Gammel medicin i nye æsker

Apoteket for traditionel kinesisk medicin på Beijing Hospital. De ansatte modtager en recept, som angiver 5-15 ingredienser, oftest fra planteriget. Disse ingredienser fremtages fra skufferne, afvejes og pakkes. Patienten skal hjemme koge medcinen og indtage den som te et passende antal gange om dagen. Foto Camilla Wagner Pedersen

En lille notits i et novembernummer af Sygeplejersken sidste år fortalte om en studietur for sygeplejersker. Turen skulle gå til Beijing i uge 7 i år.

Vi meldte os til, og da vi mødtes i Kastrup, var vi 31, heraf 4 svenskere fra Stockholm, idet turen også havde været omtalt på den svenske sygeplejerskeorganisations hjemmeside.

Vi fik en række fantastiske oplevelser i den uge, vi tilbragte i den kinesiske hovedstad. Beijing har 13 millioner indbyggere, og der er storslåede byfornyelsesarbejder i gang overalt - metrobyggeri, motorveje, bolig- og kontorejendomme, shoppingcentre, sportsanlæg til den kommende olympiade i 2008 etc.

Byen virker meget ren og velordnet. Og så er der en lang række af verdenskendte turistattraktioner: Den Forbudte By, Den Himmelske Freds Plads, Himlens Tempel, Sommerpaladset, Minggravene og Den Kinesiske Mur. Alt dette og mere til kunne vi nå på de få dage, vi havde til rådighed. Men i denne artikel vil vi fokusere på de faglige indslag i rejsen.

Både vestlig og traditionel behandling

Beijing Hospital er opført i 1905 og ligger sydøst for Den Himmelske Freds Plads. I 1950 besøgte Mao sygehuset, hvilket markeres af en plakette med hans signatur, og siden har alle de store politiske ledere i Kina aflagt høflighedsbesøg på hospitalet.

Sygehuset er et moderne sygehus på universitetsniveau, som har de fleste specialer med undtagelse af pædiatri. Man har en speciel afdeling for de ældre politiske ledere - her er der lukket for almenheden og en speciel modtagelse for

Der er ca. 10.000 indlæggelser årligt, ca. 7.000 operationer årligt og ca. 2.800 ambulante besøg pr. dag. Sygehuset er aktivt i undervisning og forskning og specialiserer sig i geriatriske problemstillinger.

Chief of Nursing Department, mrs. Sun Hung, og senior nurse, mrs. Wang Xuelian, tog imod os og gav en introduktion til sygehusets virksomhed. Sygehuset har 950 senge og en stab på 2.400 personer, heraf ca. 500 læger og 800 sygeplejersker. På lønningslisten er også 800 pensionerede medarbejdere. 10 pct. af lægerne arbejder med traditionel kinesisk medicin, ”Traditional chinese medicin,” (TCM, se boks side 36).

Arbejdstiden for sygeplejersker og læger er otte timer dagligt fem dage om ugen. Der er ingen deltidsansatte, barselsorloven er på fire måneder, og 99 pct. af sygeplejerskerne er kvinder. Kun på operationsgangen er der mandlige sygeplejersker.

Sygeplejerskers startløn er 1.000-2.000 yuan om måneden og et tilsvarende beløb i bonus og ekstra aflønning for vagtarbejde. 1 yuan er ca. 0,70 kr. Læger på samme alderstrin tjener ca. 20 pct. mere. Slutlønnen for basissygeplejersker er omkring 4.000 yuan månedligt.

Sygeplejerskerne pensioneres ved 55 årsalderen, mens mandlige

Side 35 

medarbejdere først pensioneres, når de fylder 60 år. Vi så, at man havde et ”Department of Nursing Quality Control.” Fire af sygehusets ledende sygeplejersker har en masters degree, og mrs. Sun Hung har en doktorgrad. Vi fik oplyst, at der ikke er mangel på sygeplejersker i storbyerne, men på landsplan er der behov for flere læger og sygeplejersker.

Vi gik en rundtur gennem en del af sygehuset - sengeafdelingerne kunne næsten ligne dem, vi kender hjemmefra. Et enkeltværelse koster 400 yuan pr. døgn, mens en seng i et tre-sengsværelse koster 20 yuan. I Kina må man nemlig betale for ydelser i sundhedssektoren.

På koronarafdelingen var der moderne monitoreringsudstyr, og i øvrigt var afdelingerne festligt dekoreret i anledning af det kinesiske nytår, der nu har bragt os ind i abens år.

Vi fik alle udleveret en fin brochure med beskrivelse af sygehuset, og her kunne vi glæde os over, at sygeplejegruppen blev fremhævet på flere af siderne på lige fod med lægerne, udenlandske gæster og højtstående politiske ledere, der har besøgt sygehuset.

Vores danske rejseleder - overlæge Martin Smedebøl - kunne fortælle, at han tidligere har besøgt Beijing Hospital og da truffet sygehusets vicepræsident, professor Luan Wen-Min, som viste sig at kunne tale dansk, da han havde arbejdet et par år på kæbekirurgisk afdeling i Århus.

Vi afsluttede besøget på Beijing Hospital i sygehusapoteket. I den vestlige afdeling fandt vi danske præparater som Cipramil fra Lundbeck og et peroralt antidiabetikum fra Novo. I afdelingen for TCM arbejdede en halv snes medarbejdere med at fremstille urtemedicin. Efter lægens recept blev der blandet 10-15 forskellige ingredienser fortrinsvis fra planteriget, og der blev fremstillet syv pakker til en uges behandling. Denne urtemedicin skal patienten selv koge til en te. Vores generelle indtryk af Beijing sygehus var godt, idet det meget ligner et dansk universitetssygehus. Men det er fremmedartet at se TCM indarbejdet i behandlingstilbuddene på lige fod med vestlig medicin.

Kun traditional kinesisk behandling

Vi besøgte nogle af Beijings hutong´er i cykelrickshaw - hutong er betegnelsen for de snævre gyder i de gamle boligkvarterer. Nær det gamle klokketårn nord for centrum skulle vi besøge et sygehus, som udelukkende betjente sig af TCM. En plakette på et af de nærliggende huse markerede, at her havde formand Mao boet i sin studietid.

Ved indgangen til sygehuset fik vi alle målt temperaturen med et elektrisk apparat, som blev rettet mod vores pander. Man er stadig nervøs for SARS og asiatisk fugleinfluenza. Dr. Zhang Lixin modtog os og viste rundt i ambulatoriebygningen, som kun er 10 år gammel. På væggene hænger billeder af berømte afdøde og nulevende læger, som stolt vises frem.

Vi fik demonstreret behandlingsmetoderne i TCM - akupunktur, massage, kopsætning og urtemedicin. En prisliste på væggen viste, at behandlingerne kostede ca. 30-100 yuan. Traditionelt diagnosticerer man i TCM med en vurdering af tungens udseende og af pulsens kvalitet, men på sygehuset råder man også over moderne udstyr som ultralyd og CT-skanner.

Nogle af sygehusets specialiteter er behandling af mandlig infertilitet og nekrose af lårbenshovedet - her har sygehusets læger udviklet urtemedicin, som angives at være virksomt i 90 pct. af tilfældende!

I kælderen så vi, hvorledes man kogte urtemedicin i store gryder og fyldte det på små flasker. Sygehuset har 200 senge og er

Side 36 

lokalsygehus for områdets beboere. Men der er også brandsårsafdeling, hvor vestlig medicin kombineres med TCM.

Vi fik udleveret en brochure om sygehusets virksomhed - der er tilknyttet ca. 30 læger hvoraf nogle er nationalt kendte TCM-læger. I øvrigt er der ca. 230 medarbejdere. Sygehuset fremhæver også, at man er aktive inden for forskning og undervisning - også af udenlandske studerende. Det var spændende at opleve alternativ medicin i brug inden for det etablerede medicinske system, men vores korte besøg gør det ikke muligt at få en sikker forståelse af effekten.

Organisation skal fremme fagligheden

Høflighed er et vigtigt karaktertræk for kineserne, og vi blev modtaget med stor høflighed af vores kinesiske kolleger, som stillede op med Chinese Nursing Associations (CNA) præsident mrs. Huang Renjian, generalsekretær mrs. Zhang Huixia og vicepræsident mrs. Liu Huaping. Foreningen er stiftet i 1909 og har nu 390.000 medlemmer. Der er 1.240.000 sygeplejersker i Kina, og 700 af dem er meget veluddannede på professorniveau. De har en høj social status. Vicepræsidenten har selv en doktorgrad efter seks års studier i USA.

Der er valg til CNA hvert fjerde år, og organisationen er opbygget med råd og arbejdsgrupper, der varetager det daglige arbejde. Hovedopgaverne er at styrke sygeplejerskernes uddannelsesniveau, udgive bøger, tidsskrifter og andet undervisningsmateriale, stimulere forskning og tilbyde konsulenthjælp til forskningsprojekter, fremme ny teknologi, afholde møder og kongresser, opmuntre medlemmer til at påtage sig vigtige politiske rådgivningsopgaver lokalt og nationalt, rådgive politiske myndigheder vedrørende sundhedsforhold, arbejde for medlemmernes interesser og fremme internationale kontakter og samarbejde.

Organisationen udgiver bl.a. Chinese Journal of Nursing og afholder regelmæssigt kongresser - f.eks. Congress of International Nursing, som blev holdt i Wuhan i foråret. Vores værter kendte ikke til nogen udvekslingsarrangementer mellem Skandinavien og Kina, men Finland har et tre-måneders udvekslingsprogram for sygeplejersker med Peking Union Medical College. CNA har mest udveksling med USA, Canada, Australien, England, Japan og de sydøstasiatiske lande.

Man ser mange vestlige forbilleder i udviklingen af sygeplejen. Der er i Kina et pointsystem for sygeplejersker, således at man årligt skal samle 25 points for at vedligeholde sin uddannelse. Point kan opnås ved kursusdeltagelse, artikelskrivning m.m.

Vores værter mente, at etbarnspolitikken i Kina er problematisk, fordi mange unge mennesker er blevet overforkælede under opvæksten, og derfor har svært ved at finde sig tilrette i et serviceerhverv som sygeplejerske.

Det var også tydeligt, at CNA ser det som meget vigtig at styrke sygeplejerskernes uddannelsesniveau og dermed fagets status. Der er nu i Kina omkring 20 universiteter med den 5-årige sygeplejerskeuddannelse på bachelorniveau, fem universiteter tilbyder sygeplejestudier på master-niveau, og Sun Yat-Sen University of Medical Sciences er ved at opstarte ph.d.-studier for sygeplejersker.

Afslutningsvis fik vi udleveret CNAs emblem med en profil af en sygeplejerske og et lys. Og vi overbragte vores gaver og et eksemplar af Sygeplejersken, hvor vi uheldigvis havde fået det eksemplar med, der handlede om inkontinens og havde en forside med billede af en kvindes underkrop iført ble og nylonstrømper - men det blev overrakt med en undskyldning og modtaget med megen munterhed.

Et stort land

Lægger man befolkningstallene i USA, Rusland, Europa og Japan sammen, når man end ikke op på indbyggertallet i Kina, som er på 1,28 mia. mennesker.

I Beijing findes masser af store sygehuse både af vestlig type og af TCM-type. 75 pct. af kineserne bor på landet, og kvaliteten af sygehuse, medicinske tilbud, sygeplejerskeuddannelse etc. falder, jo længere man kommer fra storbyerne. Vi har kun kunnet få et lille indblik i Kinas sundhedssektor. Vores guide, overlæge Martin Smedebøl, informerede os lidt mere og gav os en fotokopi af en artikel på dansk (1). På internettet har vi fundet yderligere informationer (2-5), og også Sygeplejersken har tidligere haft en interessant artikel om sundhedsforhold i Kina (6).

Vi føler, at vi fik meget udbytte af vores korte besøg i Beijing og kan kun opfordre vores kolleger til at besøge Kina.

Dorte Lund er ansat på medicinsk afdeling, og Lisbeth Jensen er ansat på kirurgisk ambulatorium, begge på Kalundborg Sygehus.

Traditionel kinesisk medicin

Traditionel kinesisk medicin (TCM) bygger på en holistisk filosofisk tankegang og en tusindårig tradition. I ”Den Gule Kejsers Lærebog” fra omkring 200 f. Kr. beskrives et bredt spektrum af sygdomme og gives sundhedsfremmende råd om levevis, øvelser og diæt. F.eks. angives, at galdeblæreproblemer kan skyldes utilfredsstillede ambitioner og undertrykt vrede.

I 1950´erne var der i Kina frygt for, at den traditionelle kinesiske medicin ville blive tromlet ned af moderne vestlig medicin. Fra politisk hold blev det bestemt, at moderne og traditionel medicin skulle sidestilles bl.a. af cost-benefit hensyn og for at sikre en vis form for selvforsyning på sundhedsområdet.

Alle læger i Kina uddannes indenfor TCM, og alle sygehuse har afdelinger for TCM. Behandlingsmetoderne i TCM er akupunktur, akupressure, massage, kiropraktik, kopsætning (frembringelse af sugemærker på huden ved at påsætte glaskupler med undertryk), bevægeøvelser, urtepræparater, diæter og moxibustion (akupunktur, hvor nålen er forsynet med brændbart materiale, som ulmer under behandlingen).

Læs mere om studieturen til Kina: Fokus på håndelaget

Litteratur

1. Smedebøl M. Sundhedsforhold i Kina. Bibliotek for Læger 2000; 192:130-51.
2. Douglas J. Impressions of nursing in China. J Transcult Nurs 1994;6(1):26-8.
3. Xu Y, Xu Z, Zhang J. The nursing education system in the People´s Republic of China: evolution, structure and reform. International Nursing Revue 2000;(47):207-17.
4. Chan S. Development of basic nursing education in China and Hong Kong. J Adv Nurs 1999;29(6):1300-7.
5. ShuZhen L. Today´s nursing education in the People´s Republic of China. J Nurs Educ 2001;40(5):217-21.
6. Fasting U. Rejsebrev fra Kina. Sygeplejersken 1998;(23):18-23.