Videre, videre, videre

Illustration: Bob Katzenelson

Udbuddet af efter- og videreuddannelser for sygeplejersker i Danmark er stort og mangeartet, og derfor kan det være svært at vælge. Det forventes, at alle sygeplejersker er indstillet på livslang uddannelse, men uddannelsen skal tilpasses den enkeltes livssituation og give muligheder for kompetenceudvikling. I bekendtgørelsen om sygeplejerskeuddannelsen står bl.a. i formålet, at de studerende skal kvalificere sig til at "fortsætte i teoretiske og kliniske kompetencegivende videreuddannelser efter afsluttet grunduddannelse."

Efter- og videreuddannelsesmulighederne omfatter:

• efteruddannelse/specialuddannelse
• diplomuddannelse eller dele heraf (moduler)
• suppleringsuddannelse (for personer uden bachelorgrad)
• masteruddannelse/kandidatuddannelse
• ph.d.-uddannelse (doctor of philosophy).

Når man vælger uddannelse, må man overveje, hvad uddannelsen skal bruges til, og hvilke forudsætninger man har. Der kommer hele tiden nye uddannelsesmuligheder og nye veje til at opnå de nødvendige kompetencer. I denne artikel beskriver vi nogle af de danske uddannelser med international tilpasning.

Siden 1990 er der foretaget justeringer og ændringer, som har haft til hensigt at tilpasse de danske uddannelser til internationale standarder. Det gør det muligt at flytte med en igangværende eller afsluttet uddannelse eller tage dele af uddannelsen i udlandet, f.eks. inden for ERASMUS-udvekslingsprogrammer. (ERASMUS er et uddannelsesprogram for studerende på videregående uddannelser under EU.)

Indførelsen af en bachelorgrad er en del af denne tilpasning. Danmark har tilsluttet sig en aftale om fælles europæiske standarder for videregående uddannelser, Bolognaaftalen. Arbejdet hen i mod indfrielse af aftalen omtales som Bolognaprocessen. Der er indført en standard for angivelse af studielængde/omfang, udtrykt i ECTS (European Credit Transfer System). Det er et system, der anvendes i alle videregående uddannelser i Europa. Det er fastsat, at et års studium er 60 ECTS-point.

Bolognaprocessen omfatter også indførelse af sammenlignelige karakterskalaer. Der arbejdes fortsat med en ændring af karakterskalaen i Danmark.

Side 49 

Videregående uddannelser omfatter

• en treårig basisuddannelse med opnåelse af bachelorgrad, 180 ECTS-point.
• en toårig overbygningsuddannelse, der forudsætter en basisuddannelse til opnåelse af master- eller kandidatgrad, 120 ECTS-point.
• en forskeruddannelse, der forudsætter basis og overbygningsuddannelse til opnåelse af ph.d.-grad (doctor of philosophy).

(se figur 1,2 ).

I figur 1 vises den ideelle struktur, hvor alle uddannelsesforløb anerkendes og giver mulighed for livslang kompetenceudvikling.

I figur 2 ses, at personer med en akademisk bacheloruddannelse automatisk kan fortsætte på en kandidatuddannelse, mens dette ikke er tilfældet for en professionsbachelor, som skal søge om optagelse på en kandidatuddannelse.

Bachelorgrad

Bachelor er en basisuniversitetsgrad, som er fagspecifik, men ikke erhvervsrettet. I det danske universitære system vil bachelorgraden give adgang til en overbygningsuddannelse, kandidatuddannelse.

Da Folketinget besluttede, at de mellemlange videregående uddannelser (MVU), herunder sygeplejerskeuddannelsen, skulle føre frem til en bachelorgrad, valgte man betegnelsen professionsbachelor for at tilkendegive, at disse uddannelser - foruden adgangen til videreuddannelse (master eller kandidat) - også gav direkte erhvervskompetence (autorisation som sygeplejerske).

MVU, som fører til erhvervelse af professionsbachelorgrad, finder sted i Centre for Videregående Uddannelser (CVUer), der er sammenlægninger af forskellige MVUer med tilhørende efter- og videreuddannelsestilbud.

Efter- og videreuddannelse

Mange sygehuse har efteruddannelsesafdelinger, som udbyder både mono- og tværfaglige uddannelser, kurser og temadage, ligesom der er andre udbydere af efteruddannelser. Efteruddannelse er at betragte som en ajourføring af grunduddannelse eller en fordybelse i et specifikt sygeplejefagligt emne.

Der er ved nogle sygehuse etableret kliniske specialeuddannelser i anæstesi- og intensivsygepleje i form af efteruddannelser. Siden 1938 har der været en klinisk specialuddannelse i sundhedspleje, der nu udbydes ved Jysk CVU i Århus og CVU Øresund i København.

Der er etableret en specialuddannelse for hygiejnesygeplejersker, som udbydes af CVU Øresund. Videreuddannelser med mulighed for klinisk specialisering er under revision i et rådgivende udvalg i Sundhedsstyrelsen.

Diplomuddannelser

Diplomuddannelser er erhvervs- og professionsrettede og normeret til 60 ECTS-point. CVUerne udbyder diplomuddannelser, der hver især er opdelt i moduler normeret til 9 ECTS-point, og et afsluttende projekt normeret til 15 ECTS-point.

For at blive optaget på en diplomuddannelse skal man have mindst to års relevant professionserfaring efter endt uddannelse. Der findes flere diplomuddannelser, som i princippet er opbygget ens. Som eksempel beskrives her den sundhedsfaglige diplomuddannelse (SD).

SD kan søges af alle med en MVU (ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejersker osv.). SD er tværfaglig. Man kan dog ved valg af specifikke moduler gøre uddannelsen fagspecifik.

SD består af et obligatorisk grundmodul, som alle skal have. Herefter skal man tage fire fagmoduler, f.eks.:

• rehabilitering af ældre borgere
• palliativ indsats
• formidlings- og undervisningspraksis i sundhedssektoren
• udviklings- og forskningsbaseret klinisk praksis
• metoder til kvalitetsudvikling
• klinisk vejledning.

Det er forskelligt, hvilke fagmoduler der udbydes i de enkelte CVUer, og det er ikke hvert år, et givet fagmodul udbydes. Afgangsprojektet er en individuel opgave, der skal dreje sig om en sundhedsfaglig klinisk problemstilling.

Diplomuddannelser udbydes under Lov om Åben Uddannelse, og det betyder, at der er brugerbetaling. I øjeblikket koster det ca. 8.000 kr. pr. modul. Det er muligt at opnå SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte) til uddannelsen efter gældende regler. 

Suppleringsuddannelser
Suppleringsuddannelser er en midlertidig mulighed for en professionsuddannet MVU, som ikke har fået en bachelor- eller professionsbacheloruddannelse. Suppleringsuddannelsen giver akademisk kompetence svarende til bachelorgraden og dermed også adgang til universitære studier.

Side 50 

Suppleringsuddannelsen i sygepleje, der er normeret til 60 ECTS-point, giver adgang til kandidatuddannelse i sygepleje (cand.cur.) for sygeplejersker, som har afsluttet deres uddannelse uden en bachelorgrad.

I denne uddannelse lægges der vægt på fordybelse i og forståelse af videnskabelig praksis og indsigt i de begreber og teorier, som anvendes i sygepleje og omsorg. Denne uddannelse er derfor ikke kun relevant for dem, som vælger at fortsætte i kandidatuddannelsen, men også for dem, som vil vejlede, undervise og udvikle praksis.

Suppleringsuddannelserne er statsfinansierede. De er SU-berettigede. Suppleringsuddannelse i sygepleje tilbydes ved CVU Øresund og Jysk CVU. Andre suppleringsuddannelser tilbydes ved de universiteter, som tilbyder de respektive kandidatuddannelser.

Masteruddannelser

Masteruddannelser er normeret til 90-120 ECTS-point. Masteruddannelsen er en universitær uddannelse, som forventes at have en erhvervsretning, og uddannelserne er tilrettelagt, så det er muligt at have arbejde ved siden af.

Adgangskravene til masteruddannelserne er forskellige. Alle kræver to års erhvervserfaring. Der kræves tillige akademiske kvalifikationer ud over en MVU, det vil sige bachelorgrad, suppleringsuddannelse, diplomuddannelse eller moduler heraf.

En sygeplejerske kan f.eks. bliver Master of Public Health (MPH), master i klinisk sygepleje (MKS), Master of Public Administration (MPA). Masteruddannelser giver erhvervskompetence inden for et specifikt område, men uden at være rettet mod en bestemt stilling.

Hvis man f.eks. er MPH, betyder det, at man har erhvervet kvalifikationer inden for folkesundhed, men den stilling, man får, vil oftest hænge sammen med det emne, man har arbejdet med i sin masterafhandling.

Masteruddannelserne gennemføres i henhold til bekendtgørelser. Fælles for masteruddannelser er, at der er brugerbetaling, og prisen varierer mellem 50.000 kr. og 150.000 kr. for hele uddannelsen. Uddannelserne er SVU-berettigede efter gældende regler.

I nogle masteruddannelser er det muligt at erstatte dele af uddannelsen med relevante moduler fra andre masteruddannelser her eller i udlandet.

Kandidatuddannelser

Kandidatuddannelser er normeret til 120 ECTS-point. Det er universitære overbygningsuddannelser, der stiler mod erhvervelse af specielle akademiske kompetencer som f.eks. at kunne analysere og argumentere mundtligt og skriftligt. Kandidatuddannelsen er ikke specifikt erhvervsrettet,

 Side 51

men giver fordybelse i begreber og teorier inden for fagområdet. Kandidatuddannelsen i sygepleje blev oprettet for at give sygeplejersker mulighed for at erhverve akademiske kvalifikationer og dermed højne kvalitetsniveauet i plejen. At have en akademisk grad var specielt et krav til underviserne ved sygeplejerskeuddannelsen.

Der er i dag ca. 275, der har erhvervet kandidatuddannelse i sygepleje (cand.cur.) ved Aarhus Universitet. Der er desuden en del sygeplejersker, som har erhvervet kandidatgrad inden for andre fag som pædagogik og sociologi, og der er nu også sundheds(tvær)faglige kandidatuddannelser (cand.scient.san.) ved Syddansk Universitet og Aarhus Universitet.

Cand.scient.san.-uddannelsen sigter ikke mod ansættelse i bestemte stillinger, men mod, at kandidaten kan bidrage til sundhedsfaglig udvikling og analysere i det sundhedsfaglige felt.

Kandidatuddannelserne er statsfinansierede og SU-berettigede. Sygeplejersker, som vil bidrage til videnskabelig udvikling af sygeplejen, må efter kandidat- eller masteruddannelse tage en ph.d.-grad.

Ph.d.-uddannelsen

Ph.d.-graden er en forskeruddannelse, som dels tager sigte på at give et bredt kendskab til de videnskabelige teorier, metoder og redskaber, der danner baggrund for den videnskabelige forskning, dels at udvikle den studerendes evne til erkendelse og selvstændig behandling af videnskabelige problemstillinger. Uddannelsen er normeret til tre år på fuld tid. Der er ikke fastsat ECTS-point.

Optagelse på en ph.d.-uddannelse kræver, at man er involveret i et forskningsprojekt ved et universitet. Det kan være en forskningsenhed med tilknytning til et universitet, der udbyder ph.d.-uddannelse.

Ved ph.d.-uddannelsen skal der ligesom ved masteruddannelsen betales en studieafgift, og det forventes, at den studerende gennemfører mindst ét semester af uddannelsen på et andet universitet - helst i udlandet. Ph.d.-uddannelsen koster mellem 100.000 kr. og 300.000 kr. i studieafgift.

Doktorgrad

På danske universiteter er der mulighed for at erhverve en doktorgrad, som i princippet ikke forudsætter en akademisk uddannelse. Doktorgraden gives til forskere, som gennem videnskabeligt arbejde har udviklet ny viden og publiceret denne i flere videnskabelige artikler. Det videnskabelige arbejde skal sammenfattes i en disputats, som kan indleveres til bedømmelse i det universitetsfakultet, hvor man ønsker at forsvare det videnskabelige arbejde.

Der er ved udgangen af 2004 40 danske sygeplejersker, som har erhvervet en ph.d.- eller doktorgrad. De er hovedsagelig ansat i universitetsstillinger eller forskerstillinger inden for klinisk praksis.

I universitets- og forskerstillinger er det et krav, at der produceres videnskabeligt arbejde. Det forventes, at der publiceres videnskabelige artikler og præsenteres resultater af forskning på videnskabelige konferencer. Det er forskning og publicering heraf, der medfører den videnskabelige udvikling, som nu finder sted i sygeplejen i Danmark.

Livslang uddannelse

Det er en forudsætning for faglig udvikling og høj kvalitet i pleje og omsorg, at der kontinuerligt uddannes sygeplejersker på alle faglige og videnskabelige niveauer.

Alle uddannede sygeplejersker forventes at indgå i livslang efter- eller videreuddannelse. En del forventes at videreuddanne sig på kandidat- eller masterniveau, og en del af disse forventes at opnå en klinisk specialisering. En del af de kandidat- eller masteruddannede forventes at fortsætte i en forskeruddannelse, hvor de kan forestå den videnskabelige udvikling af faget.

Agnes Bjørn er ansat på CVU Øresund som lektor.
Birthe Kamp Nielsen er selvstændig konsulent.