Sygeplejersken
Indere skaffer deres piger af vejen
Der mangler kvinder i Indien. 90 pct. af de anslåede 3,5 million årlige aborter i Indien udføres for at ”eliminere piger, og selv om det har været forbudt siden 1994 at ultralydsscanne for at bestemme barnets køn, er scanningerne i dag en blomstrende forretning.”
Sygeplejersken 2004 nr. 3, s. 8-9
Af:
Marie Skoven, journalist
Allerede før fødslen har indiske kvinder mindre ret til livet end mændene. Den indiske tendens til at foretrække drengebørn har skabt et gigantisk marked for provokerede aborter af piger. Brug af ultralydsscanninger af fostre har officielt været forbudt siden 1994, men bortset fra signalværdien har loven ingen reel betydning.
Scanning i Indien i dag er en stor forretning. De prænatale teknikker, der oprindeligt blev taget i brug med det formål at reducere antallet af arvelige sygdomme, bruges i dag til at bestemme barnets køn.
Ifølge menneskerettighedsorganisationen Campaign Against Female Foeticide (Caff) bliver 90 pct. af de anslåede 3,5 million årlige aborter i Indien udført for at eliminere piger. De sociale konsekvenser kan allerede mærkes. Folketællinger fra 1991 og 2001 viser, at antallet af piger for hver 1.000 drenge mellem 0-6 år faldt fra 945 til 927. En praksis som har medført, at der i 2001 ifølge FN var 35 millioner flere mænd end kvinder i en befolkning på omkring 1,2 milliarder. Det er 50 pct. mere end Kinas tilsvarende befolkningsmæssige underskud af kvinder på 23 millioner. I Punjab, den hårdest ramte stat, er der færre end otte piger pr. 10 drenge. Kønsfordelingen er så skæv, at unge mænd i landsbyerne tyer til at købe brude fra fattigere områder.
En kvinde på et hospital i Delhi græder af lettelse, da hun får et vide, at hendes for tidligt fødte barn har overlevet et kejsersnit på trods af hendes mands håb om, at operationen ville dræbe barnet. Scenen - et helt centralt øjeblik i en ny indiske tv-serie - er rundhåndet doseret med Hollywoodsk melodrama, men temaet er frygtindgydende realistisk.
Tv-serien ”Atmajaa” (født af sjælen), der er betalt af den internationale nødhjælpsorganisation Plan og støttet af den indiske regering, skal skabe opmærksomhed om det omfattende misbrug af kønsselektive aborter. Serien bliver sendt i den bedste sendetid i landsdækkende, indisk tv. ”Vi har ønsket, at filmen skal have så stor følelsesmæssig appel, at folk ganske enkelt ikke kan holde op med at snakke om den. Forhåbentligt vil mænd tænke over, hvad deres koner gennemgår, og kvinderne vil indse, at de har det sidste ord, når det drejer sig om deres ret til at reproducere sig selv,” siger seriens instruktør Madhab Panda.
Med tv-serien ”Atmajaa” får kvinderne for første gang mulighed for at tale åbent om det, der sker.
På trods af kendsgerningerne befinder store dele af det indiske samfund sig i en tilstand af benægtelse.
”De fleste mener, at sagen ikke vedrører lige dem eller deres klasse,” siger Bijayalaxmi Nanda, kampagneleder i Caff og underviser i medicin på Delhi Universitet.
”Problemet er næsten usynligt, fordi kvinderne ikke vil indrømme, hvad der er sket - især ikke når de er blevet tvunget til at abortere.”
Mord og misrøgt
At døtre opfattes som en byrde i Indien stammer fra et ønske om at fortsætte slægten gennem de mandlige medlemmer og en fortolkning af hinduismen, der siger, at en fars begravelse kun kan udføres korrekt ved hjælp af hans sønner. Desuden er det dyrt at have døtre.
”Brug 100 rupees på en kønsscreening i dag, og spar 100.000 rupees til en datters bryllup,” hedder det i folkemunde.
Hvert år dræbes mere end 13.000 unge indiske kvinder, fordi svigerfamilien er utilfreds med størrelsen af medgiften. Den indiske pige opdrages til ægteskab, og når hun bliver gift, ophører kontakten til hendes egen familie.
En søn derimod forventes at forsørge sine forældre og er derfor en slags alderdomsforsikring. I visse områder, bl.a. i delstaten Tamil Nadu, er der tradition for at slå spæde pigebørn ihjel. Enten ved at give barnet ekstrakt af giftige planter eller ved at lægge en pude over dets ansigt, så det bliver kvalt. De nye rullende klinikker med scannings- og abortudstyr har gjort det endnu lettere at undgå pigebørn.
Det vil tage generationer at rette op på den skæve kønsfordeling, der ifølge en af Indiens førende demografer, Ashish Bose, er ”resultatet af fosterdrab på piger i et utroligt omfang, hvortil kommer barnemord og større dødelighed blandt piger på grund af misrøgt.”
En undersøgelse fra Sankt Stephens Hospital i Delhi viste for nylig, at nyfødte
Side 9
piger i underprivilegerede områder har tre gange så stor risiko som drenge for at dø en pludselig, uforklarlig død.
Ifølge en rapport om menneskelig udvikling i Sydasien, har kvinderne i Indien, Pakistan, Nepal, Bangladesh, Sri Lanka, Bhutan og Maldiverne det værre end deres medsøstre i andre dele af verden.
Rapporten fra UNDP, FNs største udviklingsorganisation, afslører, at 79 millioner sydasiatiske kvinder ”manglede” i 1999. Mens der på verdensplan er 106 kvinder for hver 100 mænd, er der i Sydasien som et hele kun 94 kvinder for hver 100 mænd.
Bag de dystre tal gemmer sig det faktum, at mange pigebørn ombringes ved abort eller straks efter fødslen, og at drenge har førsteret til mad og medicin. En patriarkalsk samfundsstruktur betyder, at piger i Sydasien regnes for mindre værd end drenge.
Pigerne kommer også sidst, når det gælder skolegang. Blot 37 pct. af kvinderne mod 64 pct. af mændene i Sydasien kan læse og skrive. Dermed er Sydasien den af verdens regioner, der har den laveste læse- og skriverate for kvinder.
Jeg er din datter
Abort af indiske pigefostre begyndte med misbruget af ultralydsscanning, men mord på mindreårige piger har været et kendt fænomen i Indien i mange år. Og der er intet, der tyder på, at en ændret lovgivning alene vil lette presset på kvinder for at producere sønner.
Pga. manglende politisk vilje blev det officielle forbud mod prænatale tester først - og det med nød og næppe - indført i 2001, da en veteran i den indiske kvindebevægelse, lægen Sabu George, sagsøgte sundhedsmyndighederne ved Højesteret for en strammere lovgivning på området. Siden er mange abortklinikker blevet ransaget, og 16.000 illegale scanningsapparater blevet konfiskeret.
Den indiske regering har svært ved at håndhæve forbuddet mod prænatale kønstester i et land, hvor både rige og fattige, veluddannede og analfabeter har stærke traditioner for at foretrække drenge frem for piger. Forbuddet mod kønsdiskrimination med dødelig udgang skal nu følges op af en kampagne, som er udarbejdet af det indiske sundhedsministerium og FNs befolkningsfond, UNFPA, i fællesskab. Hvis det står til den indiske sundhedsminister, skal kampagnen lægge ud med en plakatserie med et billede af en lille pige, der kigger bønfaldende op med et: ”Dræb mig ikke, jeg er din datter.”
I Nepal er straffen for at slå en ko ihjel større end for at dræbe en kvinde. Relativt ofte kan man i avisen læse om, at en ægtemand, svigerforældre eller ikke-familiemedlemmer sætter ild til en kvinde, fordi hun bliver anklaget for hekseri. Strafforfølgelse er sjælden.
Til sammenligning er der op til 10 års fængsel for at slå en ko ihjel. Straframmen for at slagte og sælge kød fra hunpattedyr (f.eks. geder og får) er to år. I Nepal er det forbudt såvel ved lov som ved religiøst dekret at slagte og spise hunpattedyr.
Nepal er det eneste hinduistiske kongedømme i verden. En status, som nepaleserne er meget stolte over. Desværre medfører den hinduistiske religion, at kvinderne indtager en lavstatus plads i samfundet. Fødes et drengebarn, festes der. Fødes en pigebarn, går det hen i ubemærkethed. Kan en hustru ikke, efter mange forsøg, frembringe et drengebarn, kan hun risikere enten at blive udstødt af familien, at manden tager sig en kone nummer to, eller at hun bliver slået ihjel. Alternativt sælges ”overskydende” piger til prostitution. Myndighederne anslår, at i alt cirka 200.000 nepalesiske piger p.t. er blevet solgt/bortført til prostitution i Indien.