Resuméer af international forskning

Betydning af hjerterehabilitering efter perkutan koronar intervention

Dendale P, Berger J, Hansen D, Vaes J, Benit E, Weymans M. Cardiac rehabilitation reduces the rate of major adverse cardiac events after percutaneous coronary intervention. Eur J Cardiovasc Nurs 2005;4:113-6.

Formål: At undersøge betydningen af patienters deltagelse i hjerterehabilitering i forhold til at reducere senfølger efter perkutan koronar intervention (PCI).

Metode: I den belgiske undersøgelse indgik 140 patienter, der blev fulgt over en periode på 15 måneder efter indgrebet. De 107 (76 pct.) var mænd, og gennemsnitsalderen 62 år. Patienterne blev fra to hospitaler henvist til behandling på det samme hospital. Patienter fra Hospital A fik tilbud om et systematisk rehabiliteringsforløb af tre måneders varighed. Programmet indeholdt fysisk træning tre gange om ugen, kostvejledning og psykologisk støtte, der især fokuserede på patienternes mestringsevne. Patienter fra Hospital B fik ikke tilbudt nogen form for rehabilitering. Ved analyse af senfølger efter behandlingen blev der justeret for kendte kardiale risikofaktorer. Data er opgjort statistisk.

Resultater: Patienter, der deltog i et struktureret rehabiliteringsforløb, havde signifikant færre senfølger efter PCI. Færre fik gentaget behandlingen eller foretaget koronar bypassoperation, færre havde tilbagevendende angina pectoris. Restenoser og antal pludselige dødsfald var også signifikant lavere i rehabiliteringsgruppen end hos dem, der ikke havde fået anden behandling end selve indgrebet.

Bemærkninger: Undersøgelsen er interessant, fordi den demonstrerer vigtigheden af sygeplejefaglig opfølgning hos en patientgruppe, der ellers anses som færdigbehandlet efter udskrivelse fra hospital. Det er således nødvendigt at medregne denne patientgruppe ved planlægning af kapaciteten af rehabilitering.

Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

Oplevelsen af kropspleje hos hospitalsindlagte patienter med alvorlig lungesygdom

Lomborg K, Bjørn A, Dahl R, Kirkevold M. Body care experienced by people hospitalized with severe respiratory disease. J Adv Nurs 2004;50(3):267-71.

I artiklen beskrives, hvordan patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) oplever personlig kropspleje. Formålet er at få forståelse for situationen fra et patientperspektiv. 12 patienter blev observeret, når de fik hjælp til senge- eller brusebad, og blev derefter interviewet. Data blev bearbejdet med grounded theory. Fordi samtlige patienter havde brug for kontinuerlig ilttilførsel, blev deres åndenød målt før og efter badet.

Resultaterne viste, at patienterne opfattede personlig kropspleje som nødvendig for at bevare personlig integritet, og at de brugte tre strategier for at klare situationen. Det handlede om ikke at give op, at håndtere afhængigheden og at minimere risikoen for, at åndenøden eskalerer.

Artiklen indeholder fortællinger om, hvordan disse strategier former sig hos patienterne. Indlysende er, at patienterne så deres tilstand som en skjult sygdom, at den generende og trættende åndenød ofte blev undervurderet, at de generelt var generede af at være afhængige og behøve at bede om hjælp, og at de var meget følsomme for, hvordan de modtog hjælp.

Det fremgår, at patienterne viste omsorg for de sygeplejersker, som assisterede ved badet. De ønskede at være gode patienter, de brugte humor, venlighed og taknemlighed. Ofte tilsidesatte de deres egne behov til fordel for sygeplejerskens. Artiklen demonstrerer levende, hvilken anstrengelse personlig kropspleje er for patienter med KOL. Kropsplejen var nødvendig, men ikke behagelig, og sygeplejersken forstod ikke altid at hjælpe patienten på bedste vis. Sygeplejersker i kontakt med denne patientgruppe vil have glæde af at læse artiklen, som handler om danske forhold.

Af Elisabeth Hall, lektor, ph.d.