Sundhedscentre aflaster sygehusene

Sundhedscentret Opmaat i Amsterdamforstaden Almere er et ud af i alt 21 sundhedscentre i forstaden. Centret er organiseret som en slags selvejende institution, hvor medarbejderne er ansat og ikke som andre steder har deres egne klinikker. Foto: Claus Leick, journalist

Indgangen til sundhedscentret Opmaat ligner til forveksling en almindelig butiksfacade. Dels har apoteket sine varer udstillet i vinduet, dels gør placeringen klods op af et butikscenter, at man skal vide, at her tilbydes sundhedsydelser og ikke dagligvarer.

Der er lang åbningstid, fra 8-17 på alle hverdage, og som beboer i kvarteret er der en stribe muligheder for at ”shoppe” sundhed og forebyggelse i sundhedscentret, hvor der foruden apotek og tre tandlæger er ansat seks læger, to sygeplejersker og fem fysioterapeuter.

Sundhedscentret er et af i alt 21 sundhedscentre i forstaden Almere, tæt ved Amsterdam. Sundhedscentrene og et lokalt sygehus blev tænkt med i byplanen

Side 18 

helt fra starten, da hollænderne for ca. 25 år siden anlagde byen med 165.000 indbyggere på et inddæmmet havområde.

Ideen har været at sikre et tæt samarbejde mellem de enkelte faggrupper internt i sundhedscentrene. Og samtidig have et samarbejde på tværs af sundhedscentrene og i forhold til sygehuset.

Desuden er der bevidst kalkuleret med mere tid til den enkelte patient. Andre steder i Holland har en læge typisk 2.300 patienter, mens det tilsvarende tal i Almere kun er 2.000 patienter pr. læge.

”Grundideen er, at jo mere tid der er til forebyggelse og behandling af borgerne i den primære sundhedssektor, jo mere bliver hospitalet aflastet med et tilsvarende lavere forbrug af ressourcer,” forklarer centrets daglige leder, Jan Herweyer, der samtidig er én af de seks læger.

Og planen er lykkedes.

Selvejende institution

Hospitalet i Almere har i dag landets korteste indlæggelsestid med et gennemsnit på fem dage.

Jan Herweyer og Tine Wenlink, der er den ene af sundhedscentrets konsultationssygeplejersker, er da heller ikke i tvivl om, at sundhedscentrene i Almere er en succes.

”Sundhedscentertanken er meget udbredt i Holland, men ingen andre steder er samarbejdet så velorganiseret og tæt som i Almere,” forklarer de.

Forklaringen er blandt andet, at sundhedscentrene i Almere er organiseret som en slags selvejende institutioner, hvor medarbejderne alle er ansat og ikke som andre steder har deres egne klinikker.

Lønnen er en smule lavere. Til gengæld behøver hverken læger, sygeplejersker eller fysioterapeuter bekymre sig om at skulle skrive regninger, holde regnskab eller finansiere udstyr og lokaler.

De kan koncentrere sig om at arbejde med sundhed og forebyggelse.

Lokalerne blev oprindeligt købt i et samarbejde mellem de lokale myndigheder og forsikringsselskaber. Men centret drives som en slags fond, hvor der ikke skal udbetales overskud til nogen.

I dagligdagen er der et tæt samarbejde mellem centrets forskellige faggrupper, sygeplejersker, læger, fysioterapeuter og apotekeren.

”Vi henviser til hinanden og kan undervejs snakke sammen om den enkelte borgers situation,” siger Jan Herweyer.

Lægerne og konsultationssygeplejerskerne mødes én gang om måneden med personalet fra apoteket. Formålet er blandt andet at finde frem til den bedste og billigste medicin til den enkelte.

Følger borgerne tæt

Men der bliver også talt om borgere, som man måske skal holde særligt øje med. Det kan være en borger, som har sat sit pilleforbrug op. Eller en anden som er begyndt at bestille tid hos lægen i tide og utide.

”Så tager jeg typisk telefonen og ringer til den pågældende og spørger, om det ikke vil være en god ide med et møde hos mig, hvor vi kan snakke om hans situation. Og når vi får gjort det, viser det sig ofte, at problemet mest er et socialt problem,” forklarer konsultationssygeplejerske Tine Wenlink, som bl.a. ser sin rolle som en slags buffer for lægerne.

Også samarbejdet med sygehuset er tæt. Der er intens kommunikation, når en patient skal udskrives. Samtidig har de to institutioner mulighed for at trække på en slags fælles elektronisk journal over patienterne.

Ret til at behandle

I forhold til Danmark har de hollandske konsultationssygeplejersker en række udvidede ansvarsområder, hvilket tager en del af Tine Wenlinks og hendes kollegas tid.

”Vi fik for nogle år siden ret til at behandle og udskrive medicin til diabetikere og forskellige lungepatienter. Derfor går en del af vores tid som sygeplejersker med at diagnosticere, behandle og vejlede disse patienter,” forklarer hun.

Det foregår i sundhedscentret, men konsultationssygeplejerskerne tager også ud i borgernes hjem, hvilket især de ældre nyder godt af.

”Men vi har også mange andre funktioner - især bruger vi tid på forebyggende samtaler. Vi tager også jævnligt kontakt til ældre borgere for at høre, om det ikke snart er tid til en forebyggende blodprøve eller lignende,” fortæller Tine Wenlink.

Hun har på landsplan ca. 800 sygeplejerskekolleger, der på lignende vis arbejder med forebyggelse, behandling og vejledning på et af Hollands mange sundhedscentre.