Sygeplejersken
Mobning gør arbejdspladsen inkompetent
Forebyggelse. Sygefraværet er højere, og der sker flere fejl på arbejdspladser, hvor der forekommer mobning. Der er store menneskelige og økonomiske gevinster at hente ved at forebygge konflikter og lære at håndtere dem, inden de eskalerer.
Sygeplejersken 2004 nr. 26, s. 12
Af:
Susanne Bloch Kjeldsen, journalist
Som mobbeoffer risikerer man at miste både arbejde, netværk, status, socialt sikkerhedsnet og det gode helbred. Der er både menneskelige og økonomiske gevinster forbundet med at gøre noget ved arbejdsmiljøet. Eva Gemzøe Mikkelsen kan henvise til flere undersøgelser, som peger på, at sygefraværet er særligt højt i organisationer, hvor der forekommer mobning.
”Sygefraværet er højere, og motivationen og engagementet hos medarbejderne er mindre. Man ser ofte, at hele organisationens energi bliver bundet i konflikten. Det er ikke kun den mobbede, der lider af stress, det gælder også de kolleger, der er vidner til mobningen. I første omgang reagerer den mobbede ved at forsøge at løse sine arbejdsopgaver så godt som muligt, men det kan ende med langtidssygdom.
”... en situation hvor en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid udsætter en anden person for handlinger, som denne opfatter som sårende eller nedværdigende. Godsindede drillerier mellem venner eller enkeltstående konflikter mellem ligeværdige parter er ikke mobning. Handlinger bliver først til mobning, når personen, de rettes imod, ikke magter at forsvare sig mod dem.”
Kilde: Eva Gemzøe Mikkelsen.
Hele organisationen risikerer at blive inkompetent, når de mobbede og vidnerne til mobningen af frygt eller trods vælger at holde mund, selv når det gælder meget væsentlige forhold. Resultatet kan være, at der sker flere fejl. Eva Gemzøe Mikkelsen nævner et skræmmeeksempel på, hvad mobning i værste fald kan betyde.
”Et eksempel fra en amerikansk undersøgelse gik ud på, at en gruppe sygeplejersker blev mobbet af en læge, som var stærkt chikanerende. Lægens patienter blev ikke behandlet så godt som andre patienter, fordi sygeplejerskerne ville undgå at have for meget med lægen at gøre. Hvis sygeplejerskerne kunne observere, at behandlingen ikke virkede, så valgte de at tie efter devisen ”vi skal ikke have noget klinket. ” Yderste konsekvens kunne være, at patienten risikerede at dø,” siger Eva Gemzøe Mikkelsen.
Psykologhjælp til ofrene
Psykologhjælp kan have en afgørende effekt på, om et offer kommer ovenpå igen og bliver i stand til at vende tilbage til faget eller på arbejdsmarkedet i det hele taget. Det viser en undersøgelse, Eva Gemzøe Mikkelsen har lavet blandt 45 mobbede HK´ere.
”Jeg har for nogle år siden lavet en undersøgelse af 10 dybt traumatiserede mobbeofre, fire afdelingssygeplejersker og seks HK´ere. Den viste, at alle HK´ere fik rigtig god hjælp af deres fagforening, mens det kun gjaldt én sygeplejerske. 10 timers psykologhjælp kan virkelig gøre en forskel, og så dyrt er det jo ikke i forhold til, hvad det koster, at medlemmet forsvinder ud af faget og fagforeningen.”
Spørgsmål: Anerkender DSR, at mobning kan være en arbejdsskade?
Connie Kruckow:
”Mobning er et alvorligt problem. Det kan betyde, at man både mister job, selvrespekt og helbred. I bund og grund er mobning udtryk for, at hele arbejdspladsen har et problem med arbejdsmiljøet. I DSR mener vi, at mobning skal anmeldes til Arbejdstilsynet, og at sikkerhedsorganisationen har et ansvar for at løse problemet.”
Fakta
Ved mobning bør der foretages anmeldelse til Arbejdstilsynet og medlemmet henvises til at søge problemet løst i sikkerhedsorganisationen, eventuelt med støtte fra amtskredsen.
DSR støtter også anmeldelse til Arbejdsskadeforsikringen, idet medlemmet gøres opmærksom på, at anerkendelse ikke for nuværende kan forventes.
Spørgsmål: Arbejder DSR målrettet på at få psykiske lidelser, herunder eftervirkninger af mobning, på listen over anerkendte arbejdsskader?
Connie Kruckow:
”DSR arbejder for at den anerkendelsespraksis, der er for psykiske erhvervssygdomme, bliver udvidet. Det gør vi gennem FTF, der har en plads i Erhvervssygdomsudvalget.”
Fakta:
Via FTF er DSR repræsenteret i Erhvervssygdomsudvalget, der hvert andet år reviderer Erhvervssygdomslisten (en positivliste over de sygdomme, der kan anerkendes som erhvervssygdomme forudsat, at man har været udsat for en relevant belastende påvirkning).
I udvalget er man netop blevet enige om, at den psykiske lidelse "posttraumatisk belastningsreaktion" optages på listen fra 1.januar 2005.
Den relevante belastning for anerkendelse skal være en "traumatisk begivenhed eller situationer af kortere eller længere varighed af en exceptionel truende eller katastrofeagtig natur". Her tænkes på krigslignende situationer, gentagne røverier eller gentagne episoder med vold og trusler.
Det følger heraf, at psykiske følger af mobning eller anden langvarig negativ stressbelastning ikke er omfattet af erhvervssygdomslisten.
FTF arbejder sammen med LO’s repræsentanter i udvalget om at få udvidet anerkendelsespraksis for psykiske erhvervssygdomme. Udvalget afholder i oktober måned 2004 en temadag, hvor udvalget orienteres om den aktuelle status for viden om årsagssammenhænge mellem arbejdsbelastninger og psykiske lidelser, herunder følger efter stress, mobning og chikane.
Aktuelt er der ikke tilstrækkelig videnskabelig dokumentation for årsagssammenhæng mellem mobning og psykiske lidelser. DSR er bekendt med, at der rundt om i verden er forskningsprojekter i gang med henblik at afklare denne sammenhæng, men på nuværende tidspunkt foreligger der ikke forskningsresultater.
Psykiske lidelser kan som en undtagelse alligevel anerkendes som erhvervsbetingede, selv om de ikke er optaget på Erhvervssygdomslisten. Erhvervssygdomsudvalget kan nemlig efter en konkret vurdering i den enkelte sag skønne, at arbejdsbelastningerne har været særligt belastende.
Der kan ske anerkendelse i sager, hvor f.eks. en sygeplejerske er blevet negativt udhængt i pressen i forbindelse med en patientklagesag. Der er her tale om nogle ekstreme situationer, som i bund og grund handler om offentlig mobning. Sygdomsmæssigt kunne der f.eks. være tale om efterfølgende depression.
Spørgsmål: Når nu mobning ikke anerkendes som arbejdsskade, hvad gør DSR for de sygeplejersker, der er alvorligt påvirket af mobning, og som ikke længere kan arbejde?
Connie Kruckow:
”DSR har – både centralt og lokalt – en række forskellige initiativer, der retter sig mod det psykiske arbejdsmiljø på sygeplejerskernes arbejdspladser. I nogle amtskredse er der f.eks. etableret netværk og selvhjælpsgrupper. Socialrådgiverne i A-kassen spiller en stor rolle. Vi sætter mobning på dagsordenen på konferencer og i samarbejdet med arbejdsgiverne. Og vi informerer løbende om bl.a. Arbejdstilsynets redskaber mod mobning til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter og lederne.”
Fakta
Lokalt understøtter en række amtskredse etableringen af netværk og selvhjælpsgrupper for sygeplejersker (angst i arbejdet, belastning i arbejdet mv.), ligesom vi foretager en løbende indsamling af sager vedrørende f.eks. stress, udbrændthed, konflikter med ledelsen og arbejdspres. I nogle selvhjælpsgrupper er der tilknyttet psykologer.
I konkrete tilfælde, hvor der er spørgsmål om et medlems fremtidige tilknytning til arbejdspladsen/arbejdsmarkedet, henviser vi medlemmet til socialrådgiverne i Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse.
Vi har sat fokus på psykisk arbejdsmiljø (f.eks. sladder og bagtalelse) i arbejdsmiljøundersøgelsen ”Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Helbred og Trivsel”.
Vi har ved flere lejligheder sat mobbeproblematikken på dagsordenen over for vores ledere og sikkerhedsrepræsentanter på arbejdsmiljømesserne. F.eks. havde vi på arbejdsmiljømessen i Odense 2001 en workshop med overskriften "Mobning på jobbet - Hvad er det, og hvad kan vi gøre ved det".
På fælleskonferencen i november 2004 har vi fællestillidsrepræsentant Kristina Robins og personalechef Laila Hjort Lind på en workshop med overskriften " Mobning - hvad har vi gjort ved det på Bispebjerg?" .
Vi har videreformidlet Arbejdstilsynets vejledning om mobning og seksuel chikane i bl.a. vores nyhedsbreve: ArbejdsmiljøInfo, LederInfo og DSR-Orientering. Vejledningen definerer mobning og beskriver, hvilke alvorlige konsekvenser mobning kan have for den enkelte: Hovedpine, kvalme, ængstelse, uro, kortåndethed, hukommelsesbesvær, irritabilitet, passivitet, sygefravær, opsigelser og meget mere. Arbejdstilsynet kommer derudover med diverse løsningsmuligheder.
Vi sætter mobningspolitik på dagsordenen, f.eks. på arbejdsmiljøkonferencer. Det er ofte svært for den mobbede selv at tackle problemet ved eksempelvis at søge støtte og opbakning hos kolleger/ledelse, sige fra over for mobberen eller i sidste ende sige op. Det er derfor vigtigt, at ledelserne på arbejdspladserne tager problematikken op og sørger for i samarbejde med de ansatte at definere, hvad mobning er, og derefter at få udarbejdet en mobningspolitik. En mobningspolitik omhandler bl.a. definitionen af mobning (hvad vil vi tolerere), udpegning og uddannelse af specielle kontaktpersoner, som de mobbede kan gå til og få hjælp, samt hvordan man kan forebygge mobning på arbejdspladsen.
I BAR-SOSU har vi et tæt samarbejde med arbejdsgiverne og andre faglige organisationer om psykisk arbejdsmiljø, f.eks. i projekt ”Et sundt arbejdsliv”. Der er bl.a. udarbejdet en hjemmeside om psykosocialt arbejdsmiljø.
Tilbyder DSR at betale psykologhjælp – kunne man forestille sig at bruge midler fra Hjælpefonden?
Connie Kruckow:
”Vores medlemmer kan søge Hjælpefonden om økonomisk støtte til at få betalt psykologhjælp. Det gælder selvfølgelig også medlemmer, der har været udsat for mobning.”