Caféliv giver ny livsstil

”Jeg føler mig sundere, og jeg har en anden udstråling. Førhen elskede jeg at sove. Jeg skulle bare ind og sove. Jeg gad ikke være oppe. Jeg har været trist på et tidspunkt og faktisk været psykisk nede. Nu synes jeg, at jeg har fået et stort puf og bevæger mig i en god retning. Jeg er sjældent træt mere.”

Udtalelsen kommer fra en af deltagerne i den eksterne evaluering af projektet ”Livsstilscaféer på sygehusene i Ringkjøbing Amt” (1).

En anden deltager siger: ”Jeg har halveret mit forbrug af mavesårstabletter. Min astma er heller ikke så slem længere. At dette er sket, tilskriver jeg meget forløbet i livsstilscaféen. Specielt de kostændringer, forløbet har medført. Jeg har måske tabt mig lidt samlet set.”

Det er blandt andet den type udsagn, der tyder på, at den sundhedspædagogik, som bliver anvendt i livsstilscaféerne, er i stand til at vække motivationen i deltagerne. De får sat gang i en ofte lang og sej forandringsproces, som indebærer jævnlige tilbagefald til gamle vaner, men som bæres af små succeser og sejre, der påvirker selvtilliden og selvværdsfølelsen.

Sundhedsvæsenets forlængede arm

Projektet med livsstilscaféerne startede i oktober 2002 (se boks 1, side 38). Frem til oktober i år har sundhedspersonalet på amtets sygehuse og de praktiserende læger henvist ca. 1.400 patienter og pårørende til livsstilscaféerne. I de to første år af projektforløbet har der været ansat tre projektmedarbejdere: en sygeplejerske, en fysioterapeut og en ernærings- og husholdningsøkonom.

Livsstilscaféen fungerer som sundhedsvæsenets forlængede arm, når patienten ønsker at få støtte til at forandre livsstil og vaner inden for områderne: rygning, kost og bevægelse.

Langt de fleste har behov for en længerevarende periode med støtte, og der kræves særlige sundhedspædagogiske kompetencer for at styrke patientens motivation, lyst og energi til at skabe de nødvendige forandringer i livsførelsen. Her slipper den praktiserende læges eller sygehuspersonalets muligheder og ressourcer i reglen op. I stedet kan livsstilscaféen tilbyde gruppe- eller individuelle forløb over flere uger, så deltagerne kommer godt i gang og får den tid, der skal til for at finde en ny rytme i hverdagen. Patienten må gerne tage en pårørende med, hvis denne kan være en god støtte i hverdagen, og hvis den pårørende selv vil arbejde med forandringer. Personalet på amtets sygehuse kan også selv benytte tilbuddene.

Indleder med afklarende samtale

Når livsstilscaféen modtager en henvisning, bliver patienten inden for et par uger kontaktet personligt af en af projektets ansatte. Ved den første kontakt, der i reglen foregår over telefonen, bliver der talt lidt om, hvad det er, patienten ønsker, og de tanker, han gør sig. Hvis vedkommende ønsker at deltage i rygestopkurset, der strækker sig over seks uger, bliver han skrevet op til det. Der kan også gives individuel vejledning i rygestop i livsstilscaféen.

Hvis patienten ønsker at arbejde med at ændre kost- og motionsvaner, så bliver han først tilbudt at komme ind til en såkaldt afklarende samtale. Samtalen, der varer ca. en time, bliver brugt til, at deltageren tager stilling til egen sundhed og livsstil. Samtidig prøver projektmedarbejderen og deltageren sammen at finde ud af, om livsstilscaféens tilbud er det rette, og om deltageren er

Side 37 

Billede

Side 38 

parat til at arbejde med forandringer. Det er også hensigten med samtalen, at deltageren skal gå fra mødet med ideer, inspiration og lyst til at gå i gang på egen hånd i tiden, der går, inden han kan komme i gang med en aktivitet i livsstilscaféen. Der kan nemlig være ventetid på et par måneder på grund af de mange henvisninger og de begrænsede ressourcer i projektet.

Samtalerne har vist sig at være meget værdifulde. De sætter skub i motivationen hos deltagerne, og de fleste får allerede i samtalen fat i noget, der har afgørende betydning for dem. Livsstilscaféen kan også give individuel vejledning om sund kost, men langt de fleste foretrækker at komme på et hold, hvor der arbejdes både med kost og bevægelse, og hvor de mødes med andre i samme situation.

Et gruppeforløb i livsstilscaféen, hvor der arbejdes med sund kost og bevægelse, strækker sig over 10 uger. Her mødes deltagerne i alt 12 gange, og der er et opfølgningsmøde efter to måneder. Hver gang bliver der arbejdet med enten kost eller bevægelse, og forandringsprocessen hos den enkelte er et gennemgående tema i hele forløbet.

Pædagogik og sundhedsfremme

Det er centralt for sundhedspædagogikken i livsstilscaféerne, at opgaven ikke er at fortælle folk, hvad de skal, men at støtte dem til at finde ud af, hvad de gerne vil, og i handlinger frem mod de mål, de selv sætter sig. Det er helt afgørende, at deltageren finder ind til det, der er vigtigt for ham, og bliver klar over, hvilke muligheder og barrierer der er for at gennemføre de ændringer, der skal til for at få det bedre. Men det er også vigtigt, at ændringerne passer ind i deltagerens liv.

Viden om, hvad der er sundt og usundt, er selvfølgelig vigtigt for at kunne forandre vaner i retning af en mere hensigtsmæssig livsstil, men det er allermest afgørende, at personen oplever livsglæde, selvværd og har et overskud af succesoplevelser med sig i bagagen, hvis forandringerne skal lykkes, for energien til forandringer kræver overskud. Jo flere gode oplevelser og erfaringer man har med sig i bagagen, jo lettere er det at holde fast og gennemføre det, man gerne vil. Derfor bliver opgaven i høj grad at sikre små succeser, der opbygger selvtillid, selvværd og troen på, at man kan og har evnen til at få noget til at lykkes. Det kræver professionelt menneskearbejde før ekspertarbejde (2).

Da læring gennem handling fæstner sig langt stærkere end ren vidensformidling og samtale, har konkrete og praktiske aktiviteter en stor plads i livsstilscaféernes tilbud. Der bliver arbejdet med en erfaringsbaseret og oplevelsesorienteret indfaldsvinkel i undervisningen (3). Aktiviteterne er tilrettelagt, så deltagerens oplevelse bliver central, og så man med en legende og undersøgende indfaldsvinkel har mulighed for at opdage nyt. Det er således ofte det praktiske udgangspunkt med enten madlavning eller bevægelsesaktiviteter, der giver afsæt til, at deltagerne udveksler erfaringer og oplevelser. Derudfra opstår der ofte spørgsmål, som giver anledning til at inddrage teori. 

Teorien er konkret, jordnær og hverdagsrelateret, så den bliver vedkommende for deltagerne. Korte oplæg med formidling af relevant viden, og oplæg til erfaringsudveksling på givne områder eller spørgsmål fra deltagerne kan være udgangspunkt for refleksion, diskussion og stillingtagen til egen sundhed og livsstil.

Gruppeforløb giver mulighed for at spejle sig i hinanden, lære af og med hinanden og mulighed for støtte i form af samvær og netværksdannelse.

I den praktiske del bliver der brugt undervisningsmetoder, der stiller krav til og styrker deltagerens initiativ, handlekraft og kreativitet. Metoderne skal stimulere den enkelte til at finde egne løsninger og give oplevelsen af velvære efter fysiske anstrengelser og give psykisk energi.

Ofte bliver aktiviteterne efterfulgt af refleksion over oplevelser, som kan knyttes til deltagerens forståelse af sig selv og sine handlinger i hverdagen.

Holdningen er, at det er deltageren, der selv bestemmer, hvad der er vigtigt, og hvad og hvor meget han vil gøre for at nå sine mål og ønsker (4).

Forandringsspiralen eller ”Stages of changes”-modellen (5,6) danner grundlag for at forstå, hvor svært det kan være at ændre adfærd, og den hjælper deltagerne til at identificere, hvor de selv har været eller befinder sig i forandringsprocessen. Den bruges

Side 39 

også som udgangspunkt for drøftelser og refleksioner over deltagernes eventuelle tilbagefald, og hvordan de kommer tilbage på sporet. Afhængigt af hvor deltageren befinder sig i forandringsspiralen, er der forskellige behov, og det afgør, hvad der skal vægtes i undervisningen (6).

Støtte til deltagerens erkendelse

En del af forandringsarbejdet foregår skriftligt. I rygestopvejledningen bliver anvendt materialer og skemaer fra det nationale rygestopkoncept, STOP (7). I kost- og bevægelsesforløbene bliver der brugt en ”Forandringsbog,” som er udviklet i projektet (se figur 1).

Den skriftlige proces støtter deltagerens erkendelse, hjælper med at holde fast og viser sort på hvidt, at der sker små og store fremskridt i forløbet. En del af deltagerne har svært ved at formulere sig skriftligt og synes ikke, at Forandringsbogen er nødvendig. 

Andre har stor glæde af den, når de er kommet godt i gang og kan se ideen med den. I projektgruppen har vi løbende drøftet og ændret Forandringsbogens udformning, og vi har drøftet, om vi skulle fortsætte med den og i så fald, hvordan vi bedst kan støtte deltagerne til at få udbytte af den.

Rygning, kost og bevægelse er afgrænsede livsstilsområder. Men det viser sig, at når man får fat i ét område af tilværelsen, hvor noget lykkes, er der god chance for, at det kan brede sig til andre områder som en positiv cirkel-effekt. Sådan kan arbejdet med at gøre noget for en sundere livsstil bringe mange andre positive ting med sig.

Et supplement i forebyggelsen

I foråret 2004 er projektet blevet eksternt evalueret. Et konsulentfirma har bistået med spørgeskemaundersøgelser og delrapporter, og en psykolog uden tilknytning til amtet har gennemført en kvalitativ interviewundersøgelse blandt deltagere. Evalueringen fokuserer på flere delelementer i projektet, så det nu er muligt at se, hvordan projektet virker, og hvilken betydning tilbuddene har haft for deltagerne (1).

Lidt over halvdelen af dem, der er henvist til livsstilscaféerne, kommer fra sygehusene, resten er henvist fra praktiserende læger. 71 (59 pct.) af 122 praktiserende læger i Ringkjøbing Amt havde indtil foråret 2004 henvist til såvel rygestop som kost og bevægelse i livsstilscaféen. Resultatet er meget tilfredsstillende efter kun 16 måneders aktiviteter i projektet, ikke mindst set i relation til oplysninger fra andre steder i landet om, at kun 20-30 pct. af de praktiserende læger erfaringsmæssigt anvender nye tilbud om f.eks. henvisning til rygestop.

103 (85 pct.) af 122 praktiserende læger og 336 (87 pct.) af 390 hospitalsansatte mener, at tilbuddene er et vigtigt supplement til forebyggelsen i almen praksis og på sygehus. Det er blevet tydeligt, at livsstilscaféerne spiller en væsentlig rolle i den patientrettede forebyggelse, og sundhedspersonalet oplever, at det er blevet lettere at tage livsstilsemner op med patienterne, efter at man har fået et konkret tilbud at henvise til (1).

Oplever forbedring af helbredet

Rygestopkursernes deltagere vurderer deres helbredstilstand til at være dårligere i forhold til vurderingen hos normalbefolkningen i Ringkjøbing Amt (1,8). Et rygestop vil derfor have relativt

Side 40 

stor betydning for deltagerne. En måling af ”selvvurderet helbred” viser, at deltagelse i et rygestopkursus i livsstilscaféen forbedrer deltagernes helbred signifikant, og stoprater på 30 pct. efter et halvt år svarer til de nationale resultater på området. Resultaterne stemmer overens med erfaringer fra deltagerne, der beretter om, hvordan rygestoppet har forbedret konditionen og givet mere energi og lyst til andre livsstilsforandringer. Nogle oplever f.eks., at deres kolesteroltal er halveret, hvilket har gjort det muligt at holde op med medicinsk behandling, andre har kunnet reducere dosis af blodtrykssænkende medicin og astmamedicin.

Der er foretaget en kvalitativ interviewundersøgelse blandt deltagere fra fire forskellige kursusforløb i sund kost og bevægelse. Interviewene er foretaget 1½-3 måneder efter afslutning af kursusforløbet. Undersøgelsen viser, at forløbet har positiv indflydelse på deltagernes liv, livsstil og vaner, selvværd og glæde. Der er således både fysiske, psykiske og sociale gevinster ved at gennemgå kursusforløbet i den form og med det indhold, der tilbydes i livsstilscaféen.

For næsten alle var et vægttab det største ønske i starten af forløbet, men der var også store forventninger til at opnå større livskvalitet og til at komme til at leve sundere generelt. Mere end halvdelen opnåede et vægttab, men de syntes efter forløbet, at andre gevinster var mindst lige så vigtige for dem, f.eks. øget psykisk velvære, sundere vaner i hverdagen, mere motion osv.

Evalueringen viser meget høje tilfredshedsrater hos dem, der har deltaget i de afklarende samtaler og bekræfter erfaringerne med, at samtalerne er nøglen til at komme godt i gang med livsstilsforandringerne (1).

Fokus på sundhedsfremme og forebyggelse

Projektet har også et andet formål. Ud over at etablere tilbud til patienter, pårørende og personale skal det være med til at sætte fokus på sundhedsfremme og forebyggelse i sundhedsvæsenets ydelser generelt.

Henvisningssystemet sikrer, at det sundhedsfaglige personale som minimum har talt lidt med den patient, der kan have et behov for at drøfte sundhed, livsstil og vaner og har fortalt om livsstilscaféens tilbud, før de aftaler en henvisning. Desuden giver det mulighed for, at der er en fagperson, som måske kan følge op på den forandringsproces, der sættes i gang hos deltageren.

Projektet er med til at gøre opmærksom på behovet for at indføre systematiske forebyggelsessamtaler i klinisk praksis og er således på forkant med de kommende krav om at indføre standarder for sundhedsfremme og forebyggelse på sygehusene i Danmark.

Livsstilscaféen oparbejder desuden en særlig kompetence i at anvende sundhedsfremmende metoder i det forebyggende arbejde, en kompetence, som kan videregives til alle i det kliniske felt.

Som helhed har interessen og opbakningen til projektet fra de ansatte i sundhedsvæsenet været stor. Holdningen har nok i starten for en dels vedkommende været: ”Lad os nu lige se, om det er en døgnflue,” men gennem positive patientoplevelser, markedsføring og politisk støtte har projektet og livsstilsindsatsen fået mere og mere vind i sejlene.

Et år mere

De gode resultater er baggrunden for, at Ringkjøbing Amts sundhedsudvalg har besluttet at forlænge det toårige projekt med et år mere frem til den 30. september 2005. Dette år skal bruges til at fortsætte og udvikle aktiviteterne i livsstilscaféen og til at gennemføre overgangen fra projektfase til drift i sundhedsvæsenet. Det skal afklares, hvor ansvaret og driften af livsstilscaféerne vil være bedst placeret i fremtiden.

Om livsstilscaféerne skal forblive på sygehusene eller vil få en naturlig placering i kommende sundhedscentre, er endnu uklart. I Ringkjøbing Amt bliver der også arbejdet med tanken om at etablere et såkaldt lærings- og mestringscenter for patienter, der skal lære at leve med en kronisk sygdom. Det vil også være en oplagt mulighed at lade livsstilscaféerne indgå i et sådant center.

Hvordan samarbejdet mellem de kommende storkommuner og regionerne bliver, vides ikke, men det må formodes, at arbejdet med at sikre overgangene mellem sektorerne ikke bliver mindre i fremtiden og også vil få indflydelse på den patientrettede forebyggelse.

Det tager tid at gennemføre blivende forandringer både for sundhedsvæsenet som system og for den enkelte patient. Sammenligningen med en supertanker, der skal vendes, er ikke helt ved siden af. Som en af deltagerne i livsstilscaféen sagde om sig selv: ”Det er jo en supertanker, der skal vendes.” Nogle måneder efter, at hun havde afsluttet et forløb i livsstilscaféen, sagde hun: ”Nu tror jeg, den er nået trekvart rundt.”

Pia Riis Olsen var fra den 1. juni 2002 til den 31. august 2004 projektkoordinator for livsstilscaféerne og ansat i Sundhedsfremmeafdelingen, Ringkjøbing Amt. Pr. 1. september 2004 ansat som klinisk sygeplejespecialist i onkologisk afdeling, Århus Sygehus.

Litteratur

1. Evaluering af Projekt: Livsstilscaféer 1. del og 2. del. Ringkjøbing: Sundhedsfremmeafdelingen, Ringkjøbing Amt; marts 2004.

2. Jensen TK, Johnsen TJ. Sundhedsfremme i teori og praksis. Ringkjø bing: Sundhedsfremmeafdelingen, Ringkjøbing Amt; 2000.

3. Gabrielsen, TS Mach-Zagal R. Sundhedspædagogik for praktikere. København: Munksgaard Danmark; 1997.

4. Aborelius E. Hvorfor gør de ikke som vi sir? Teori og praksis om at påvirke menneskers livsstil. Oversat fra svensk af Per Steinø; 1995. Revideret af Sundhedsfremmeafdelingen, Ringkjøbing Amt 2002. (Kan bestilles og købes her.)

5. Prochaska JO, Norcross JC, DiClemente CC. Changing for Good. New York. Avon Books; 1995.

6. Dalum P, Sonne TF, Davidsen, M-M. At tale om forandring - en bog om sundhedsadfærd og motiverende samtaleteknik. København: Tobaksskaderådet; 2000.

7. Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Danmarks Lungeforening og Kræftens Bekæmpelse. STOPs koncept og undervisningsmateriale for rygestopinstruktører.

8. Den danske sundheds- og sygelighedsundersøgelse 2000 (SUSY 2000/ si-folkesundhed.dk/susy).