Flere kriminelle i psykiatriske afdelinger

Ledende oversygeplejerske Jesper Bak, Skt. Hans Hospital, melder om stigende belastning i den lukkede del af psykiatrien.

Da amterne talte deres kriminelle psykiatriske patienter op den 19. maj 2003, var der 127 psykisk syge drabsmænd i systemet og 687 psykisk syge, som havde begået vold eller anden farlig kriminalitet.  

Bag disse tal gemmer der sig adskillige meningsløse tragedier, som da en 58-årig kioskmedarbejder i Middelfart blev stukket ned og dræbt af en 29-årig psykisk syg i december sidste år. 

På 20 år er antallet af retspsykiatriske patienter firedoblet, og det store flertal af patienterne har begået såkaldt personfarlig kriminalitet, dvs. drab, vold, brandstiftelse og sædelighedsforbrydelser. Udviklingen skaber utryghed i samfundet, men sætter også det psykiatriske behandlingssystem under pres. 

Siden der blev oprettet egentlige retspsykiatriske afdelinger for en halv snes år siden, er sengetallet i retspsykiatrien vokset støt.  

I 2002 var der i alt 212 normerede senge, men tal fra Landspatientregisteret viser, at mange flere retspsykiatriske patienter befandt sig andre steder i systemet. I alt var 914 indlagt i heldøgnssenge i løbet af 2002, og 1.227 var i ambulant behandling. 

”Hvis udviklingen fortsætter, vil der fortrinsvis være retspsykiatriske patienter på vores lukkede afdelinger i fremtiden,” siger ledende oversygeplejerske Jesper Bak fra Skt. Hans Hospital i Roskilde, som rummer landets største og mest belastede retspsykiatri. 

For få senge

De retspsykiatriske patienter i de lukkede afdelinger er ofte meget syge. Det store flertal er skizofrene. En betydelig del har et misbrugsproblem. En del er både psykisk syge og karakterafvigere, det, man før i tiden kaldte psykopater. Der er flere med en anden etnisk og kulturel baggrund end i samfundet som helhed. 

Hvorfor flere og flere psykisk syge begår kriminalitet, vil Folketinget nu have svar på. Derfor har Justitsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Socialministeriet netop sat et fælles projekt i gang, der skal belyse, om udviklingen skyldes problemer i behandlingssystemet. 

At der er svigt i systemet, mener bl.a. Peter Kramp. Han er ledende overlæge i Justitsministeriets Retspsykiatriske Klinik i København. Klinikken foretager mentalobservationer og andre retspsykiatriske undersøgelser og forsker i områdets problemstillinger. 

Peter Kramp peger på, at antallet af retspsykiatriske patienter er vokset fra 297 til 1.134 i årene 1980-1999, dvs. en firedobling på 20 år. Væksten er på 6-7 pct. om året. Som hovedårsag udpeger han den store omlægning væk fra den gamle institutionspsykiatri. I den periode, tallene dækker, blev antallet af psykiatriske sengepladser reduceret med 50 pct., mens distriktspsykiatrien og socialpsykiatrien blev udbygget.  

Peter Kramp ønsker ikke de gamle institutioner tilbage, men udviklingen var bedre for nogle patienter end for andre. 

”Det var ingen kunst at udskrive velbehandlede patienter, der havde været indlagt i en årrække,” siger Peter Kramp. 

”Problemet er de patienter, der bliver syge nu, og som kun er indlagt i ganske kort tid. Der er ikke sengepladser nok til, at de kan være tilstrækkelig længe indlagt. 

Det vil sige så længe, at de ikke bare får den medicin, de skal have, men også får oparbejdet en personalekontakt, får opøvet deres daglige færdigheder og bliver skærmet mod for mange voldsomme indtryk. Skizofrene kan ikke filtrere indtryk fra. Men hvis de er indlagt, kan man beskytte dem mod for mange impulser.”