Resuméer af international forskning

Smerter hos ældre mennesker

Malloy DC, Hadjiistavropoulos T. The problem of pain management among persons with dementia, personhood, and the ontology of relationships. Nursing Philosophy 2004;(5):147-59. 

Artiklen handler om smerter hos ældre mennesker med et særligt fokus på, hvordan smerter behandles, når de ældre også er demente.

Når en person fra plejestaben møder en dement person, er der risiko for, at det bliver et møde mellem en, der opfatter sig selv som et normalt individ, og som opfatter den anden uden dennes hidtidige personlighed eller uden personlighed overhovedet og dermed ude af i stand til at udtrykke en personlig oplevelse af smerter.

God klinisk praksis og omsorgsfuld sygepleje består i bund og grund af det forhold eller slægtskab, der opbygges mellem sygeplejersken og hendes patient, selvom patienten er dement. Det fører til følgende konklusioner set fra sygeplejerskens perspektiv:

1. Et mekanistisk syn på patienten fører til et institutionaliseret mellemmenneskeligt forhold, med deraf følgende utilfredsstillende arbejdsforhold og oplevelse af meningstab.
2. Den ældre demente opfattes som et medmenneske, der behøver en særlig omsorgsfuld indsats. 3. Medmenneskelighed som udgangspunkt vil menneskeliggøre smertebehandlingen som et resultat af sygeplejerskens ønske om at gøre det bedste for den anden.

Set fra patientens perspektiv:

1. En dybere forståelse af patientens situation og en større indsats for at sætte sig i patientens situation.
2. Et skift fra en jeg-den-opfattelse til en jeg-du-opfattelse.
3. Et positivt skift i de sociale omstændigheder, patienten lever under uanset demensen.

Der oplistes en række konkrete anbefalinger til at arbejde videre med denne opgave.

Lisbeth Uhrenfeldt, sygeplejerske, cand.cur., BA i idéhistorie, ph.d.- stipendiat. 

Side 34 

Generobring af hverdagslivet

Johnson P. Reclaiming the everyday world: how long-term ventilated patients in critical care seek to gain aspects of power and control over their environment. Intensive Crit Care Nurs 2004;20(4):190-9. 

Baggrund: I disse år forsøger intensivsygeplejersker at basere deres praksis på videnskabelig evidens. Formålet med denne undersøgelse var at udforske de betydninger, tidligere respiratorpatienter tillagde indlæggelsen på intensivafdelingen i Australien.  

Metode: Ni patienter blev underkastet ustrukturerede interview, som blev analyseret ved hjælp af heideggeriansk fænomenologi, hvor data blev tematiseret ud fra en metode udviklet af van Manen.  

Resultater: Analysen afslørede fire temaer, hvoraf denne artikel beskriver temaet: Generobring af hverdagslivet. Dette tema omfatter, hvordan patienterne blev beroliget af familiens og sygeplejerskernes tilstedeværelse, søgte at få kontrol over behandling og pleje og stillede sig kritiske over for omgivelserne i et forsøg på at genvinde selvet. Undersøgelsen viste sygeplejerskernes centrale rolle i patienternes indlæggelsesforløb.  

Konklusion: Undersøgelsen belyser vigtigheden af sygeplejen og af familiens tilstedeværelse. Ydermere viser undersøgelsen betydningen af, at patienterne opnår kontrol over deres omgivelser, samt nødvendigheden af, at sygeplejersker fremmer denne proces. Fremtidig forskning bør belyse intensivpatienters oplevede magt og kontrol over eget forløb og beskrive, hvilken form for medindflydelse patienter ønsker i forhold til plejen. 

Ingrid Egerod, seniorforsker, cand.cur., ph.d. 

Side 35

Risikofaktorer for udvikling af obstipation

Richmond JP, Wright ME. Review of the literature on constipation to enable development of a risk assessment scale. Clinical Effectiveness in Nursing 2004; 8:11-25.  

Formålet med litteraturgennemgangen var at identificere og at analysere risikofaktorer for udvikling af obstipation med henblik på at udvikle en skala til bedømmelse af obstipationsrisiko. 

Søgning efter relevante artikler er foretaget i databaserne CINAHL, Medline, Cochrane m.fl. I alt fremkom 500 relevante artikler. Artikler om børn, case-studier og artikler, hvor det ikke klart fremgik, om afføringsproblemet drejede sig om obstipation eller diaré, blev alle ekskluderet. Artikler, der handlede om interventioner, blev ikke medtaget, da søgningen udelukkende drejede sig om at identificere risiko for udvikling af obstipation. I alt er litteraturgennemgangen baseret på 179 artikler.  

Risiko for obstipation omtales i forhold til køn, mobilitet, slaggerig kost, væskeindtagelse, indlæggelse på hospital, pato-fysiologiske forhold og farmakologi. 

Denne meget omfattende gennemgang af den foreliggende litteratur er virkelig en hjælp ved opdatering af viden om basale forhold vedrørende obstipation. Den grundige litteraturgennemgang vil også være en hjælp i videre litteratursøgning. 

Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

Kontinuitet mellem intensivafdeling og sengeafsnittet - liaisonygeplejerske  

Green A, Edmonds L. Bridging the gap between the intensive care unit and general wards - the ICU Liaison Nurse. Intensive Crit Care Nurs 2004;20(3):133-43. 

Baggrund: Patienter bliver stadigt dårligere i det akutte behandlingssystem, hvilket har medført et større pres på intensivafdelingerne af både elektive og akutte patienter. Når der er mangel på intensivpladser, udsættes planlagte behandlinger, eller intensivpatienter overflyttes til andre sygehuse. For at øge kapaciteten af sengepladser tilstræber man at afkorte indlæggelsestiden i intensivafdelingen og at forhindre genindlæggelser. 

Formål: At udvikle og implementere en særlig sygeplejestilling med henblik på at lette og overvåge overflytning af patienter mellem intensivafdeling og sengeafdeling.  

Metode: Stillingen som liaisonsygeplejerske blev udviklet i Australien i 1998 ud fra en gennemgang af relevant litteratur.  

Resultater: Fra 1997 til 2002 blev genindlæggelser på intensivafdelingen reduceret fra 2,3 pct. til 0,5 pct. Rollen som liaisonsygeplejerske har nu eksisteret i fem år og har udviklet sig til også at omfatte pleje af stationære patienter, hvis tilstand forværres, og hvor overflytning til intensivafsnittet kan blive nødvendig.  

Konklusion: Liaisonsygeplejersken er en intensivsygeplejerske på ekspertniveau med et stort råderum. Det er et tilfredsstillende karrierevalg for en sygeplejerske, og det gør en forskel i patientbehandlingen. 

Ingrid Egerod, seniorforsker, cand.cur., ph.d.

Udskrevet efter bypass-operation og hvad så?

Theobald K, McMurray A. Coronary artery bypass graft surgery: discharge planning for successful recovery. J Adv Nurs 2004;47(5):483-91. 

Studiets formål var at undersøge omfanget af problemstillinger efter udskrivelse af patienter, der har gennemgået koronar bypassoperation. Undersøgelsens fokus var bekymringer og behov hos patienter og deres nærmeste pårørende op til et år efter operation. I denne australske undersøgelse indgik 30 patienter og deres nærmeste pårørende.

Patienternes gennemsnitsalder var 65 år, og 22 var mænd. 4-5 uger efter udskrivelsen blev der gennemført interview og igen efter et år. Der blev benyttet en semistruktureret interviewguide, interviewene blev optaget på bånd og transskriberet. Der blev foretaget en tematisk analyse af data. 

Patienterne oplevede hjertekirurgi som noget chokerende. Efter operationen var det vanskeligt at tilpasse sig et normalt liv. Alle informanter anbefalede en bedre planlægning af udskrivelsen, og at de blev forberedt på, hvilke reaktioner de kunne forvente i rekonvalescensfasen. Pårørende oplevede perioden efter udskrivelse som følelsesmæssigt belastende. 

Undersøgelsen viser, at der er behov for støtte til både patienter og pårørende efter et hjertekirurgisk indgreb. Det kan evt. være i form af en telefonlinje. Undersøgelsen viser, hvor vigtigt det er at få defineret, hvor længe et patientforløb varer, og hvornår effekten bedømmes. Drejer det sig om fem dage, som de fleste indlæggelser varer, eller når patienten er både fysisk, psykisk og mentalt igennem forløbet? 

Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske ph.d., forsker i Hjertecentret Rigshospitalet.