Sygeplejersken
Privatisering skal hindre flugt fra faget
Forandringsparate. Lave lønninger og ringe mulighed for at udnytte uddannelsen på jobbet er nogle af begrundelserne for, at hver femte hollandske sygeplejerske har forladt sundhedssektoren. Også på andre områder føler sygeplejerskerne sig pressede, men en sundhedsreform kan give helt nye muligheder.
Sygeplejersken 2004 nr. 26, s. 16-17
Af:
Claus Leick, journalist
Formand for den hollandske sygeplejerskeorganisation NU´1, Ria von Bönninghausen, forestiller sig, at de hollandske sygeplejersker på baggrund af en kommende sundhedsreform får en ny og bedre mulighed for at sælge sig som attraktiv arbejdskraft. Foto: Claus Leick, journalist
Manglen på sygeplejersker i Holland bliver først et rigtigt problem i løbet af de næste fem år.
Men så kan det også gå alvorligt galt, hvis ikke flere kan lokkes tilbage faget, vurderer Ria von Bönninghausen, formand for den hollandske sygeplejerskeforening NU´1.
I flere år har sundhedssektoren haft svært ved at holde på sygeplejerskerne, fordi mange foretrækker at bruge deres uddannelse i andre jobsammenhænge.´
”Mange sygeplejersker føler, at de ikke får mulighed for at udnytte deres uddannelse i tilstrækkelig grad i de offentlige stillinger som sygeplejersker. Både i forhold til deres faglige viden og i forhold til at kommunikere og informere patienterne. Desuden er lønnen ofte for dårlig,” siger formanden og opregner konsekvensen:
”Mere end 80.000 sygeplejersker har forladt faget siden slutningen af 90´erne.”
Med omkring 400.000 hollandske sygeplejersker betyder det, at omkring hver femte i løbet af få år har søgt væk fra faget. De har i stedet fundet job i medicinalindustrien, har valgt at videreuddanne sig eller har søgt job inden for helt andre fagområder.
Ria von Bönninghausen beklager denne udvikling, fordi de hollandske sygeplejersker kan meget mere, end de bliver brugt til i den offentlige sundhedssektor. De bruger kun halvdelen af den faglige viden, som de har tilegnet sig under uddannelsen, viser undersøgelser, som NU´1 har lavet.
Formanden må også konstatere, at en slutløn på ca. 18.500 kroner om måneden er for lav. Det er en del under, hvad en hollandsk folkeskolelærer får. At op imod 80 pct. af de hollandske sygeplejersker arbejder på deltid, gør ikke problemet mindre med de mange, som flygter fra faget.
”Lige nu er der tilstrækkeligt med sygeplejersker, men om få år får vi store problemer, når andelen af ældre vokser,” konstaterer Ria von Bönninghausen, der som fagforeningsformand også må kæmpe for medlemstallet.
I Holland er kun ca. 10 procent af sygeplejerskerne fagligt organiserede.
Håber på egen praksis
En forestående reform af det hollandske sundhedsvæsen kan dog være nøglen til at lokke sygeplejerskerne tilbage til deres fag, håber Ria von Bönninghausen. Reformen har været undervejs længe og handler om undgå en eksplosion i de offentlige sundhedsudgifter i løbet af få år, når antallet af ældre borgere vil stige markant.
Ideen er, at alle borgere - i stedet for ubegrænset adgang til sundhedsydelserne - får tilbudt en basispakke eller et basisbeløb. Altså reelt en sum penge, som de så kan købe ind for i ældreplejen, på sygehusene og hos de private sundhedsudbydere. Modellen er endnu ikke færdigudviklet, men principperne er beskrevet.
Ria von Bönninghausen forestiller sig, at de hollandske sygeplejersker med det nye system får en ny og bedre mulighed for at sælge sig som attraktiv arbejdskraft.
Side 17
På samme måde, som de hollandske speciallæger i dag har deres private praksis på sygehusene og herfra sælger ud til private og til sygehusene, håber Ria von Bönninghausen, at sygeplejerskerne tilsvarende kan blive selvstændige sundhedsudbydere - til fordel for deres faglige status, lønnen og patienterne.
”Oplægget til en sundhedsreform vil give sygeplejerskerne mulighed for at have selvstændige klinikker, både på sygehusene og i lokalsamfundene. Det vil give nogle helt nye muligheder og løfte sygeplejefaget,” forudser Ria von Bönninghausen.
Dels vil sygeplejerskerne få mulighed for selv at prissætte deres faglighed, når sygehusene, kommunerne og borgerne skal betale for en ydelse, dels kan sygeplejerskerne på et tidspunkt komme til at overtage den rolle, som de praktiserende læger har i dag i lokalsamfundene.
”De hollandske sygeplejersker har allerede fået overdraget en del af det ansvar, som lægerne tidligere havde monopol på. Fortsætter denne udvikling - og det tror jeg - vil sygeplejerskerne fra deres private klinikker i de mindre byer fremover både kunne vejlede, pleje og behandle og dermed delvis erstatte familielægen,” fortæller Ria von Bönninghausen.
Frygter ikke import
Det er imidlertid ikke alle hollandske sygeplejersker, der er så optimistiske som Ria von Bönninghausen, og tror, at en sundhedsreform vil gavne de hollandske sygeplejersker.
Mange frygter, at sundhedsmyndighederne vil forsøge at importere sygeplejersker fra andre lande med et lavere lønniveau for på den måde at reducere de hollandske sundhedsudgifter.
Ria von Bönninghausen har derfor bl.a. været på besøg i Polen for se på det mulige problem for de hollandske sygeplejersker. Hun tror dog ikke, der er nogen alvorlig risiko for, at billig udenlandsk arbejdskraft kommer til at stjæle de hollandske job.
s”Både det hollandske sprog og kulturen gør det meget svært at erstatte de hollandske sygeplejersker med udlændinge. Desuden er uddannelsesniveauet andre steder ikke så højt som i Holland. Det hollandske sundhedsvæsen forventer, at en sygeplejerske skal kunne diskutere med lægerne på bachelorniveau,” siger hun.