De ved, hvor skoen trykker

Ved, hvad det drejer sig om (Soc.)

Foto: Søren Svendsen

Leila Lindén, sundhedsdirektør i Bornholms Regionskommune, opstiller til det nye regionsråd i hovedstaden for Socialdemokraterne: "Hele mit liv har jeg været inden for sundheds/sygehusvæsenet og har de sidste tre år været med til at opbygge det bornholmske sundhedsvæsen, efter at fem kommuner og et amt gik sammen i Bornholms Regionskommune. Jeg blev hentet tilbage til Bornholm efter at have været sygeplejedirektør på Rigshospitalet i 18 år.

Når jeg har sagt ja til at lade mig opstille, så er det fordi, jeg synes, det er vildt vigtigt, at der også sidder nogle i regionsrådet, der ved, hvad det drejer sig om. Når beslutningerne skal tages, så kan det ikke nytte noget, at de politiske beslutningstagere udelukkende kan basere sig på, hvad embedsmændene fortæller dem. De skal også selv vide noget om det, det drejer sig om. Derfor tror jeg, der også skal sidde nogle i en sådan politisk forsamling, som virkelig ved, hvad det drejer sig om.

Jeg har været 10 år i Frederiksborg Amt, 18 år på Rigshospitalet og sammenlagt 12-13 år på Bornholm spredt på tre gange. Jeg har ikke været ansat i Københavns Amt, men ellers har jeg et årelangt kendskab til tre af de områder, der indgår i den nye hovedstadsregion. Hvis jeg kunne få lov at bidrage med noget af det, som jeg ved "indefra," og som jeg har ledet og været med til at opbygge, så vil jeg tro, at jeg har noget at give af, som ikke kun kommer Bornholm til gode, men faktisk hele hovedstadsregionen. Det er derfor, jeg har valgt at opstille til regionsrådet i hovedstadsregionen og ikke til det bornholmske regionsråd (Bornholms Regionskommune, red.).

Det er klart, at det også er vigtigt at sikre, at de specielle behov på Bornholm bliver tilgodeset. I kraft af Bornholms fysiske beliggenhed har vi forhold, som man har vanskeligt ved at forestille sig, når man kun kender til forholdene i hovedstadsområdet.

Mit liv har lært mig, at hvis man vil have indflydelse på, hvordan tingene skal være, hvordan det skal bygges op, hvordan holdninger og værdier skal tilgodeses, så får man indflydelse ved at engagere sig i politik."

Hvis du bliver valgt til regionsrådet, kan du så også være sundhedsdirektør?
"Det er så enkelt, så min åremålskontrakt udløber den 1. juni 2006. Det betyder, at kun fem måneder henne i overgangsperioden fratræder jeg min stilling. Da jeg sagde ja til at komme til Bornholm, sagde jeg samtidig, at jeg kun ville binde mig for fire år. Det betyder, at jeg har været fratrådt min stilling i syv måneder, når overgangsåret er forbi for regionen og de nye storkommuner, og det virkelig er alvor, så at sige.

Jeg har i øvrigt fortalt de andre amtssundhedsdirektører, at jeg opstiller til regionsrådet. Jeg har kun mødt den holdning hos mine kolleger, at det vil være dejligt, hvis der bliver valgt kandidater, der virkelig kender området.

Jeg vil gerne være med til at påvirke, hvordan sundhedspolitikken skal udformes."

Investeringer i små samfund (SF)

Foto: Thomas Søndergaard

Poul Engholm er Dansk Sygeplejeråds amtskredsformand i Viborg og stiller op til kommunalbestyrelsen i den kommende Viborg storkommune for SF:

"Der er flere grunde til, at jeg stiller op til kommunalbestyrelsen i storkommunen. Jeg bor i en af de små kommuner, der bliver sammenlagt med den store kommune Viborg. Så en af udfordringerne ved arbejdet i den nye kommunalbestyrelse bliver at sikre, at fokus ikke kun ligger på storbyen midt i kommunen, men at sikre, at der også fortsat er aktivitet, service og kommunalt liv og kommunale investeringer ude i de små samfund.

Så er der selvfølgelig den sundhedspolitiske udfordring, som jeg synes er meget spændende. Både politikken og den praktiske udformning af, hvordan man skal sætte mere fokus på forebyggelse og sundhedsfremme. Jeg tror, at det er væsentligt, at der er fagfolk med. Jeg tror, at man som fagperson kan bidrage til, at andre politikere, der ikke har en sundhedsfaglig baggrund, får en større forståelse for de sundhedspolitiske aspekter og dermed har et bedre grundlag at træffe deres beslutninger på. Det oplevede jeg også, da jeg sad i kommunalbestyrelsen i Tjele Kommune i otte år.

Noget af det, jeg vil slås for rent politisk, er, at kommunen stadig vedkender sig sit ansvar ved at etablere kollektive løsninger og kollektive tilbud frem for en individualisering. Jeg stiller op for SF, og det er klart, at det er en af vores grundholdninger, at samfundet må påtage sig ansvaret for at sikre, at der er reelle tilbud til alle. Det betyder, at man ikke altid skal gå imod al privatisering, men at man skal være opmærksom på, at vi har et ansvar over for de svage. Ikke kun de allersvageste, men også dem, som tilsyneladende godt kan selv, men som måske alligevel har svært ved at træffe nogle fornuftige valg.

Jeg kunne godt tænke mig at se sygeplejersker debattere noget mere og komme mere til orde i aviser f.eks. Det er lidt ærgerligt, at de ikke er mere politisk aktive, for de kunne bidrage med nogle væsentlige faglige dimensioner i de politiske diskussioner. Sammenligner man med social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere, så er det mit indtryk, at de generelt er langt mere politisk aktive."

Kan man være amtskredsformand og samtidig sidde i en kommunalbestyrelse?
"Ja, selvfølgelig kan man det, det er der fortilfælde for. Da jeg blev faglig sekretær i Viborg amtskreds i sin tid, da var Rosa Hede Rohrberg amtskredsformand, og hun sad i byrådet for Venstre.

Men i øvrigt er der det forhold, at uanset hvilken struktur Dansk Sygeplejeråd beslutter sig for, så vil Viborg amtskreds ophøre med at eksistere, fordi amtet bliver skåret midt over. Det betyder, at mit nuværende job ophører med at eksistere, så jeg under alle omstændigheder skal overveje, hvad jeg vil."

Pengene bruges forkert (V)

Foto: Søren Svendsen

Sygeplejerske Claus Bakke, der bor, arbejder og er medlem af byrådet i Nykøbing Falster, stiller op for partiet Venstre både til regionsvalget og til kommunalbestyrelsesvalget i den ny Guldborgsund Kommune.

"Når jeg stiller op til regionsvalget, så er det overordnet set, fordi jeg kender systemet indefra, eftersom regionerne stort set kun skal beskæftige sig med sygehusdriften. Efter min mening er der alt for mange politikere, der ikke har nok indblik i området.

Mange af de synspunkter, som Dansk Sygeplejeråd står for, tager jeg med i min personlige valgkamp. Det gode patientforløb er en vigtig sag, som heldigvis går på tværs af partiskel, men som vi stadig mangler meget i at nå. Det eneste, der er partipolitisk i denne sammenhæng, er, om man tror på det frie valg og vil inddrage private udbydere. Ellers tror jeg, at der er megen konsensus på dette område.

Jeg har den grundlæggende holdning, at der er masser af penge i systemet, men de bliver bare brugt forkert. For mig at se har man et alt for hierarkisk opbygget system. Ressourcerne skal lægges i "de varme hænder" frem for hos ledelsen. En fladere struktur, så at sige."

Claus Bakke var medlem af Storstrøms amtsbestyrelse 1999-2001.

"Jeg valgte i 2001 at satse på at gå ind i politik frem for det faglig-organisatoriske arbejde i Dansk Sygeplejeråd, men jeg bruger i høj grad min organisatoriske baggrund som inspirationskilde."

Blander sygeplejersker sig generelt for lidt i den førte politik?
"Ja, det gør de. Alt for lidt. Desværre. Som jeg ser det, er der to årsager til det. Den ene er, at der er en kultur i sygehusvæsenet, der bevirker, at man ikke lytter til dem, der er "nede på gulvet," som måske har fornuftige bud på, hvordan vi kan gøre det ene eller andet bedre. Forvaltningen kommer ofte til at virke som et filter mellem på den ene side personalet på gulvet eller patienter og pårørende og på den anden side politikerne. Det skal vi have gjort noget ved. Den anden ting er, at hvis man vil have indflydelse på sundhedsvæsenet, så kræver det, at man er partipolitisk aktiv. Og der er en vis modstand imod at "bekende kulør" på den måde.

Den nyskabelse, som kommunalreformen indebærer, er meget vigtig for sundhedspolitikken. I kommunerne skal vi nu til at betale for indlæggelserne.

Det betyder, at det forebyggende arbejde kommer til at spille en stor rolle, og jeg har altid betragtet det arbejde som helt centralt.

Hvis vi kan fremme motionstankegangen - hvis vi kan få folk til at bevæge sig noget mere - så undgår vi en lang række af de indlæggelser og henvendelser til læger, der ellers ville komme. Min store vision er, at vores geografiske område simpelthen skal være et område, hvor man bevæger sig. Man skal bevidstgøre folk om, at ved at leve et liv i bevægelse, så kan vi opnå en langt bedre befolkningssundhed."

Bæredygtige sygehuse (Rad.)

Foto: Thomas Juul

Sygeplejerske Ulla Fasting, Husted, Vinderup, vil efter en mangesidet sygeplejefaglig karriere nu være med til at forme fremtidens sundhedsvæsen i den midtjyske region. Hun stiller op til regionsrådet for Det Radikale Venstre:

"Region Midtjylland er et område, jeg i den grad føler mig hjemme i, fordi jeg har boet, levet og arbejdet i hele regionen og kender den ud og ind. Det politiske arbejde vil betyde, at jeg fortsat kan bruge min sygeplejefaglige indsigt i sundhedsvæsenet.

Det kommer i høj grad til at handle om at få et stærkt sundhedsvæsen i hele regionen. Og så lægger jeg stor vægt på, at vi i Det Radikale Venstre har som et grundlæggende princip, at uanset, hvad vi beskæftiger os med, så skal det være bæredygtigt.

Bæredygtigheden indebærer for eksempel, at vi støtter og styrker al økologisk produktion. Vi ved, at de sundhedsmæssigt mest belastede familier også er de økonomisk ringest stillede. Så jeg kunne personlig godt tænke mig, at man fik halv moms på sunde fødevarer, herunder økologiske fødevarer, netop for at øge incitamentet til at producere og købe økologisk.

I forhold til sundhedsvæsenet er det vigtigt at se på, hvilke tilbud i sundhedsvæsenet der ligger bedst placeret helt tæt på borgerne, og de tilbud, hvor det ikke er hensigtsmæssigt eller nødvendigt, at de placeres meget tæt på borgerne. Men hvor det på nogen måde kan lade sig gøre, er der mange fordele ved at placere tilbuddene tæt på borgerne. Dermed får du også et personale, der kender patienterne og den kultur, de er en del af.

Og så lægger jeg stor vægt på, at der bliver balance i regionen. Det kan ikke nytte noget, at hele styrken koncentreres om Århus. Vi må ikke ødelægge den styrke og den kultur, som findes i Vestjylland.

Det er en gammel selvstændighedskultur med utrolig meget iværksætterånd. Vestjyderne har aldrig været fæstebønder. Det betyder faktisk utrolig meget for kulturen. De tror på, at de kan selv. Det skal vi værne om. Østjylland vil ikke være tjent med at skulle lave egnsudvikling i Vestjylland. Regnskoven skal reddes, mens den er der, så at sige!

Jeg har tænkt på, at vore nuværende sygehuse er bygget i forrige århundrede og indrettet til et industrisamfund og til en helt anden måde at tænke sundhedsvæsen på. Derfor skal vi begynde at planlægge et nyt sygehus herude, som kan stå klar i løbet af de næste 20 år.

Det skal være gennemtænkt fuldstændig økologisk og bæredygtigt. Selvforsynende med energi, gennemtænkt infrastruktur og et koncept, som jeg tror, vi kan inspirere andre med.

Så jeg mener, at jeg kan bidrage med en masse konkret viden og erfaring om sundhed, der kan blive til gavn for borgerne, og som kan bidrage til at gøre det til spændende og attraktive arbejdspladser for personalet i sundhedsvæsenet. Det er det, jeg gerne vil arbejde for."

Kan forudse udviklinger (Enhl.)

Foto: Heine Pedersen

Emilce Nielsen er aftensygeplejerske i Gladsaxe Kommunes hjemmepleje. Hun har været medlem af Gladsaxe kommunalbestyrelse siden 1994 og genopstiller for Enhedslisten ved kommunalvalget den 15. november:

"Regeringen siger, at der vil komme mere fokus på forebyggelse og sundhedsfremme med kommunalreformen. Jeg mener, at kommunerne bør tage regeringen på ordet og for eksempel indføre sund mad for alle børn i skoler og daginstitutioner, vel at mærke mad, som alle har råd til. Det handler også om motion. I den sammenhæng er det en katastrofe, at man har skåret ned på idrætsaktiviteter i skolerne. Eleverne bør have flere idrætstimer, og faget skal opprioriteres."

Kan du bruge din baggrund som sygeplejerske i dit politiske arbejde?
"Det kan jeg i høj grad, ikke mindst fordi jeg arbejder som primærsygeplejerske her i kommunen. På den måde har jeg meget indgående kendskab til, hvad der foregår. Og så tror jeg, at man som sygeplejerske kan forudse udviklinger, som andre har sværere ved at forudse. Men i politik er det først og fremmest styrkeforhold, der er bestemmende for, om man kan flytte noget. Det kan være svært en gang imellem.

Da jeg kom ind i byrådet i sin tid, var der en udvikling i gang i retning af at nedlægge plejehjemspladser. Der hed det sig, at kommunen havde forbygget sig, men vi havde alligevel en venteliste, der blev større og større. I dag har vi fået flere plejehjemspladser. Jeg mener, jeg kan sige, at jeg har en væsentlig del af æren for det, fordi jeg fik fremlagt materiale, der dokumenterede sort på hvidt, at vi havde stærkt plejekrævende ældre, som havde stået på venteliste i lang tid og aldrig nåede at komme på plejehjem. Jeg rejste debatten igen og igen i byrådet. Kunsten for mig har altid været at bruge - men ikke misbruge - min daglige erfaring som sygeplejerske i mit politiske arbejde for at få problemerne frem i lyset.

Vi er i en situation, hvor kommunens budgetter ikke bliver bestemt af kommunens muligheder, ej heller af de lokale politiske ønsker. De bliver styret fra centralt hold og er i høj grad bestemt af markedskræfterne. Vi er nødt til at være meget på vagt over for, at der er mange institutioner, der bliver nedlagt, som i dag bliver drevet af amtet. Nogle af disse institutioner betjener multihandicappede borgere eller særligt små grupper med alvorlige handicap. Det hedder sig, at regionerne stadig har pligt til at stille pladser til rådighed for kommunerne. Men kommunerne skal spare, og de store kommuner opfordres til selv at oprette deres egne tilbud, så de nuværende institutioner vil få tomme pladser. Vi risikerer at trække tæppet væk under dem. Det kan ramme minoritetsgrupper, som måske ikke har den store stemmevægt, når der er valg.

Jeg mener, at de nye reformer bliver gennemført i et tempo, som er helt uhyrligt, og uden den nødvendige offentlige debat. Og jeg mener, at reformerne sker med det formål at privatisere og reducere budgetterne, hvilket efter min mening ikke kan lade sig gøre uden alvorlige negative konsekvenser for mange. Det er et stort problem, at man ved kommunalreformen opererer med tal, der er helt urealistiske."