Sygeplejersken - 2004 - 31

Radioaktiv bestråling. En ældre blind sygeplejerske anmelder sin formodede arbejdsskade til Arbejdsskadestyrelsen og søger ved den lejlighed kontakt til elevkammerater fra Radiumstationen i 1950erne. Hun vil have afklaret, om flere har fået skader.

Historie. Radiumbehandling virkede, men var ikke uden alvorlige bivirkninger. Sidste behandling i Danmark blev givet i 1990.

Autoritetstro. Sygeplejersken må aldrig på nogen måde nævne ordet kræft eller fortælle patienten, at det er en ondartet svulst. Sådan stod der i en lærebog i sygepleje.

Kynisk. Jo kortere tid, man er eksponeret for radioaktiv bestråling, des mindre er risikoen for stråleskader. Derfor blev visse typer arbejde overladt til eleverne, som kun skulle være på afdelingen i et begrænset tidsrum.

Forholdsregler. Sygeplejeeleverne fik instruktioner om beskyttelse mod det farlige arbejde. Men forholdsreglerne var ofte besværlige at arbejde under og blev ikke altid fulgt.

Dataindsamling. Umiddelbart tyder intet på forøget kræfthyppighed blandt personale på danske radiumstationer efter 1954. Omvendt findes der ingen oplysninger om, hvor meget bestråling fastansat personale på radiumstationer har været udsat for før 1954, og for sygeplejeelevers vedkommende ikke før efter 1969.

Nej til racisme. Der er grund til at glæde sig over, at personalet i sundhedssektoren består af både Renata, Hamid og Selma, for accept og tolerance skal fremmes blandt danske sygeplejersker.

Læs anmeldelserne i dette nummer af Sygeplejersken

Hun er i starten af halvtredserne, fuld fart på karrieren, storryger. Næsten fra den ene dag til den anden er det slut. Hun bliver afhængig af ilt og mængder af medicin, for hun har fået rygerlunger.

Ph.d.-afhandling: Afhandlingens formål er at belyse evt. symboltanker eller symbolhandlinger hos mennesker berørt af alvorlig sygdom, hvem der benytter dem, samt opkomsten og betydningen af disse for om muligt at afdække tiltag, der kan kvalificere pleje og behandling.

Kvalitetsforbedring. Et år med det Nationale Indikatorprojekt har givet faglig udvikling og tryggere patienter.

Tidsrøver. Retningslinjerne for at ordinere rekommanderet medicin bliver ikke fulgt på landets sygehuse. På 13 ud af 20 afdelinger bruger sygeplejerskerne unødig tid på at substituere medicin til prisvenlige og rekommanderede præparater. Det går ud over sygeplejen og giver risiko for fejlmedicinering.

Luftvej. ”Det ligner en hønserøv,” siger en kvinde om det hul, hun har på halsen. Hun er trakeostomeret og fortæller sammen med andre patienter om de gener, det giver i form af problemer med frie luftveje, påklædning og personlig hygiejne.