandlet med ydmyghed, respekt og varme, og det fortsatte faktisk hele opholdet igennem. Fantastisk dejligt.

People´s Hospital of Fujian var præget af en uformel atmosfære, og måske netop derfor oplevede vi en hyggelig og rar stemning. Selvom hospitalet er et hospital for traditionel kinesisk medicin, betyder det ikke, at man fravælger den vestlige medicin. Man prøver altid at bruge den behandling, man mener, er den bedste for patienten. Derfor tilbydes patienterne ofte en kombination af de to behandlingsformer.

Hospitalet er dog kendt og højt respekteret for brugen af den traditionelle kinesiske medicin, og derfor vælger flere kinesere i Fuzhou dette hospital, hvis de er syge. Vi blev præsenteret for patienter med forskellige problemer og havde også mulighed for at tale med dem via Mailing, som var en god tolk. Der var bl.a. en patient, som fik akupunktur i ansigtet med henblik på at kurere en parese. En anden patient fik akupunktur mod Parkinsons syge. Umiddelbart syntes behandlingen at hjælpe begge patienter. 

Hele rejsen værd

Et besøg i hospitalets apotek var næsten hele rejsen værd. Det var som at komme hjem til druiden Miraculix fra Asterix.

Side 39 

Der var hundredvis af skuffer med spændende indhold så.som særlige urter, helende sten, tørrede humlebier, svampe, forskellige ting fra havet og en masse andet.

Personalet var omhyggeligt og vejede alt nøje, før de pakkede det sammen i små pakker til de tålmodigt ventende kunder. Indholdet af pakkerne skulle koges i vand, hvorefter selve bouillonen skulle drikkes af patienten. Til de indlagte patienter tilbød hospitalet bryggen færdiglavet og sterilt pakket i små portionsposer.

Et andet forhold, som fascinerede os, var alle de pårørende, som mere eller mindre var en del af den daglige pleje på hospitalet. Der sad ved alle patienter mindst en pårørende, som sørgede for mange ting, bl.a. den personlige hygiejne, mad, massage, lejring og støtte. Havde man ikke en pårørende, så var det muligt at købe sig til en hjælper for ca. 50 kr. i døgnet. Dette var noget, der fik os til at tænke over, hvor stor forskellen er på den kinesiske og danske familietradition. Selvfølgelig kan man ikke bare overføre den kinesiske model til Danmark, det ønsker vi heller ikke, men måske kunne vi bruge noget fra den i Danmark?

Under praktikken på People´s Hospital of Fujian talte vi med mange af de studerende, som fortalte os om sygeplejerskeuddannelsen i Kina, hvor der er to forskellige sygeplejerskeuddannelser, en treårig og en femårig.

En efterspurgt uddannelse

Den femårige er meget efterspurgt af de store hospitaler i byen, og dermed er den korte uddannelse så småt på vej ud. De første fire år af uddannelsen er kun teori, hvor man opnår viden om de forskellige sygeplejeteorier og desuden modtager undervisning i mange af de samme fag som i sygeplejerskeuddannelsen herhjemme. Dog overværede vi en undervisningssituation i et fag, som vi ikke kendte på forhånd, et fag hvor de studerende lærer at gå og stå rigtigt i forskellige situationer, f.eks. under stuegang.

På uddannelsen gør man meget ud af, at de studerende har gode faciliteter, og man har således bygget flere meget autentiske demonstrationsstuer, hvor de studerende kan opøve forskellige praktiske færdigheder. Vi var meget misundelige! Det sidste år har de kinesiske studerende fire korte praktikker af hver fire ugers varighed, hvor de studerende kommer rundt på flere forskellige afdelinger på hospitalet. Hver periode afsluttes

Side 40 

med en eksamen, som skal bestås. Eventuelt kan man få en ekstra chance, men dumper man denne gang, så er det ud.

De kinesiske studerende er forståeligt nok stressede. Det skyldes nok også, at man i Kina betaler ca. 50.000 kr. for en uddannelse som sygeplejerske. Det er de studerendes forældre, der betaler den for kineserne anseelige sum, og derfor er det også helt uhørt at springe fra eller påbegynde en ny uddannelse bagefter.

Siden 2001 har man på sygeplejerskeuddannelsen i Kina tilladt mandlige studerende, men ifølge lærerne har patienterne ikke taget imod de mandlige studerende med ubetinget åbne arme. De føler sig lidt utrygge, og det gør de mandlige studerende vist også.

Mødet med de kinesiske sygeplejestuderende var meget interessant. Vi var som magneter, og de var helt elektriske. En gang imellem føltes det næsten som om, vi blev overfaldet af dem. I hvert fald med spørgsmål, som man ikke altid nåede at besvare, før der kom et nyt.

Den anden uge begyndte som den første med et præsentationsmøde, hvor man stillede op med hele staben af ansvarlige personer for Union Hospital. Her mærkede vi en noget anderledes og anspændt atmosfære, som vi dog senere fik en forklaring på. De havde simpelthen været meget nervøse for at modtage os og havde troet, at vi nordboere ville være meget stive i det.

Den fordom fik vi hurtigt modbevist, og ligesom vores første uge blev denne uge også beriget med mange nye synsvinkler og gode oplevelser og samtaler.

Frit valg på kinesisk

I Kina vælger patienten selv, hvilken læge og hvilket sygehus han/hun vil behandles på. Selvfølgelig med forbehold, idet plejen skal betales, så her spiller patientens økonomi en stor rolle.

Et besøg på hospitalet i Kina kan foregå på følgende måde: Patienten møder op i hospitalets store hal, som kunne minde om en stor banegård i Danmark.

Her kigger patienten på en stor tavle, hvor man finder navnene på de læger, der er på vagt. Patienten vælger selv, hvilken læge han/hun vil besøge. Derefter skal besøget betales, og en journal købes. Hvis patienten skal indlægges, bliver det kontrolleret, at der er dækning for behandlingen på patientens såkaldte hospitalskonto.

Er man ansat i staten, har man automatisk en sygeforsikring, der dækker ca. 70 pct. af udgifterne. Alle andre må selv købe sig til en sygeforsikring.

Indlæggelsen kan man tilbringe på en almindelig stue med 4-6 senge eller på en finere hotellignende stue med 1-2 senge. Prisen varierer fra 10-100 kroner om dagen.

En helt speciel ordning gælder for dem, der har lavet et godt ”revolutionary work” for staten før 1949. Disse VIP-patienter får fri pleje af en høj standard på en dertil indrettet VIP-afdeling. Den gode pleje dér har medført, at nogle patienter har valgt at flytte ind på afdelingen.

I Kina oplevede vi både ligheder og forskelle i plejen af patienter i forhold til herhjemme. Grundlæggende kan man sige, at sygeplejerskernes dagligdag og rutiner ligner vores med stort set de samme opgaver. Men sygeplejerskerne brugte næsten aldrig handsker, og de vaskede sjældent deres hænder. Blodprøver, skift af forbindinger, injektioner; vi så ikke skyggen af en handske.Vi oplevede også kirurgen, som - stadig iført det blodige forklæde - informerede de pårørende om operationens forløb, og overlægen, der uden videre og for øjnene af os spyttede på hospitalsgulvet, og det gjorde patienterne og de pårørende også.

Vi så, hvordan sygeplejerskerne bandt bevidstløse patienter fast til sengen. De kunne miste deres job, hvis patienten kom til at ekstubere sig selv eller gøre anden skade.

Der var heller ikke noget, der hed privatliv for patienterne, som uden forhæng eller skærm f.eks. måtte sidde på bækken på en sekssengs stue.

På afdelingerne hang der på væggen en stor tavle med alle patienternes fulde navn og deres diagnose til alles orientering. Vi fik at vide, at tavlen tjente det praktiske formål, at de pårørende kunne gå fra afdeling til afdeling og hurtigt finde ud af, om deres kære lå der.

Sygeplejen i Kina har umiddelbart mere fokus på håndelaget, og man ser i større grad end i Danmark sygepleje som et håndværk. De sygeplejersker, vi mødte, gik meget op i, om man kunne lægge et venflon, og om temperatur, puls og blodtryk blev taget på de rigtige tidspunkter og ført korrekt ind i journalen med de rigtige farver. Til tider følte man, at kommunikationen med patienten trådte lidt i baggrunden til fordel for alt dette. Dog var det også en fryd at opleve en så stor punktlighed.

Sygepleje i internationalt perspektiv

De 14 dage i Fuzhou gik hurtigt, og før vi vidste af det, var vi på vej hjem til Danmark, godt trætte og mættede af oplevelser og indtryk.

Vi mener, at vi kan bruge studierejsen på mange måder i vores fremtidige arbejde som sygeplejersker.

Vi har oplevet, hvordan sygepleje udføres i en fremmed kultur, og med den erfaring, vi allerede har erhvervet inden for faget, har vi været i stand til at sætte sygeplejen i et internationalt perspektiv.

Vi er blevet klar over, at sygeplejen i Kina ikke er så forskellig fra sygeplejen i Danmark, og at sygeplejersker på tværs af grænser arbejder ud fra de samme principper og teorier. Det medfører et fællesskab, som vi hurtigt mærkede. Et fællesskab som sygeplejersker på mange måder kan drage nytte af.

Artiklens seks forfattere er alle studerende på H:S Sygeplejerskeuddannelsen.

 Læs mere om studieturen til Kina: Gammel medicin i nye æsker