Få falder fra merituddannelsen
Motiverede. Social- og sundhedsassistenter er gode studerende på sygeplejerskestudiet. Kun 10 pct. falder fra mod 25 pct. for almindelige studerende.
Motiverede. Social- og sundhedsassistenter er gode studerende på sygeplejerskestudiet. Kun 10 pct. falder fra mod 25 pct. for almindelige studerende.
Merituddannelsen. Det er en fordel at kunne koncentrere sig om specialet frem for at skulle lære at lægge stiklagener eller sengebade patienter.
Stærke. Social- og sundhedsassistenterne er blevet en stærk faggruppe i psykiatrien. Samtidig er psykiatrien et af de få steder, hvor man anerkender assistenternes kompetencer, mener FOA.
Opgaveglidning. Geriatrisk-reumatologisk afdeling på amtssygehuset i Glostrup kan dokumentere, at det forbedrer plejen at udvikle social- og sundhedsassistenternes kompetence.
Faglighed. Kommunesammenlægningen stiller krav til integration mellem faglighed og it-systemer, så teknologien ikke vinder over pleje og behandling.
Læs anmeldelserne i dette nummer af Sygeplejersken
Luna var tydeligvis den eneste i selskabet, der havde lært af sine livserfaringer, at det ikke var godt for hende at drikke.
Medarbejderindflydelse. Travlheden er ikke væk, men sygeplejerskerne er gladere for deres arbejdsplads end før. De føler sig medinddraget i det stressprojekt, som startede for snart to år siden. Sygeplejersken har talt med både gamle og nyansatte sygeplejersker på afdelingen.
Bryd cirklen. Hvordan ændrer man en afdeling, der er præget af overbelægning, stress, stort personaleflow og problemer med at fastholde medarbejderne? Kirurgisk Gastroenterologisk afdeling på Herlev Amtssygehus søgte bl.a. penge uden for sygehuset til et stress-projekt, der spiller på mange strenge.
Forsvar. Afhandlingen blev forsvaret den 17. juni 2004 på Danmarks Pædagogiske Universitet. Opponent var lektor Linda Andersen, Institut for Uddannelsesforskning, Roskilde Universitetscenter. Vejleder: Undervisningsadjunkt Lis Hemmingsen, Danmarks Pædagogiske Universitet.
Stress og hjernefunktion. Ny forskning tyder på, at depressioner kan sætte sig spor i hjernen. Dermed kan man måske forklare de forandringer af hukommelsen, som tidligere deprimerede patienter ofte klager over. Påvirkningen kan måske også forklare, hvorfor tidligere deprimerede mennesker bliver dårligere til at håndtere ny stress.
Kald og pligt. Sygeplejerskerne kunne blot håbe på ikke selv at være modtagelige for smitte, da de under polioepidemien i 1950erne gik ind til arbejdet med at pleje de mange meget syge patienter. Denne selvopofrende holdning blev der sat spørgsmålstegn ved under de senere aids- og SARS-epidemier.
https://dsr.dk/fag-og-udvikling/sygeplejersken/fagbladet-sygeplejersken/sygeplejersken-2004-32