WENR: Forskning har åbnet en helt ny verden for os

Kirsten Specht (tv.) og Jane Schwartz Leonhardt: ”Det er meget givende at få kendskab til de fokusområder, sygeplejersker fra andre lande har prioriteret.” Foto: Grethe Kjærgaard

Hvad vil det egentlig sige, at sygeplejen er evidensbaseret? En helt ny verden har åbnet sig for sygeplejerskerne Kirsten Specht og Jane Schwartz Leonhardt fra sygehusene i Vejle og Aabenraa efter et kursus i projektledelse, udbudt af Sønderjyllands Amt.

”Pludselig går det op for én, hvor vigtigt det er, at den sygepleje, man udfører til daglig, også hviler på et dokumenteret grundlag. At der er evidens for det, vi går og gør,” siger de.  

For første gang nogensinde deltog de i en international forskningskonference, hvor de sugede til sig af nyt fra den europæiske sygeplejeforskning. Det skete på WENRs sidste store konference, der i år var henlagt til Lissabon i Portugal. De to sygeplejersker efterlever på smukkeste vis traditionen i WENR:  

Her har sygeplejersker, der gerne vil i gang med egne projekter eller lige er startet, haft en fælles mødeplatform, hvor man er blevet opdateret om, hvad der foregår af forskning rundt om i Europa - og måske også selv har prøvet at præsentere egne projekter. På årets WENR-konference forsøgte Kirsten Specht og Jane

Side 25 

Schwartz Leonhardt sig med en poster om postoperative gener, et projekt, de udførte i forbindelse med deres kursus. 

Deres første deltagelse i et WENR-arrangement bliver måske også deres sidste, for et flertal i WENR har besluttet at sige et foreløbigt farvel til mega-konferencerne og i stedet koncentrere sig om mindre initiativer, som først og fremmest har bud til de etablerede forskere. Blandt dem er Lis Wagner, Dansk Sygeplejeråds repræsentant i WENR. 

”Holdningerne til WENRs fremtid er forskellige, men vi er enige om, at vi ikke mere vil låse os fast på de store konferencer, der siden 1978 har været holdt hvert andet år rundt om i Europa. Her har bredden været det afgørende. Nu vil vi i stedet satse på mere dybtgående og intense drøftelser af sygeplejen i Europa,” siger hun. 

Kun fire danskere

De forskellige holdninger til WENRs store konferencer, der har samlet fra 250-600 deltagere gennem årene, afspejles på markant vis i netop deltagerlisterne. Kun ganske få danskere har været med de senere år, mens andre nationer er mødt talstærkt op. Det gælder f.eks. Sverige og Finland. Til konferencen i Portugal, der havde samlet godt 350 deltagere, havde der meldt sig 73 svenske sygeplejersker, 60 finske og 22 norske. Fra Danmark kom der tre foruden Lis Wagner, nemlig Kirsten Specht og Jane Schwartz Leonhardt samt lektor Agnes Bjørn fra CVU Øresund. 

Det er især de undervisende sygeplejersker, der møder op fra de øvrige nordiske lande. ”Fra et undervisersynspunkt er de brede konferencer gode, for her får sygeplejelærerne et oversigtligt kendskab til, hvad der sker inden for forskningen. Det er vigtigt, for uddannelserne hviler jo på forskningsbaseret viden,” siger professor Karin Axelsson fra Luleå.  

Karin Christiani, WENRs sekretær, slår på solidariteten med de nye østeuropæiske medlemslande. De behøver bredden for at komme i gang med forskning, fremhæver hun. Det samme synspunkt har Agnes Bjørn. Selv har hun deltaget i WENR-konferencerne gennem alle årene med stort udbytte. 

”WENR er stadig værd at rejse efter, i dag måske især for de undervisende sygeplejersker, siger hun og fremhæver, hvor væsentligt det er for sygeplejerskeuddannelsen, at sygeplejelærerne på CVUerne kommer med ind i et forskningssamarbejde med universiteterne.  

”Ikke fordi de alle sammen skal være forskere, men fordi de skal formidle forskningen videre til de studerende,” siger hun.  

En rigtig øjenåbner

For de to sygeplejersker fra Vejle og Aabenraa var konferencen en rigtig øjenåbner: ”For os var det meget givende at få kendskab til de fokusområder, som sygeplejersker fra andre lande har prioriteret, at se hvilke resultater de er nået frem til, at notere sig den vinkel, de har anlagt på deres sygepleje,” siger de. 

Selv har de fået blod på tanden: ”Tænk at kunne være med til at lave nogle resultater, som måske kan ændre vores sygepleje,” siger de og tilføjer: ”Forskning er jo ikke til for forskningens skyld, men for vores patienter.” 

Nu overvejer de, hvordan de selv skal komme videre - gerne med enten en kandidat- eller masteruddannelse.