Sygeplejersken
5 faglige minutter: Er din arbejdsplads en kannibal?
Tag det dybt alvorligt, og fortvivl roligt, når du læser, at din arbejdsplads vil ”fremme korpsånden blandt de ansatte.
Sygeplejersken 2004 nr. 34, s. 52
Af:
Birgitte Harild, sygeplejerske, leder af visitationsafdelingen i Halsnæs Kommune
”De, der siger, at de ikke kan gå ind for forandringer, de vil ikke.” Proklamerer en offentlig arbejdsplads for bl.a. sygeplejersker. Vi tager den lige én gang til: ”Den, der ikke er med os, er imod os.” Eller står der i virkeligheden: ”Du må ikke have andre guder?”
5 faglige minutter skrives på skift af fire sygeplejersker: | |
Jette Bagh,sygeplejerske, |
|
Jørn Ditlev Eriksen, sygeplejerske, forstander på botilbuddet Slotsvænget. Uddannet i 1987 på sygeplejeskolen ved Rigshospitalet. |
|
Anne Vesterdal, sygeplejerske, |
|
Birgitte Harild, sygeplejerske, |
Enhver arbejdsplads med respekt for sig selv formulerer værdier, strategier og ledelsesgrundlag, der fortæller noget om, hvem de er. Men når arbejdspladsen fremsætter krav til de ansattes personlige holdninger og adfærd, så er der grund til at pudse læsebrillerne.
En nyansat blev modtaget med information om dagligdagen på den nye arbejdsplads. Hurtigt efterfulgt af lederens instrukser for adfærd på arbejdspladsen.
”Jeg gør mit bedste og er ikke ligeglad med mine omgivelser,” stod der i de papirer, der blev udleveret til den voksne og temmelig måbende nyansatte.
”Vi møder glade og positive på arbejde,” forlangte lederen. I fuld alvor.
”Her går vi ind for forandringer og forventer smidighed,” var et krav, der stod højt på listen. Den nyansatte forestillede sig gymnastikribber over hele afdelingen og morgentræning af musklerne. Men det var slet ikke den slags smidighed, der var eftersøgt.
Flere arbejdspladser udvikler detaljerede profiler på deres ansatte. Personalet skal bekende sig til bibelske citater om fleksibilitet og ansvar. De 10 bud og en trosbekendelse fra din arbejdsplads til dig. Det er mere end værdisignaler, der smækkes i nakken på de ansatte, flere steder er det direktiver.
Tag det dybt alvorligt, og fortvivl roligt, når du læser, at din arbejdsplads vil ”fremme korpsånden blandt de ansatte,” husk blot at spørge til hvilket korps, og håb, det ikke er Frikorps Danmark.
Forholder de ansatte sig til udsagnene som en slags verbal ledelses-gas? Sådan noget: Ja-ja, I snakker, og det har I altid gjort, imens vi gør vores arbejde, som vi altid har gjort. Eller tror de ikke, det har den store betydning?
Nogle steder forventer arbejdsgiveren, at den ansatte skal afklare supplerende ansættelser med dem, andre steder forlanger de, at du skal være en værdig repræsentant - også i fritiden. Så find dig en flise i en anden by, og ikke noget med at ryge eller bande. At bekende sig til to forskellige normsæt, et på arbejde og et i fritiden, er som at have to regler for, hvilken vej en rundkørsel skal forceres. Før eller senere bliver reglerne blandet sammen med et uheldigt resultat.
Det er grænseoverskridende, når arbejdspladsen ophæver sine krav til personalets adfærd og holdninger til gyldige normer, fordi de er skrevet ind i en personalepolitik. Så bliver de nemlig til påbud og krav.
Du bliver spist. Kannibaliseret. Forret i dag, og efterret i morgen. Velbekomme.