Sygeplejersken
Fra hjertesygeplejerske til advokatdirektør
Anne Granborg foretog for fire år siden et jobskifte, der vakte stor opsigt i såvel sygeplejerskeverdenen som advokatbranchen. Hun smed den hvide kittel og satte sig bag skrivebordet i Danmarks største advokatfirma. Nu opfordrer hun andre ledende sygeplejersker til at følge efter.
Sygeplejersken 2004 nr. 5, s. 12-13
I 1999 kendte Anne Granborg intet til advokatbranchen. Eller næsten intet.
”Jo, fra tv-serien Ally,” siger Anne Granborg og lyser op i et varmt smil.
”Men det var så stort set også det kendskab, jeg havde. Næsten alle i vores vennekreds var jo læger eller sygeplejersker,” tilføjer Anne Granborg og skænker kaffe.
Da Anne Granborg sad på posten som sygeplejedirektør i Frederiksborg Amt for fire år siden, kunne hun se tilbage på en femten år lang opstigning i det danske sundhedsvæsen. Efter eksamen fra Hvidovre Sygeplejeskole i 1984 var første stop børneafdelingen på Rigshospitalet og hurtigt derefter hjerteafdelingen på Amtssygehuset i Gentofte. Inden der var gået tre år, søgte hun sit første lederjob. Og fik det.
”Jeg opdagede ret hurtigt, at jeg godt kunne lide at have ansvar. F.eks. elskede jeg at få vagtplanen til at gå op,” siger Anne Granborg og opremser de mange lederjobs inden for sundhedsvæsenet, hun har haft op gennem firserne og halvfemserne, og som kulminerede med jobbet som sygeplejedirektør.
”I min karriere har jeg været heldig at have den rigtige profil på de rigtige tidspunkter. Det handler meget om timing og tilfældigheder. Det er også tilfældigt, at jeg sidder her i dag,” siger Anne Granborg og tænker tilbage på den aften for fire et halvt år siden, hvor hun blev ringet op af en konsulent fra et rekrutteringsbureau, der lige ville give Anne Granborg et vink om, at der var en stilling ledig som sygeplejedirektør i et andet amt.
”Helt ud af det blå ryger det ud af min mund, at hvis jeg skal skifte job, så skal det være til en helt anden branche end sundhedssektoren. Han siger så, at han da for resten også har en stilling ledig som direktør i et advokatfirma, og så grinte vi lidt og snakkede ellers ikke mere om det,” fortæller Anne Granborg.
Ikke værre end læger
Dagen efter ringer konsulenten tilbage til Anne og siger, at han har tænkt over deres samtale, og om han ikke må indstille hende til jobbet hos advokaterne.
”Jeg var 42 år dengang og sagde til mig selv, at skulle jeg prøve noget helt andet, så skulle det nok være nu. Hvis jeg ville starte i en helt anden sektor, så skulle jeg ikke være over 50, for et sporskifte er også meget krævende, fordi der er så meget nyt, man skal sætte sig ind i, husker Anne Granborg.”
To uger og nogle ansættelsessamtaler senere havde hun fået jobbet som direktør i Bech-Bruun Dragsted - landets største advokatfirma, der med 525 medarbejdere i dag har til huse i et flot nybyggeri tæt op ad vandet på Langelinie.
Hendes sparsomme erfaring med juraen bekymrede ikke ansættelsesudvalget hos Bech-Bruun Dragsted.
”De fokuserede mere på min generelle ledelseserfaring. De sagde også til mig, at hvis jeg kunne bokse rundt med overlæger i Frederiksborg Amt og slippe godt af sted med det, så var det nok ikke værre at bokse rundt med advokater,” fortæller Anne Granborg.
Hvor stor en omvæltning var jobskiftet?
”Jeg tænkte dengang, at nu giver jeg det ét år. Og tror, at der var mange af advokaterne, der tænkte, gad vide hvor længe hun holder. Eller det ved jeg, at der var. Det var jo sygeplejersken, der kom ind i en helt anden verden. Men der gik ikke ret lang tid, så var der ikke nogen, der tænkte på mig som sygeplejerske mere. Advokaterne har mødt mig med både høje krav og store forventninger. Jeg har sikkert opfyldt nogle af dem, men jeg har helt sikkert ikke opfyldt dem alle sammen,” erkender Anne Granborg.
Savner fagligt netværk
Overgangen til den meget mandsdominerede verden oplevede Anne Granborg derimod som helt problemfri. De fordomme, hun stødte på, gik først og fremmest på, at hun kom fra den offentlige sektor.
”Mange chefer i det private tror, at offentlige chefer er meget beskyttede, og at der ikke sker så meget i beslutningsprocesserne. Men sandheden er jo, at man i sundhedsvæsenet arbejder som enhver anden resultatorienteret privat virksomhed. Så det er en myte, men jeg oplever nu, at det er en myte, der er på retur,” siger Anne Granborg.
Hvad er den største forskel på at være chef i sundhedsvæsenet og i advokatbranchen?
”Det, der var så befriende, da jeg kom her, var, at det er så entydigt, hvad målet er, nemlig at lave en god forretning. I sundhedsvæsenet kan man nogle gange godt blive i tvivl om kursen, fordi der kan komme nogle forskellige politiske dagsordener indover. Her har jeg f.eks. også mulighed for at give gode medarbejdere mere i løn. Da jeg var i sundhedsvæsenet, kunne jeg godt savne muligheden for at differentiere for på den måde at påskønne en særlig stor arbejdsindsats,” siger Anne Granborg, der dog også savner ting fra tiden på de sjællandske hospitalsgange.
”Jeg savner allermest det faglige netværk med gode kolleger i sundhedsvæsenet, som jeg var en del af. Den faglige indforståethed, der er, når man sidder sammen med gode kolleger. Her er der en masse advokater,” siger Anne Granborg og slår ud med armene.
”Og jeg er da også blevet en del af et ledelsesnetværk, men jeg kan godt mærke, at min hjemmebane er sygeplejen, som jeg har brændt for i så mange år. Alligevel er jeg meget glad for mit nuværende job. Jeg har fået en masse muligheder, som ikke fandtes i sundhedsvæsenet,” fastslår Anne Granborg.
Gevinst for sygehuset
Hun mener, det danske sundhedsvæsen vil have stor gavn af, at flere ledende medarbejdere tog en afstikker fra sundhedsvæsenet i nogle år for at hente inspiration og nye erfaringer i f.eks. forretningsverdenen. Hendes pointe er, at hvis en ledende sygeplejerske vender tilbage igen, vil de nyvundne erfaringer være en stor gevinst for sygehusvæsenet.
”Der er nogle smidigere processer i det private erhvervsliv, som man med fordel kan overføre til sundhedssektoren,” siger Anne Granborg og fortsætter:
”Jeg kender rigtig mange gode sygeplejersker, der kunne være glimrende chefer i det private erhvervsliv. Som ledende sygeplejerske kan man overføre vældig mange af sine ledelseserfaringer. Især hvad angår human ressource er ledende sygeplejersker gode.
Især personaleudvikling og det med at få medarbejderne til at arbejde sammen i teams. Det er man jo vant til fra sygehusverdenen, hvor man også skal sørge for at få forskellige personalegrupper til at arbejde sammen omkring patientforløb. Som ledende sygeplejerske bliver man simpelthen uddannet til at have mange bolde i luften,” konkluderer Anne Granborg, der gerne vil opfordre andre ledende sygeplejersker til at tage springet over i en anden branche.
”Men det er klart, at man skal turde vove springet og ikke gå i sort, når man ikke har sit netværk omkring sig. Du skal tro på, at du har opbygget nogle ledelsesmæssige kompetencer. Men det er da lidt satset, det kan jeg da godt se,” siger Anne Granborg.
Hvorfor vil du anbefale andre sygeplejersker et jobskifte?
”Det vil jeg også kun gøre til dem, der inde i sig selv har en stor nysgerrighed og gerne vil have nye udfordringer. Ellers skal man lade være, for det er en kæmpe udfordring at skifte spor. Man skal kunne håndtere, at alting pludselig vender på hovedet.
Men jeg tror, der er mange flere ledende sygeplejersker, der har lysten og talentet til helt nye udfordringer, men som ender med at blive i sundhedsvæsenet. Mange er jo lidt tryghedssøgende, og det er lidt synd, for jeg tror, at der er mange flere, der godt kunne tænke sig at tage springet. Så mit råd er: Spring ud i det, hvis der opstår en mulighed for et spændende job. Og så skal man bare sige til sig selv: Hvor galt kan det gå? For man har altid muligheden for at komme tilbage til sundhedsvæsenet.
Vil du selv gerne tilbage i sundhedsvæsenet på et tidspunkt?
”Det skal man ikke udelukke. Jeg plejer jo kun at være fire år hvert sted og nu har jeg altså været fire år her, så det er ved at være tid igen,” griner Anne Granborg. ”Mine fire års erfaring i advokatbranchen kan da ikke være helt uinteressante, hvis jeg nu gerne vil tilbage. Men lige nu er jeg ikke på nogen måde jobsøgende, understreger den tidligere hjertesygeplejerske.