Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Resuméer af international forskning

Sygeplejersken 2004 nr. 26, s. 47

Af:

Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder

Akut konfusion hos ældre ortopædkirurgiske patienter

Jimenez-Vilchez A, Roure-Murillo R, Vinas-Salas J. Study of confusion syndrome in patients admitted to a trauma unit: Why do elderly patients get disorientated? Journal of Orthopaedic Nursing 2004;8:4-10. 

Formålet med undersøgelsen var at bestemme, hvor mange patienter der udviklede akut konfusion under en hospitalsindlæggelse og at identificere sammenhænge mellem fysiske og/eller psykosociale faktorer af betydning for udvikling af akut konfusion. 

Undersøgelsen var udformet som et case control studie. Der indgik 200 patienter over 65 år indlagt efter et alvorligt traume. Af disse udviklede 43 (22 pct.) akut konfusion. Af restgruppen på 157 patienter blev der udvalgt 43 kontrolpatienter. Til bestemmelse af akut konfusion blev anvendt Folsteins´ Mini-Mental State test (MMST). Opnåede patienten 0-6 point, blev han anset for at være akut konfus. Data stammede fra personale og pårørende. De opnåede point i MMST blev sammenholdt med en lang række øvrige oplysninger. 

Studiet viste, at akut konfuse patienter havde en signifikant højere alder, de opnåede færre point ved MMST, havde fået flere blodtransfusioner og var i større udstrækning inkontinente end patienter, der ikke udviklede akut konfusion. Hos 67 pct. af patienterne viste de første symptomer sig om natten. Udviklingen af akut konfusion gjorde, at 80 pct. af de pårørende følte sig meget bekymrede. 

Forfatterne understregede vigtigheden af at skabe et sikkert miljø for patienterne, men også at de pårørende har behov for opmærksomhed. 

Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

Sygeplejerskers erfaringer med mobile teknologier

The Mobile Computing in Nursing. Report from Spyglass Consulting Group, Menlo Park, California. 

En markedsundersøgelse blandt amerikanske sygeplejersker underbygger kritikken af, at den kontorteknologi, der anvendes i klinikken, ikke er god nok til klinisk brug. 

Formålet med studiet var at afdække sygeplejerskers erfaringer med, holdninger til og behov for teknologier, der kan afhjælpe uhensigtsmæssige arbejdsgange og procedurer, deres mening om mobile teknologier og tilgængelige programmer og udsigterne for mobile teknologier i sygeplejen i fremtiden. 

I undersøgelsen, som blev gennemført ved interviews af 100 sygeplejersker, bredt fordelt over sektorer, angav over 90 pct. af sygeplejerskerne, at de var betænkelige ved at anvende Tablet PCer i plejen. En Tablet PC er en bærbar PC, hvor man skriver direkte på skærmen med en særlig pen. Betænkelighederne går på, at Tablet PCer er for skrøbelige, for store, for tunge og har for kort batterilevetid. Sygeplejerskerne er generelt ikke imod mobile teknologier og er åbne for at anvende PC´er, hvis de er håndholdte eller anbragt på mobile borde. 

Studiet omfattede også sygeplejerskes brug af teknologier som stregkodelæsere, talegenkendelse, skriftgenkendelse, sikkerhedsteknologier i mobile enheder og hygiejniske forhold ved brug. 

Det antages, at mobil teknologi kan forøge sygeplejeproduktivitet og effektivitet, øge patientsikkerheden og mindste risikoen for fejlmedicinering. 56 pct. af de institutioner, der deltog i undersøgelsen, angiver dette som rationalet bag indførelsen. 

Af Raymond Kolbæk, sygeplejelærer.

Sygeplejerskers opfattelse af geriatrisk rehabilitering

Routasalo P, Wagner L, Virtanen H. Registered Nurses´ perception of geriatric rehabilitation nursing in the three Scandinavian countries. Scand J Caring Sci 2004;18:220-8.

Danske, norske og finske sygeplejersker kan lære af hinanden, når det gælder geriatrisk rehabilitering. Mens de danske sygeplejersker er mest opmærksomme på teamwork, samarbejde med fysioterapeuter og målsætning for rehabilitering, så er de finske og norske sygeplejersker mere tilbøjelige til at inddrage patienter og pårørende.

Al sygepleje er rehabiliterende og kræver viden og erfaring, mener både danske, norske og finske sygeplejersker. De bruger deres kundskaber til at motivere patienterne på forskellig måde og finder det nødvendigt at sætte sig ned og snakke med patienten, før der kan sættes realistiske mål. Men der er grund til at slå alarm. For undersøgelsen viser, at sygeplejersker ikke altid er opmærksomme på de mål, der er sat, og så er det jo ikke er muligt at arbejde systematisk med dem i praksis.

Resultaterne stammer fra en struktureret spørgeskemaundersøgelse af sygeplejerskers holdninger til geriatrisk rehabiliteringssygepleje og deres erfaringer med at arbejde med rehabilitering af ældre patienter. 600 sygeplejersker (200 fra hvert land) blev spurgt og 65 pct. svarede.

Af Kirsten Lomborg, sygeplejelærer, cand.cur., exam.art.