Sygeplejersken
Resuméer af international forskning
Sygeplejersken 2004 nr. 33, s. 32-33
Af:
Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør
Informationens indflydelse på medicinske følger af endoskopi
Van Vliet MJ, Grypdonck M, van Zuuren FJ, Winnubst J, Kruitwagen C. Preparing patients for gastrointestinal endoscopy: the influence of information in medical situation. Patient Education and Counselling. 2004;52:23-30.
I dette studie blev følgende hypotese undersøgt: Hvis patienter forberedes til endoskopi på baggrund af deres mestringsmåde, vil patienterne efter undersøgelsen angive at have mindre angst, reduceret fornemmelse af opkastning, færre smerter, en mere positiv oplevelse af undersøgelsen, have et nemmere undersøgelsesforløb og angive større tilfredshed med information om undersøgelsesforløbet.
Undersøgelsen blev gennemført blandt 260 hollandske patienter. Der deltog 131 kvinder og 129 mænd i alderen 18 til 85 år med en gennemsnitsalder på 47,8 år, som aldrig havde fået foretaget en endoskopi. Patienternes mestringsmåde blev afdækket før undersøgelsen. Det drejede sig om mestringsmåde i forhold til en forestående medicinsk undersøgelse, der kan virke truende. På baggrund heraf blev patienterne inddelt i en af tre grupper. To grupper fik standardiseret information afpasset efter mestringsmåde, og en kontrolgruppe fik den sædvanlige information, der var præget af tilfældigheder.
Studiet viste, at der ikke var forskel i patienternes udbytte af informationen i forhold til de områder, der blev skitseret i hypotesen.
I diskussionen pegede forfatterne på, at en væsentlig årsag til, at den systematiserede information ikke havde den ønskede effekt, kunne tilskrives, at den sædvanlige information, som kontrolgruppen fik, blev givet af en sygeplejerske, der fulgte patienten under hele forløbet.
Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske ph.d., forsker i Hjertecentret Rigshospitalet.
Side 33
Vægtøgning og arbejdsbelastning hos sygeplejersker
Overgaard D, Gamborg M, Gyntelberg F, Heitmann BL. Psychological workload is associated with weight gain between 1993 and 1999: analyses based on the Danish Nurse Cohort Study. Int J Obes 2004;28:1072-81.
Formålet med undersøgelsen var at se på sammenhængen mellem den psykologiske arbejdsbelastning og vægtændringer over en seksårs periode.
Deltagerne stammer fra den danske sygeplejerskekohorte, som består af sygeplejersker, der var fyldt 45 år i 1993, og som deltog i en stor spørgeskemaundersøgelse.
Omkring 23.000 sygeplejersker indgik dengang i undersøgelsen. Af disse var 6.704 i alderen 45-65 år, udelukkende kvinder og i et ansættelsesforhold både i 1993 og i 1999. Sygeplejerskerne besvarede et postomdelt spørgeskema. De testede spørgsmål handlede om psykisk arbejdsbelastning, travlhed, indflydelse på eget arbejde og vægtforhold.
Undersøgelsen viste, at sygeplejersker, der rapporterede, at de altid havde travlt, udviklede en signifikant større vægtøgning end sygeplejersker, der rapporterede vekslende travlhed. Der blev også fundet signifikant sammenhæng mellem indflydelse på eget arbejde og vægtøgning.
Undersøgelsen er interessant, fordi den viser sammenhæng mellem arbejdsbelastning og udvikling af overvægt. Det betyder, at interventioner mod overvægt skal omfatte andet end indtagelse af energi, men undersøgelsen viser også et arbejdsmiljømæssigt sundhedsproblem blandt sygeplejersker.
Af Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske ph.d.