Synspunkt: Mangfoldighed er en kvalitet

Mit samarbejde med sygeplejersker og kollegaer med anden etnisk baggrund end dansk er langt og omfattende, og det får mig nu til computeren med nogle eksempler på, at racisme desværre er i udvikling blandt sygeplejersker. Jeg har en faglig interesse i, at racisme afvikles, så vi kan glæde os over at være en faggruppe, hvor mangfoldighed er en kvalitet. 

Racisme kan defineres på mange måder, men helt basalt er racisme troen på visse racers overlegenhed og medfødte ret til at herske. Altså en automatisk ret til magt og til forskelsbehandling af andre, der er af en anden race. 

Stereotyper er måske baggrund for racisme og hindring for mangfoldighed blandt sygeplejersker. 

Det er måske også stereotyper, der ligger til grund, når min mentee fra Kvinfo-regi, Renata, som er fra Rusland, blev tjekket ekstra grundigt i forbindelse med et forbindingsskift på en psykiatrisk afdeling. Hun fik en påtale, hvori det hed, at hun nok ikke var vant til så høj en standard for hygiejne fra Rusland. Renata har boet i Danmark i næsten 30 år og har - ud over sygeplejen - også en anden uddannelse, som har givet viden om og erfaring med hygiejne på et højt niveau. Renata havde tidligere været hjemmesygeplejerske og fungeret som sårspecialist. Renata ser meget ung ud, man kunne tro, hun var relativt uerfaren, men hun er faktisk danskuddannet sygeplejerske med over 20 års erfaring.  

Renata forlængede ikke sit vikariat på afdelingen, men gennemgik en længere ledighedsperiode.

”Personer fra andre kulturer forstår ikke at prioritere arbejdsopgaverne. De arbejder ikke på det niveau, vi har i Danmark. De tager ikke del i rutineopgaverne. Han er araber og opfatter ikke os kvindelige kollegaer som ligeværdige.” Sådan lød udtalelserne i forbindelse med en midtvejsevaluering af Hamid på en medicinsk afdeling.  

Hamid havde en kærlig og ydmyg indstilling til ældre mennesker. Han prioriterede at bruge en halv time af sin fritid til at rydde skyllerummet, og det var ikke populært hos kollegaerne.  

De racistiske udtalelser, der faldt i forbindelse med evalueringen, stemte ikke med tidligere vurderinger - og heller ikke med mit og andre sygeplejelæreres indtryk af Hamid.  

Hamid blev desværre ikke færdiguddannet som sygeplejerske, fordi han efterfølgende valgte en aktiv politisk karriere. 

For nylig måtte Selma, en afrikansk, muslimsk sygeplejestuderende, erkende, at racisme på et større københavnsk hospital førte til, at hun stoppede sit studie. Hun kunne ikke få udleveret uniform med bukser, det var kun særlige grupper af sygeplejersker, der fik udleveret bukser og jakke. Man kunne heller ikke tolerere de bukser, hun selv valgte at bære under uniformen.  

I Selmas forsøg på at opretholde sine egne krav og påklædningsetik blev der fremsat direkte undren over, at Selma holdt fast på sit ønske om lange bukser. Flere kollegaer mente, at man i Afrika gik nøgen rundt uden særlige problemer. Jeg er ikke stolt over, at det er muligt at fortælle disse og mange andre lignende historier fra virkeligheden.  

Derfor opfordrer jeg til: At sygeplejersker tager Connie Kruckows tilsagn om, at ”gøre noget aktivt for sygeplejersker med anden etnisk baggrund end dansk” meget, meget seriøst. 

At vi arbejder for, at der på alle arbejdspladser udarbejdes en antiracismepolitik, som følges og revideres efter behov. 

Jane Bartholdy Tamimi er sygeplejerske, sygeplejelærer og har Diplom i Folkesundhedsvidenskab. Hun er medlem af bestyrelsen i Selskab for Tværkulturel Sygepleje.