Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Opgradering af kræftsygeplejen

Professionalisering. En national model for kompetenceudvikling for kræftsygeplejersker i Danmark har for nylig set dagens lys. Formålet er at styrke og udvikle sygeplejerskers kompetencer i pleje og behandling af kræftpatienter.

Sygeplejersken 2004 nr. 34, s. 32-33

Af:

Sussi Egelund Schmidt, udviklingssygeplejerske

Centerchefsygeplejerske, ledende oversygeplejersker og udviklingssygeplejersker inden for onkologiske og hæmatologiske centre i Danmark har udarbejdet en national kompetencemodel for kræftsygeplejersker.

Modellen gør det muligt at skabe ensartede kompetencer og metoder for kompetenceudvikling for kræftsygeplejersker uden at ensrette de specialafdelinger/klinikker, der anvender den. Kompetencemodellen består af tre grundelementer:

  1. Definerede kerneområder og kompetencer inden for kræftsygepleje
  2. Tre hierarkisk opbyggede kompetenceniveauer beskrevet ud fra sygeplejerskers fire virksomhedsområder: at udføre, lede, koordinere og formidle sygepleje. Kompetencerne er rangordnede, så et ensartet og grundlæggende videns- og handlegrundlag er forudsætning for videre kompetenceudvikling. Alle nyansatte begynder derfor på kompetenceniveau 1. Sygeplejerskens individuelle kompetencer er afgørende for, hvor hurtigt hun kan avancere til næste kompetenceniveau.
  3. Et idekatalog med metoder til vurdering af forskellige typer kompetencer.

Kompetenceudvikling inden for kræftområdet har stor bevågenhed politisk, fagligt og i patientskildringer. I ”Den nationale Kræftplan” 2001 anbefales en satsning på øget kompetence gennem videreuddannelse hos sundhedspersoner, der varetager kræftpleje og behandling.

Side 33 

”Den Nationale strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet 2002-2006” fremhæver, at kompetenceudvikling handler om både formelle uddannelsesaktiviteter og en sikring af uddannelse i klinikken. I Dansk Sygeplejeråds strategi fra 2003 om uddannelse af sygeplejersker efter grunduddannelsen anbefales desuden, at sygeplejersker skal kunne bevæge sig ad kliniske kompetencestiger både praktisk og videnskabeligt.

Kræftsygepleje i Danmark udøves under forskellige politiske, organisatoriske og økonomiske rammer. Den nationale model for kompetenceudvikling er retningsgivende for de kompetencer, kræftsygeplejersker skal mestre, og for, hvordan de opnås og vurderes.

Formålet med den nationale model for kompetenceudvikling for kræftsygeplejersker er:

At kræftpatienter på alle onkologiske/hæmatologiske afdelinger og klinikker i Danmark plejes af sygeplejersker, som kan varetage den sygepleje, der knytter sig til stadigt mere avancerede behandlinger af kræftsygdomme

At rekruttere nye sygeplejersker til det onkologisk/hæmatologiske special

At fastholde og udfordre den erfarne kliniske sygeplejerske med henblik på at udvikle onkologisk/hæmatologisk sygepleje.

Tankerne bag modellen

Kompetent kræftsygepleje bygger både på evidensbaseret viden og kliniske erfaringer med kræftpatienter. Målrettede uddannelsesaktiviteter og læreprocesser i praksis supplerer derfor hinanden. Sygeplejerskens kompetencer skal kunne vurderes systematisk, dels for at målrette hendes kompetenceudvikling, dels for at styrke kvaliteten og udviklingen af kræftsygeplejen.

En forudsætning for vellykket kompetenceudvikling er samspillet mellem afdelingens rammer og metoder til kompetenceudvikling og den enkelte sygeplejerskes evne til at udnytte og omsætte viden og holdninger i konkret sygepleje. Sygeplejerskens individuelle kompetenceudvikling er nødvendig, men ikke tilstrækkelig, når sygepleje til kræftpatienter skal udvikles i en bestemt retning. Rammer og metoder for kompetenceudvikling skal derfor forankres i afdelingen, og sygeplejerskens individuelle ønsker må tilpasses organisationens krav ud fra definerede kompetenceområder.

Sussi Egelund Schmidt er udviklingssygeplejerske på hæmatologisk afdeling på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus.