Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Synspunkt: Diæt i stedet for medicin

Huller i patientforløbet. Hvor er logikken i at proppe patienter med piller, når risikoen for interaktion og bivirkninger øges med patientens alder og med antallet af lægemidler, hvis man ved hjælp af diæt kan sænke kolesterolniveauet i blodet med 25 pct.?

Sygeplejersken 2004 nr. 26, s. 22

Af:

Lira Ugleholdt, sygeplejestuderende

I hjemmeplejen i Randers, hvor jeg har været i praktik, var der to borgere med manifest iskæmisk hjertesygdom, som fik kolesterolsænkende medicin i form af simvastatin og samtidig færdiglavede retter fra Madservice Kronjylland. Det var almindelig kost og ikke fedt- og kolesterolmodificeret diæt, som anbefales til hjertepatienter. 

Indikationen for simvastatin er hyperkolesterolæmi, som overvejende skyldes LDL-forhøjelse, og hvor diætbehandling ikke har haft tilstrækkelig effekt. 

Begge patienter havde forståelse for en sammenhæng mellem kost og kolesterolniveau i blodet, og de havde også fået fedt- og kolesterolmodificeret diæt under deres hospitalsindlæggelse. Patienterne vidste ikke noget om, at der også tilberedes fedt- og kolesterolfattige retter hos Madservice Kronjylland. 

Det undrede jeg mig over og bad økonomaen fra Madservice Kronjylland om at undersøge mulighederne for at få diæt. Hun forklarede, at de laver forskellige diæter, også fedt- og kolesterolfattig kost. Diæter bestilles på samme måde som almindelig kost, og økonomaen var villig til at tage ud til borgerne og fortælle om de forskellige diæter og tilbud. 

Da jeg tilbød de to borgere at ringe til Madservices økonoma, ville den ene selv ringe til hende, mens den anden var meget passiv med hensyn til at ændre spisevaner. Da kosten skulle bestilles første gang til samme borger, var der hverken sygeplejerske eller anden sundhedsprofessionel til stede. Borgeren fik råd om kosten fra chaufføren, der hentede bestillingssedler, og som anbefalede ham almindelig kost. 

I hjemmeplejen i et andet område, hvor jeg har arbejdet som afløser, har jeg besøgt en patient, som for nylig er blevet ramt af apoplexia cerebri. Patienten bruger kørestol og har taget meget på i vægt, siden jeg så ham for tre måneder siden, dvs. før apopleksianfaldet. 

Jeg lærte klienten at kende for et år siden, hvor jeg skulle give ham medicin, minde ham om at drikke tilstrækkeligt og varme hans middagsmad. Det var almindelig, velsmagende mad fra Madservice Kronjylland. Nu lagde jeg mærke til, at han fik kolesterolsænkende medicin, men at hans madbestilling ikke var ændret efter apopleksianfaldet. Det var stadigvæk kost med kød med en fedtpct. på 16, stegt, og med sovs lavet på basis af piskefløde og margarine. 

Er der mon samme slags problemer i andre hjemmeplejeområder? 

Hvor er logikken i at proppe patienter med piller, når risikoen for interaktion og bivirkninger øges med patientens alder og med antallet af lægemidler, hvis man ved hjælp af diæt kan sænke kolesterolniveauet i blodet med 25 pct.? Med en fornuftig balance mellem diæt og medicin kunne medicinudgifterne måske reduceres. 

Ville det ikke være mere hensigtsmæssigt at vejlede og undervise patienter og deres pårørende om kost i stedet for at overlade dem til forkerte beslutninger og egne fortolkninger? 

Næsten alle patienter med diabetes er bevidste om at spise sukkerfri kost og begrænse indtag af letopløselige kulhydrater. Hvorfor skal interventionen for at forebygge aterosklerose være anderledes? 

Der er huller i patientforløbet. Der mangler kontinuitet mellem den diætetiske kost på sygehuset og kostvejledningen i hjemmeplejen. Når vejen gennem sundhedsvæsenet skal være ét sammenhængende forløb, er det sygeplejerskens ansvar at fremme samarbejdsrelationerne mellem det øvrige plejepersonale og medlemmer af andre faggrupper. 

Lira Ugleholdt er sygeplejestuderende på Sygeplejeskolen i Randers.