WENR: Sygeplejen skal have andel i EU-midlerne

Sidste udkald i Portugal: Lissabon var ramme om årets store WENR-konference, som nu skal afløses af andre mindre initiativer. Foto: Grethe Kjærgaard

Spændingen var intens op til det afsluttende møde hos sammenslutningen af de europæiske sygeplejeforskere (WENR) på den sidste store konference, der i år blev holdt i Portugals hovedstad Lissabon: 

Blev der tale om begravelse eller overlevelse? Svaret blev positivt. WENR (Workgroup of European Nurse Researchers) overlever, men på et nyt økonomisk grundlag og med nye initiativer. WENRs mærkevare, de store, brede konferencer, der har været afviklet hvert andet år rundt om i Europa, er historie nu. I hvert fald indtil videre.  

Tiden er løbet fra dem, mener et flertal i arbejdsgruppen, hvis medlemmer repræsenterer Europas nationale sygeplejerskeorganisationer. 

De erfarne sygeplejeforskere har nemlig ikke været så flinke til at møde op til konferencerne som tidligere. Mange har foretrukket specialkonferencer inden for deres eget felt. 

Til gengæld har WENR-konferencerne tiltrukket en voksende strøm af forskningsinteresserede og undervisende sygeplejersker, som netop har haft glæde af bredden. Derfor var meningerne om de store konferencer da også delte på det afsluttende møde. 

Resultatet blev dog, at mega-arrangementerne holder en pause. Og i 2006 bliver det København, som skal på banen med et helt nyt WENR-arrangement. 

Nye tider og tiltag

Lis Wagner - Dansk Sygeplejeråds repræsentant - har været en af fortalerne for, at WENR skal skifte spor: 

”Det har været godt med de store konferencer de første mange år i WENR. Her kunne vi mødes - alle os der var i gang med - eller gerne ville i gang med - at forske og derfor havde brug for et forum, hvor vi kunne præsentere vores første spæde forsøg og møde andre i samme situation. Det har jeg selv haft utrolig stor glæde af. Men nu synes flere af os, tiden er inde til, at WENR får mere videnskabelig grund under fødderne. Derfor skulle mødet i Lissabon være med til at afklare, om WENR skal være et forum for forskere eller et mødested for forskningsinteresserede sygeplejersker.  

Gennem de senere år har det været et problem, synes jeg, at forskerne, dvs. sygeplejersker med en ph.d.-grad eller en mastergrad, ikke er at finde på deltagerlisterne til WENRs konferencer. Så med alle de mange veluddannede sygeplejersker, der i dag findes rundt om i de europæiske lande, er tiden efter min mening inde til, at WENR skal forny sig og satse på de erfarne forskere. Hvis vi gør det, kan vi få en mere dybtgående og intens drøftelse af den sygeplejeforskning, der foregår i Europa. På den måde kan vi være med til at præge, hvilke områder og emner der skal forskes i, ligesom vi kan drøfte selve det forskningsmæssige - teorier, metoder, etik, strategi, publicering og anvendelse af forskningsresultaterne. Det synes jeg, der er perspektiv i. Og det har der ikke været mulighed for på de store konferencer. Her får vi kun præsentationen og 10 minutters snak bagefter - og ikke den grundige diskussion og refleksion. I stedet skal vi nu finde nye måder at være sammen på. Seminarer, temadiskussioner og workshopper kan være nogle af mulighederne.” 

Lis Wagner får chancen i 2006 i København, hvor det i høj grad bliver hende, der skal være med til at planlægge mødet. Selv forestiller hun sig et arrangement for en indbudt kreds af forskere, der skal diskutere et tema. Ud fra oplæg fra en række gæstetalere og den efterfølgende diskussion vil WENR komme med en udtalelse, som så skal sendes videre til de relevante fora. Det vil bl.a. sige PCN - det stående sygeplejerskeudvalg i EU, som WENR allerede har etableret et formaliseret samarbejde med. 

Vil være mere politisk

Netop tilknytningen til PCN anses af mange i WENR for at være vigtig. WENR anerkendes ikke af EU som et organ, der repræsenterer sygeplejen i Europa. Det gør til gengæld PCN, der har eget kontor i Bruxelles. Samarbejdet mellem de to kan derfor blive til stor nytte for begge parter: 

”Det er oplagt, at vi kan støtte hinanden i forskningsspørgsmål. WENR sidder inde med viden om forskningen, og PCN har den politiske gennemslagskraft. På den måde kan vi påvirke forudsætningerne for

Side 23 

indholdet i EUs store rammeprogrammer for forskningen i Europa. Som det er nu, er sygeplejen end ikke skrevet ind her, og derfor er det så utrolig svært at argumentere for EU-penge til sygeplejeforskningen,” siger en af WENRs svenske repræsentanter, professor Karin Axelsson, og tilføjer:  

”Vi må heller ikke glemme tekniksiden. Det er vigtigt, at udviklingen af den teknik, der skal bruges i plejen af patienterne, udformes og afprøves i samarbejde med sygeplejerskerne. Derfor skal sygeplejen også med ind i disse programmer.” 

Karin Christiani, sekretær i WENR og leder af sekretariatet i Stockholm, forestiller sig lidt i retning af en ”edderkoppemodel”: 

”Vi skal som en anden edderkop sidde i et netværk og facilitere en EU-forskning, der involverer sygeplejeforskere i forskellige lande i projekter, der fremmer folkesundheden i Europa. Et af WENRs medlemslande kan være koordinator for sådan et projekt og evt. lade et universitet søge EU-penge til formålet. Siden kan andre universiteter måske koble sig på. Det kunne være en af måderne at komme i gang på,” siger hun.  

Formanden for det internationale sygeplejeråd (ICN), englænderen Christine Hancock, der åbnede konferencen i Lissabon, gjorde det indlysende klart, hvorfor sygeplejerskerne skal på banen i den europæiske sundhedsforskning: 

”Omgivelserne forventer, at vi udvikler sygeplejen og bruger den nyeste viden. Derfor er det heller ikke rimeligt, at Europas sygeplejersker ikke har adgang til de mange forskningsmidler, der hvert år kanaliseres ud til forskere og teknikere i den europæiske sundhedssektor.”